Der skulle lige ses lidt på håndarbejde, som er blevet kreeret, inden vi faldt for scrapningen:
en klassisk klokkestreng, som jeg lavede... jeg ved faktisk ikke hvornår, men jeg tror det var en jeg lavede som teenager i 70'erne til min mor, hmmm, nu har den bare plads i en skuffe, men det kan jo være den slags bliver moderne igen !
Til mig selv syede jeg først i 80'erne denne ting... det er til juleposten, og den er skam fremme hvert år ved denne tid:
Jeg syede en lignende til min svigermor, på den er også broderet "1981", så min er nok også fra det årstal.
Så kom tiden med en masse patchworksyning, dette er en syngende juleengel med glorie og sangbog, faktisk har jeg aldrig fået den gjort færdig, den mangler at blive monteret, det er det kedeligste ved patchwork, det sjoveste er at sy selve "toppen".
Faktisk syede jeg et tilsvarende lille vægtæppe med de 3 vise mænd.
Til sidst nytårsbuketten, som ventede mig, da jeg kom træt hjem fra 5 timers job.
....
Nu vil jeg holde blogfri et par dage. I morgen vil jeg trække lod blandt dem, der var så søde at lægge en kommentar til min juleblogning.
Kan I alle have en dejlig aften, pas godt på hinanden derude !!
Godt Nytår og skål !!!