Så blev jeg færdig med mit freestyle-album, som jeg påbegyndte på Marie og Monas kursus i lørdags til Bording-croppet.
Jeg tror det er med freestyle ligesom med grand prix: enten elsker man det eller også hader man det. Jeg er vist midt imellem, synes måske mit album er organiseret grimt og rodet, tror også nok jeg kom til at tænke for meget i almindelig scrap ved nogen sider, men freestyle går jo netop ud på at tænke i alternative materialer, som man ellers ikke bruger til scrap, ligesom der ikke er noget, der skal passe sammen, så ikke noget med tone-i-tone...
Min mands reaktion på det færdige album: jaaaa, det er ikke lige min stil.... og jeg synes det er synd for de flotte billeder ! Hmmmm, tja...nogle af siderne er kiksede, men det har da været sjovt at lave. Egentlig kunne man jo godt bruge princippet med mini-album og materialevalg til et album i så'n mere almindelige scrapsider.
Alt i alt er jeg absolut ikke færdig med freestyle, men vil samtidig fortsætte med at lave almindelige LO'er også.
Til kurset fik vi et færdigt kit, og skulle så selv fylde mere pynt på, egne billeder og designe siderne. Mona lagde ud med at fortælle om diverse materialer man kan bruge, og hvem blev ikke overrasket over at kunne bruge rengøringsklude og madpapir, klistermærker hentet gratis i diverse forretninger. Herefter gik vi i gang, mens Marie og Mona gik rundt og hjælp hver enkelt og gav gode tips.
Ved hver side skriver jeg lige, hvad der er brugt af materialer:
Forside:
bølgepap, hvor den ene side er revet af hist og pist, acrylmaling, Sassafras-pil, mosgummibogstaver.

Side 1:
Klistermærke, pailietter, filt
Lille side: et styk karton med sort kant, lille lyserød tag
Side 2:
plastik ugekalenderside


Side 3:
hæklet blomst, cm-tape
Side 4:
filt riet sammen

Side 5/6:
air mail-kuvert

Side 7:
lyserødt filt
Side 8:
Madpapir, rub-on, lille dobbeltsidet gult klistermærke. Selve siden er 1/4 overlay.

Side 9/10:
rynket bånd, udklip fra juicekarton (6 om dagen, 100 % juice), blåstribet PDF-fil (Marie)

Side 11/12:
Orion design-fugl, spændeskiver, tag af prismærke/filt, stor "blomst" fra tøj-prismærke inkl. bånd. Siden er igen 1/4 overlay.

Side 13/14
muffinsform, tepose, tråd, frimærke, nodestof/rub-ons, tag fremstillet at journal.

Side 15/16:
Tag af prismærke, serviet, sikkerhedsnål/muffinsform, cm-tape

Side 17/18:
rub-on, tyl, bogside, rund tag (ved ikke lige, hvor Mona havde den fra, vist importeret fra et eller andet freestyle firma i USA) underlaget er en lyseblå rengøringsklud.

Bagside:
et stk. pap beklædt med stof, filt

Albummet er sat sammen med ringe, man kan også bruge bind-it-all, hertil vil jeg sige, at man skal være opmærksom på afstanden fra kant til pynt af hensyn til at siderne kan gå ned i rillen i Zutteren, man skal lade mindst 4 cm være uden pynt.
..........
Hvad enten man er til freestyle eller ej, så håber jeg albummet kan give inspiration.
Rigtig god fornøjelse !