mandag den 27. februar 2012

10 for 20/50


Jeg har været på lynlåsrov i en nærliggende mølle, som er omdannet til stof- og gardinsalg inkl. diverse tilbehør så som knapper, lynlåse, bånd, blonder, tyl, spænder og faktisk alt muligt der snildt kan bruges til scrappynt. Lynlåsene kan klippes i passende stykker og bruges "vandret", men man kan også klippe alt stoffet væk og bruge dem på "højkant". Billig pynt i hver-ti-fald, og kan købes i diverse længder og sikkert udgåede farver, men de skal jo bare passe til de farver man scrapper... eller måske slet ikke passe :-))
Hvis man virkelig er lun på lynlåspynten, kan man købe delbare (de er længere = endnu mere scrappynt) 10 for en 50'er. Jeg synes dem med metaltænder er bedst, men dem af plastik kan jo også bruges.
Zip-zip !!

mandag den 20. februar 2012

Greek Salad


Ovre på SS er jeg i gang med at følge skitserne, jeg holder mig nu ikke ret godt til dem, laver em masse om, men pyt, jeg har da ladet mig inspirere.
Baggrundspapiret er Maja Design fra den skønne serie Sommertidar, og fra den pakke jeg vandt i Charlys PIF sidste år, så hvis du læser med her C., så har jeg altså lige brugt det sidste ark !! Og jeg har været rigtig glad for din gave, skønne papirer lige i mine farver, så tak endnu en gang.
Billederne er fra Santorini, hvor vi med glæde indtager en masse græsk salat, på det første billeder er vi lige landet ved frokosttid og spurtet ned på den nærmeste restaurant på strandpromenaden, så vi hurtigt kan få dækket vores behov for fetaost og solmodme agurker og tomater, uhm. Det andet billede er fra byen Pyrgos, der fik vi den bedste græske salat dén uge.
Det hvidprikkede tape er fra min nisse i Esbjerg, og det blå hjerte er nogle store esser, som jeg har købt i Tiger forleden, man har vel scrapbrillerne på. - Nogen der kan huske, vi samlede på fine esser, da vi gik i skole !?
Synes, der er sol og sommer over det her gule LO :-)

søndag den 12. februar 2012

Rigborg 2


Fandt et billede af Rigborg fra hendes barndom, som også lige måtte scrappe. Tror det er taget, da hun var ca. 7 år, og altså ca. 1885. Det er liddt sjovt med kjolen, for der findes et billede fra senere, hvor hendes mindste lillesøster har den kjole på, har scrappet dette, det er det med "Thorvalds søstre".
Jeg har lært på mit slægtsforskninghold, at i gamle gik man ikke så meget op i, hvordan folks navne stavedes. Det betød ikke så meget og man skrev Kristian eller Christian, Pedersen eller Petersen. I kirkebogen for Rigborgs dåb, er hun navngivet Rigborg, men i senere folketællinger skiftes der mellem Riborg og Rigborg. Men det korrekte må være, hvad der står på dåbsattesten, så Rigborg må være hendes rigtige navn, så skal lige have tilføjet et "g" på sidste LO !

søndag den 5. februar 2012

Riborg


Har fået lavet et slægts-LO mere, det er H's farmor (og Thorvalds søster), født i 1888.
Desværre er der ikke årstal på billedet, kan det være taget i anledning af en fødselsdag, 40 eller måske 50 år, det er rigtig svært at vurdere, dengang så folk jo gamle ud, selvom de kun var 30-40 år.
Det sidste nye jeg har set inden for scrappynt er lynlåse, ja det er set før, men ikke brugt på denne måde, og således har jeg været i en genbrugs og købt lidt af dem, herligt at få fat i en lang en, som kan klippes i flere stykker. Egentlig kunne man jo også bruge selve lynlåsslæden, så den er ikke smidt ud. "Tænderne" ses til venstre for fotoet.
Jeg er kommet bagud med ugeskitserne i Projekt 52, men inden jeg kan fortsætte med dem, skal jeg have lavet en smash-bog til en kommende ferie, uhhh der er nok at lave for en scrapper !!