søndag den 20. juni 2010

Sydamerika 4


I nogen tid har jeg ikke fået scrappet så meget, men nu er jeg da langt om længe blevet færdig med endnu et Sydamerika-lO fra Majkens rejse. Der er del gode fotos fra den indtørrede saltsø (= scrapegnet), så her er endnu et fra bredden af saltsøen, hvor der vokser en mængde store kaktus. Fandt en font med kaktuslign. bogstaver, så dem måtte jeg lige bruge her. Der er sat lidt orange pynt på for at matche Majkens orange Bolivia-taske. Der er st 3D puder under skyerne, der ligesom kaktusbogstaverne og sommerfuglen har fået lidt glimmerlim. Ellers ikke nogen dikkedarer.
Har et forside-LO på bedding til Meretes Marokko-LOs, dejligt at skifte lidt med emnerne.

Vagtelbørn

Vores vagler har fået børn, desværre blev der kun 2 små bitte kyllinger. Vi har 2 voksne hunner og en han, og vi var blevet anbefalet at isolere hannen, da han måske kunne være aggressiv overfor hans børn, men det nåede vi ikke. De er alle 3 fælles om pasningen, det er rigtig sødt, når de suser rundt alle 5.
I dag er kyllingerne 3 dage gamle og vel ca. 3 cm store, ligner store humlebier.
Det er rigtig hygligt at komme ud i drivhuset og iagttage hele familien, når de suser rundt og spiser småinsekter og frø.



Man kan måske få en fornemmelse af hvor store (eller små ?) de er ved at se på undulatfrøene.
Håber vi kan holde liv i de små kræ.

onsdag den 9. juni 2010

Atter hjemme...

Har været på sommerferietur i Annecy og Provence, kom hjem i søndags efter 10 dages rundtur med bus til det skønne Sydfrankrig.
Vi har været 2 nætter i Annecy (40 km syd for Geneve), hvor det desværre regnede den ene dag og var gråt i gråt den næste. På vej til næste overnatningshotel var vi på en skøn, skøn 30 km lang togtur syd for Grenoble til La Mure. Det er en tidligere mineby, og turen blev kørt på tidligere tipvognespor. Men flot tur over mange høje broer og gennem mørke tunneler.
Derefter gennem Gap og Sisteron (hvor tour de France starter den 15.07. og hvor man allerede her i god tid var begyndt at hænge plastik cykel T-shirts op i gaden) frem til Arles, der er en spændende by, som vi besøgte, med bl.a. levn fra romertiden med arena og amfiteater samt Aix-en-Provence, hvor vi besøgte et stort marked med alskens sager. Derfra videre til 3 dages ophold i Baleruc-les-Bains. Under opholdet her besøg i La Camargue, som er det område der ligger ved Rhône-flodens udmunding, i dette delta er et salt vådområde med flamingoer, vilde, hvide heste og sorte tyre. Vi besøgte byen St. Marias de la Mere, som ligger helt ud til Middelhavet. Vi besøgte også byen Seté, som i centrum er gennemskåret af kanaler, så vi var ude på en kanalrundfart.
Så gik turen hjemad igen, men undervejs stoppede vi ved ækvadukten Pont-du-Gard, som er et 2000 år gammelt imponerende bygningsværk, bygget af romerne til at lede vand fra Uzes til Nimes. Lidt senere på dagen ankom vi til et hotel ude på landet, hvor vi skulle spise fransk landfrokost, og senere igen var vi på vingårdsbesøg hos danske Anne og hendes franske Pascal med smagsprøve på 3 rødvine.
Overnatning i Beaune, frokost og ophold i Colmar (uha, her er mange fotoemner for scrappere) og sidste nat syd for Frankfurt, inden den lange vej hjem gennem Tyskland.

Lige lidt indtryk fra turen:

Annecy:
Ost og skinke til salg på markedet. Fiskeforretning. Middelalderfængsel på øen L'isle. Kanal med både. Fontæne. Etagefuglekasser.



Aix-en-Provence:
Perler i blåt/grønt fra markedet, violinspiller, solsikker.
Fra togturen:
banegårdsur i Saint George de Comiers, togturen til La Mure.
Gap: statue ved spingvand.



Arles:
Arena, teater, petangue-spillere.
Camargue: de vilde, hvide heste. Flamingoer.
Seté: båd ved kajen.



Ækvadukten Pont-du-Gard, Flutes og rødvin til landfrokosten, min nye bil, skilt fra Colmar, lavendler v. Bensheim. Franske indkøb.


Jeg fik taget tæt på 700 billeder, som jeg nu har været i gang med at redigere, og så må der vel blive lidt scrapmateriale.
Det var den sommerferie, der bliver ikke noget ferie igen før end september... det blir en lang sommer.
Tak til dem, der læste med hele vejen igennem !