Ja, det var Max, vi skulle hente, er han ikke nuttet !?

Historien om Max er, at jeg i forgårs var hos frisøren, og så spurgte hun, om vi ikke kunne bruge en kat... skulle jo lige konferere det derhjemme. Men Max har i en tid cirkuleret lidt rundt i kvarteret, dels ved en børnehave og dels ved et mekanikerværksted, hvor de tog ham ind og gav ham lidt mad, men da det blev weekend fik han jo lov at komme med hjem, og nu var han så flyttet ind der. Men de har både en hund og en kat i forevejen og ville ikke beholde ham.
Vi blev enige om, at vi godt kunne have Max, selv om vi også har en hund og en kat i forvejen. Vi havde jo en kat, der blev kørt ned omkring påsketid, så vi er vant til 2 katte, og da vi bor på landet, ja så kan Max godt være her. Han er vist en stor killing fra i sommer, meget rolig og kælen, så det skal nok gå. Nu skal alle dyrene bare lige vænne sig til hinanden.
Grunden til at han hedder Max er, at det hedder indehaveren af mekanikerværkstedet, så hvad kunne missen hedde andet ? Tænkte også på Fister, men han ligner en, der hedder Max, og det navn havde børnene også givet ham, der hvor vi fik ham fra.
Jeg tror Max's forhistorie er, at han bare har været uønsket i sit gamle hjem og er blevet sat af et sted, altså her i vores lille by. Stakkelse mis, men nu bor han altså her.
- Så godt gættet piger !