Viser opslag med etiketten julekalender. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten julekalender. Vis alle opslag

onsdag den 24. december 2008

Nu er det jul igen....

Så blev sidste scrapkalenderjulepakke lukket op og jeg fik dette: mange tak til Princess, det var et lækkert indhold.
Jeg har endnu en scrapgave, men den gemmer jeg til i aften, den er fra Kimic, for vi har nemlig byttet scrapgave, og jeg glæder mig rigtig meget til at lukke den op:





Og så kan det lige rapporteres, at Max tror vi har sat juletræ frem til ham, han har fjernet både stjerner og kugler i ca. 1,20 meters højde, så i aften må han vist have, ikke stuearrest, men entréarrest !




GLÆDELIG JUL TIL ALLE, HAV EN DEJLIG AFTEN !!

torsdag den 18. december 2008

Bånd, garn, Max og nisse

I dag fik jeg lækkert bånd og garn af HeidiC, og det kan jeg vist ikke få for meget af, ælsker bånd..



Og så var det dagen, hvor Max mødte sin dyrlæge. Den gamle kat havde givet Max et riv under hagen, det blev til en byld, som der måtte skæres i. Samtidig blev han gjort kønsløs, så nu går han rundt og har ondt i begge ender. Men han er allerede på benene og har både spist og drukket, så han er ved at få det fint igen.
Nu skal jeg så bare have proppet penicillin i ham 2 gange om dagen i 8 dage !! Plus have fjernet tråde den 29.12., drænet regner jeg med selv at kunne fjerne på mandag.
Jeg gruer for regningen, jeg ved i hvert fald nok, hvorfor det hedder en dyr-læge !

Ikke at forglemme, så var det min tur til at trække en kalendergave ude på arbejde, og det blev denne nisse, tror det er en skovtrolds-hyldenisse, i hvert fald egner den sig godt til at sidde på en hylde el.lign.

onsdag den 17. december 2008

Krympet plast

Jeg har fået disse flotte aftryk af Annika, og jeg skal selv arbejde med dem, men er der lige nogen, der ved, hvordan man gør. Skal de i ovnen lissom cernit ?
Den øverste med englebørnene er færdiggjort.
Tusind tak Annika, jeg glæder mig til at bruge dem, når jeg ved hvordan man gør dem krympede !

tirsdag den 16. december 2008

Dagens gave

Så fik jeg igen papir til mine pynteting, 8 stk. papir i 20x20 cm, rigtig fint.



I aftes lavede vi noget konfekt, og prøvesmage kunne vi jo ikke lade være med, uuuhm det var godt:

Først fyldte jeg nogle udstenede friske dadler med kokosmasse, vendte det hele i chokolade og til sidst en mandel på toppen:




Så rullede vi en mængde havregrynskugler:



Desuden lavede jeg nogle marcipankugler, som blev trillet i kakao, enkelt og nemt, og kakaoen tager noget af det søde fra marcipanen.
Majken fik også lavet nogle conflakestoppe og noget efter egen opskrift... mosede dadler med sesamfrø, lidt nelliker og kanel, trillet i hakkede valnødder, de smager faktisk ret godt.
Ikke dårligt, ikke dårligt !

Vi ses i morgen.

lørdag den 13. december 2008

Mesh i lange baner...

Jeg har da bare fået 3 hele ruller mesh, det er da helt vildt ! Elsker mesh, så det passer fint og lige i de farver, jeg ka' li'. Der er både mesh i "net" og "dots", super. Tak Princess !



Så kan det rapporteres, at det går fint med Max og Sille, de kan endog ligge og sove sammen. Det kniber mere med den gamle kat og Max, de hvæser stadig af hinanden, og den gamle flygter ved synet af Minimax. Den har åbenbart ikke meget til overs for en babymis. Han er faktisk ved at blive kattekillinge-fræk, så han er da vist ved at være normal.
Go' lørdag til alle !

fredag den 12. december 2008

Papir til dimserne

Så fik jeg mere papir/karton til alt pynten, som jeg også har fået. Friske farver, tak for det Lillefisk.



Rigtig god fredag aften rundt i scraphjemmene. Nogle skal nok se Disneysjov, nogle lave julekonfekt og en del skal nok til julefrokost, bl.a. min mand, som skal til spisning i skydeforeningen sammen med de andre gamle mænd, hi-hi. Jeg har smurt 5 halve med noget lækkert pålæg + et stykke med ost inkl. vindruer, og så er der kransekage til kaffen. Jeg har pakket 2 gaver ind (ææælsker at pakke ind), som de skal byde på, og på den måde lander der af og til nogle rædsler hjemme hos os, bl.a. sidste år, hvor han kom hjem med en gråglaseret figur af en grisemor med unge på maven, hmmmmmmmmm, I sku' næsten se dem. Havde håbet at tabe den i året løb, men den er hel endnu. Tror måske den skal sættes langt væk i meget lang tid eller gives til et loppemarked, ja det sidste bliver nok enden på den gris !

Ha' en dejlig fredag aften !

onsdag den 10. december 2008

Perler og eyelets



I dag fik jeg så nogle af de små miniglasperler fra HeidiC + nogle eyelets i diverse gode farver. Jeg har en del af de der små glasperler i forvejen i forskellige farver, men ved kun at de kan bruges til shakerboxe. Men Else har også foreslået, at de kan bruges til f.ex. chipboards og andre ting, hvor man kommer lim på, hælder perlerne på, og når limen er tørret, voila, så har man en flot effekt på den givne ting. Det skal jeg altså prøve, kan lige forestille mig nogle flotte chipboards, der er besat med miniperler i trængsel !
Skønt med denne julekalender, hvor man får afprøvet nogle nye ting.
Tak HeidiC

mandag den 8. december 2008

Båndmix og Max



Fik lækre bånd i morgengaven i dag, det øverste er mørklilla, ser vist sort ud. Har ikke før set de der plastikbånd, men har fået alle disse bånd af Princess og hun bor i Sverige, så måske det er en svensk specialitet. Glæder mig til at bruge dem.

Så har jeg ellers været ude at købe udstyr til det lille ny dyr, kattebakke, kattegrus, junior-Whiskas og 4 kugler med klokke indeni. Det er ellers lidt triggi for de 3 dyr kan ikke li' hinanden, så Max på opholde sig på badeværelse og i baggang, mens vi er væk. Sille kan godt li' Max, men Max kan ikke li' Sille, Max og den gamle mis kan ikke li' hianden, så det er med at holde dem adskilt. Håber det bliver lidt bedre, når de får vænnet sig til hinanden...

søndag den 7. december 2008

Lækkert dims

Så har fået dejlige og flotte brads og eyelets, nøjegtig som ønsker mig og lige i mine farver. Spec. eyelets'ene med bånd har jeg ikke set før, og det er da super at få noget nyt. Tak til Hyldahl !

lørdag den 6. december 2008

Kalendergaven

I dag fik jeg skønne grønne knapper og sol-agtige brads, lige noget jeg kan bruge, tak til Lillefisk for gaven.



Jeg har en særlig regel for, hvornår jeg må lukke min julekalenderpakke op, men det kræver jo noget disciplin.
Jeg skal først have overstået morgenbadet og have tøj på, før jeg må lukke op. Så sidder jeg højtidsstemt med mine pakker og udvælger dagens kalenderpakke, rigtig hyglig beskæftigelse.
Hvornår må du få din pakke ?

fredag den 5. december 2008

Guldgaver

Har fået hele 2 pakker i dag: først til morgen en julekalenderpakke fra HeidiC, det pureste guld, som jeg lige skal høre Heidi ad, hvordan man bruger, har ikke prøvet det før. Og så er der jo lige lidt mere til en romantisk side, nemlig rødt bling og 3 røde hjerter. 1000 tak for gaven, glæder mig til at anvende den.



På arbejdet var det sørme også mig, der blev udtrukket til at vælge en pakke. Vi ca. 8-9 tøser, der hver har haft en pakke med til ca. 20 kr. stk. Vores elev står for at arrangere ophængning/opsætningen i vores vindue, og så skiftes vi til at trække, hvem der skal have en pakke. Og jeg fik så denne her søde snemand. Næsen er en fjeder og kan vippe, når man aktiverer den.




Er lidt træt, for jeg har opholdt mig på mit arbejde fra 07.45-17.30, og så har jeg ikke en gang forberedt noget til aftensmaden, det ender med 2 pizza'er i dag og en flaske rødvin, så vi lige kan fejre weekenden, hurra for den !
Ha' en god aften alle Jer derude.

torsdag den 4. december 2008

Dagens gave



Jeg var meget spændt på, hvad der kunne gemme sig i Annikas fine rygsække, og her er resultatet: flotte knapper og brunkagemænd, tror det er noget Annika selv har fremstillet i krympeplast, flotte er de i hvert fald. Og bonus var de to hæklede blomster, tak Annika, stort arbejde du har haft ! Glæder mig til de næste 3 rygsække.

... og indpakningen:

onsdag den 3. december 2008

Så kom snevejret og scrapbladet...

Sikken en dag, først en dejlig kalenderpakke med knapper og andet godt, så begyndte det at sne, det er dog vist ikke noget, der bliver liggende med mindre frosten kommer i aften. Og hvad lå der lige i postkassen, da jeg kom hjem: mit supergode scrapblad. Så nu vil jeg rokke hen i fifaen og nyde mit blad.
Tak til scrappigen, der gav mig fine ting, bl.a. stjerner og bånd i min yndlingsfarve !








Vi ses i morgen.

tirsdag den 2. december 2008

Knapper på den 2. decemberdag

Knapper har jeg bl.a. også på min hotliste, og til morgen lukkede jeg pakken op med disse skønne knapper, det bedste er jo, at det er i farver, som jeg ikke selv uvilkårligt ville vælge, men super, så er der noget til en udfordring.
Tak skal du have, du som gav, de knapper skal jeg nok få brug for !

mandag den 1. december 2008

1. december

Ja, så kom der gang i julepakkerne til morgen, og jeg fik de skønneste brads, elsker jo brads. 1000 tak til giveren !
Jeg mangler endnu pakker fra en i min gruppe, så venter spændt. Ellers er alle pakkerne puttet i en kurv, og Annika har været ekstra kreativ med indpakninger, for hendes gaver ligger i en fin rygsæk.





God 1. december til dig !