lørdag den 21. januar 2012

Projekt 52 #1 og 2

Jeg er hoppet med på Projekt 52 på SS, hver uge har vi fået en skitse til et LO, og mine 2 ser sådan ud:

LO'et jeg fik lavet efter skitse 1:
Tror nu det er svært at se skitsen i mit LO, men det vigtigste er jo også for mig, at jeg er blevet inspireret. Vi skulle bl.a. bruge rester, og det har jeg forsøgt med i hvert fald nogle af tingene.



LO'et efter skitse 2:
Her gik det for mig ud på at få placeret billedet et andet sted, end jeg plejer. Der skulle bruges 12 forskellige blomster, men jeg valgte 12 ens is"blomster".
Der er så lige den detalje, at billedet er fra 2010 (25.12.) og ikke 2009, men det behøver jeg jo íkke fortælle nogen.
Baggrundskartonet er fra serie Winther Vintage, det er en superlækker serie.



Min næste udfordring til mig selv skal vist være at få scrappet i andet end mine yndlingsfarver, måske man skulle prøve lilla eller gul !

Ellers synes jeg, der er forfærdelig stille rundt omkring, det er måske det mørke og kedelige vejr, som ikke gir lyst til scrapsysler. Lige nu er det bare mørkt og regnfuldt, det bliver vist ikke rigtig lyst i dag.