Viser opslag med etiketten Toscana. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Toscana. Vis alle opslag

onsdag den 25. maj 2011

Ponte Vecchio


Så er vi lige tilbage på Toscanaturen fra 2009. En dag var vi i Firenze, rigtig skøn by med en masse kulturelle ting at se. Vi blev naturligvis også guidet hen til Ponte Vecchio, storslået bygningsværk fra 1345. I begyndelsen var det slagtere, der bestyrede butikkerne, og de havde det jo nemt med affaldet, som bare blev dumpet i Arnofloden. Nu er broen fyldt med smykke- og antikvitetsforretninger.
- Gad vide om vor tids broer står i 700 år....
Jeg kan godt lide at bruge mesh, selvom det vist er yt p.t., har nemlig en del af det, så det må da bruges.
Det mønstrede karton er fra mine Nook-pakker, heldigt der var noget blåt/grønt :-))

søndag den 17. april 2011

Pisa- og Siena-LOs


Har lige været lidt produktiv over nogle dage, hvor jeg dels har lavet lidt derhjemme og dels lidt til midnatsscrap hos Multi i fredags.
Det første er et dobbelt-LO med Det skæve Tårn i Pisa, der tog jeg jo mange billeder fra alle vinkler, så det krævede noget ekstra plads.
Jeg har brugt et fint stempel med noget gammel italiensk skrift, lige egnet til noget fra Pisa, tårnet blev jo bygget omkring 1500-tallet. Dels fik jeg også brugt selve tårn-knappen, begge dele fået i min julekalender fra Kimic.
De blå dew drops er sat på, for at matche billedet med den blå, blå himmel og alle bogstaver og sommerfugl er malet med bronze-acryl.
...

Jeg er ikke så god til at få brugt flere slags papirer på mine LO'er, men det skulle jeg lige prøve her: fik lyst til at lave et LO med de snedige duer på Il Campo-torvet i Siena. Siena er en rigtig skøn by med old-gamle bygninger, krogede smalle gyder og en masse fede detaljer at fotografere. Torvet er formet som en muslingeskal og en gang om året (eller var det 2 ?) bliver der holdt et hestevæddeløb, og da omgangen ikke er så stor, er der stor fare for at hestene skrider i svingene, brækker ben el.lign. og må aflives, hele "showet" ville nok være forbudt herhjemme, men sienser går vældig op i det. På torvet findes også byens rådhus med et meget højt tårn, som inspirerede arkitekten Martin Nyrop til Københavns rådhus.
På dette LO har jeg fået brugt Italien-knappen (Kimic igen), som er lavet i flagets farver. Billederne er jo nærmest at betragte som en tegneserie, hvor jeg har taget fotos af duen, som har fundet ud af at drikke fra hovedet af hunulven.
...

Til sidst et LO fra vores vinsmagning. Først så vi vingården, hvor der også blev dyrket og behandlet oliven. Derefter blev vi bænket i et stort telt, hvor der var dækket op med lækkert brød, oliven, tørrede tomater i olie, forskellig slags pølse og ost, uhm, det var lækkert. Da vi også skulle prøvesmage 3 slags rødvin, 3 slags hvidvin og en slags italiensk brændevin, så blev det ret sjovt til sidst, hi-hi... da jeg var igennem de 3 slags rødvin, skulle jeg ikke have mere, ville jo gerne kunne gå lige fra "festen". Det skal også lige nævnes, at der højst var sat 3 kvarter af til hele forstillingen, og jeg nåede slet ikke ind butikken og købe noget.
På LO'et fik jeg brugt de to vinflask-knapper fra Kirsten, så nu har jeg fået brugt alle de knapper, jeg fik i min kalender !! Men rigtig fint at få et hint om at komme i gang med mine Italiens-LO'er... Har dog masser af billeder endnu, både fra denne tur og ikke mindst Provence sidste år, men ting tar jo tid !!
...
Det er superflot vejr udenfor, sender lige en hilsen til alle der er på SAM, trøst jer med, at alt vejr er scrappevejr !! Håber I får et par gode dage med masser af scrap, snak og ikke mindst INDKØB... glæder mig til at se sagerne på jeres blogge.

søndag den 3. april 2011

Firenze-LO



Det her billeder var umådelig svært at finde papir til, jeg har snart sagt haft alle farver og mønstre fremme. Der er jo både rødt, brun og orange, og da fotoet også er lidt fesen i farverne, tja så gik der noget tid, ingen jeg bestemte mig. Valgte så at bruge lilla og grønligt, noget af det fra en Nook-pakke.
Sagen er jo den, at jeg har fået forskellige italiensting af min julekalendernisse, rigtig fint, for så får jeg da lavet nogle sider fra vores Toscanatur i 2009. Her er det "pasta", som lige passede til dette billede fra frokosten på et torv i Firenze, som forøvrigt er en by, jeg gerne vender tilbage til, der er rigtig hyggelig og en masse at se.



Og så måtte der jo også lidt rigtig pasta på !

I morgen truer en ny uge, hvor går en weekend for hurtigt...

søndag den 20. marts 2011

Munken



Fik lige bikset et LO sammen fra vores tur til Italien 2009, her er det et billede, som jeg er lidt fjollet med, der blev taget så'n ret pludseligt, da jeg lige så et sjovt motiv, nemlig en thailandsk (?) munk, som lige dukkede frem af menneskemængden. Tror han var ved at fotografere en bekendt, hvor han ville have "Det skæve Tårn" med i baggrunden.



Har set i mit nye blad fra Holland, Creatief met Fotos, at der er kommet en ny idé, jeg har i hvert fald ikke set den før, med at lave en lille vindmølle. Det er nemt, man stanser/klipper et kvadrat ud, klipper halvt ind mod midten fra de 4 hjørner og bøjer hver anden spids i mod midten og fæstner med et eller andet. Smartest med 2-sidet mønsterpapir eller som her, hvor jeg har stemplet den ene side.

søndag den 17. januar 2010

Stok og sten

I går var jeg til Gislev Friskolescrap, hvor jeg fik lavet dette LO. Det er et billede fra vores Toscana-tur sidste år. Synes manden så sjov ud i påklædningen, og han havde da også fået skæld ud af konen for hans striber, tern og tern, men hva' det var vel det tøj, der har ligget øverst i kufferten (mand-sandaler-sokker !) Så alt imens gruppen fra vores bus lytter andægtigt til guidens peptalk om Firenzes gamle rådhus, kunne jeg se muligheden i at få taget et hmmmm... anderledes turistfoto.
Måske skulle sådan et mande-LO ikke være lavet i rødlige farver, men sådan blev det altså denne gang.


++++
.. Kom ellers hjem på en særlig dramatisk måde i aftes. Det var begyndt blæse kraftigt, hvilket nok kunne få sneen flyttet fra markerne og ud på vejen. På hovedvejen gik det fint, men da jeg så kom fræsende rundt om et sving ude på en smal bivej, lå der lige pludselig mindst 30 cm høj fygesne, som 206'eren ikke kunne pløje sig igennem, bum, der holdt jeg i blæst og kulde og kunne hverken komme frem eller tilbage, havde ingen skovl med, kun scrapsager. Ringe hjem til H, han troede da jeg tog gas på ham, for hjemme var der fredelige vejrforhold. Nå, kom med skovl og fik mig og bilen gravet fri. Så skulle jeg hjem i en fart, meeeen ca. 1 km derfra blev jeg igen overrasket af sne på vejen, kunne ikke styre bilen, som vendte 180 gr. og slask, endte jeg i en lav grøft og et levende hegn med venstre baghjul strittende op i vinden. Men hvilken frisk knægt har ikke lige et tov i sit bagagerum, så det blev bundet til, og vips var jeg på vejen igen. Altså inden for 2 minutter har jeg både siddet fast i en snedynge og kørt ind i et hegn. Men der er altså mirakuløst hverken sket noget med mig eller 206-eren ! Måske et par ridser i det tørrede saltsnask på bilen, men pyt, det kan jo vaskes af ! H, der kørte bagefter mig, påstår, at jeg kørte for hurtigt... men det er jeg jo ikke meget for at indrømme.
Sådan endte den dag anderledes end beregnet.

onsdag den 30. september 2009

Firenze

Ja, så fik jeg langt om længe gjort metalsvine-LO'et færdigt. Har for en gangs skyld leget lidt med stickles, ellers er der vist ikke nogen overraskelser.
En af dagene tror jeg at jeg vi læse eventyret om Metalsvinet, som H.C. Andersen jo blev inspireret til på en rejse til Firenze. Han nævner netop nogle af stederne vi så i byen i sit eventyr.



Nu går vi bare og glæder os til Convention her i weekenden, har set der er masser af spændende scrapshops, så mon ikke kortet bliver godt (mis)brugt i de dage !

lørdag den 25. juli 2009

Siena2



Så fik jeg lavet et LO med is-billedet fra ferieturen til Italien.
Efter Siena kørte vi til San Gimignano, en lille skøn by, men hvor var der mange turister. På torvet lå flere isboder, en af dem var blevet kåret som den isbix, der havde den bedste is, så der var en lang kø foran. Vi gik hen til naboen og købte vores is. Når is kommer fra køledisken og ud i 35 gr. varme, så foregår nedsmeltningen med en vis fart, men der måtte lige lidt tålmodighed til, inden billedet kunne tages, og så var isen også begyndt at løbe. Jeg vil nu til enhver tid påstå, et jeg ikke kan smage forskel på en god vaffelis herhjemme og dér, men måske gik vi også hen til den forkerte isbod...
Overskriften fik jeg Majken til at lave en dag, hun var hjemme, og så havde jeg lidt stof liggende på mit scrapbord, som jeg lige syntes matchedede farverne. Stregkoden er fra en nyindkøbt gryde, men det er der jo ingen, der kan se !
Egentlig ville jeg have kaldt LO'et for "Go'e ben", hi-hi .... men det ville nok tage focus væk fra de lækre is !
God weekend til alle.

søndag den 5. juli 2009

Venedig2 - Kaj & Bøje

Da vi kom til Venedig skulle vi jo hen og se grøntsags- og fiskemarkedet, dog var der oprydning hos fiskerne, da markedet lukkede kl. 13. Der var kun mågerne tilbage, og det var faktisk ret sjovt at iagttage dem, når de skulle have fat i det lækre fiskeaffald, der var stoppet i sorte sække: lige et par hurtig hak, så var der hul til lækkerierne, og her er det så Kaj og Bøje, der forsøger sig med dagens ret:



Det er hvad jeg har fået bikset sammen i dag, mens jeg har plejet min sommerforkølelse.

lørdag den 4. juli 2009

Siena1


Lidt blev det da til i varmen i dag, et LO fra besøg i Siena.
Baggrundspapiret er fra en side i en italiensk avis, papiret lå sammenkrøllet i en taske, som jeg købte i Firenze, og jeg tænkte straks, at det skulle anvendes som baggrundspapir for dette billede, syrefrit eller ej.
Synes nu det hele er blevet lidt skævt, men det må jo godt se lidt rustikt ud, når det er sådan en ca. 800 år gammel bymur.

lørdag den 13. juni 2009

Friskolescrap

Så var vi igen nogle, der var samlet til Gislev Friskolescrap i dag, ja nogle var faktisk allerede startet i aftes, men mødte friske kl. 09 sammen med os, der valgte kun at scrappe i dag. Der sidder vist nogen og scrapper derovre endnu !

Jeg fik lavet dette dobbelt-LO færdigt fra vores opera-oplevelse i Toscana, og jeg fik begyndt på endnu et, som skal gøres færdig hurtigst muligt.