fredag den 27. juli 2012

Laurits og Junia igen


Fandt et rigtigt bryllupsbillede med de to, som måtte scrappes også. Men ellers har jeg ikke scrappet alverden, har været syg og har end ikke gidet kigge på papir og dims, tænk man kan blive så elendig.

Imellemtiden har vi været forbi husene, hvor L & J samt søsteren med sin familie boede. Svigermor havde et gammelt postkort fra 30. juli 1922 (90 år), hvor huset er på. Der var en plade på med husets navn: Hjemly, og den sad der endnu ! På søsterens hus var en plade, hvor der står Marthasminde, det navn har huset så fået efter "Frøkenen", altså søsterens datter. Gad vide, om dem der bor i huset nu er klar over historien med det navn !

Næste skridt er at tage på Landsarkivet i Odense, det må jeg bruge en feriedag på. Skal også på Rudkøbing Byhistoriske Arkiv for at lede efter andre slægtsting.




Endelig har jeg fået pyntet lidt på det tidligere LO, og nu synes jeg, det ser bedre ud.