Har prøvet af lave et minialbum med min nye scorpal... det er næsten ikke til at forklare, hvordan man gør: forenklet består det af et 3-fløjet omslag, på midterste stykke limes selve det 3 fløjede album fast. Der er en venstre og højre side af omslaget, der udgør de sider, man lukker sammen om indmaden.
Mellem hver af de 3 sider indmad, selve albumsiderne, er der en lomme, hvori man kan putte billeder eller tags med tekst.
Det har været rigtig sjovt at lave, selve albummet tager ikke så lang tid, og man kan jo pynte mv. i det uendelige, så det er det, som tager mest tid.
Der er lidt genskin i billederne, da de er taget udenfor pga det dårlige lys i disse dage:
Forsiden, jeg har valgt at sætte bånd rundt om, så der kan bindes for "herlighederne".

Albummet, som det ser ud, når det er lukket op:

Det store overblik:

Her er der slået op på albummets midterside. Papiret, som er limet på, er Mathæusevangeliet, skrevet med gammel skrift, synes lige det passer til kirkebilleder.

Midtersiderne er lukket sammen:

Indersiden af omslaget og 1. side af albummet:


Sidste side i albummet og indersiden af omslaget:

Der er bundet snor i de billeder, som sidder i lommerne.
Albummet er måske lavet i nogle lidt triste farver, men de passer fint til en vinter-gråvejrsdag.
Jeg kunne derfor godt tænke mig at lave et tilsvarende i lidt mere friske farver og måske lidt mere freestyle-agtig med ting og sager, der stikker ud foroven.
Albummet her skal jeg ikke selv tage æren for, har fået opskriften hos Marianne i Ringe, som har fået den af Pernille Hvidkjær, som har fået den af ....
.
Nogen der har fri i morgen, jeg har. Har nemlig glemt at holde 3 feriedage, så de er overført til det nye ferieår, og så snupper jeg lige een i morgen, herligt !
En af dagene tar vi til Århus bl.a. for at aflevere albummet, måske der kommer nye billeder i kassen, kryds lige fingre for bare lidt solskin !
Ha' en skøn weekend !