søndag den 29. marts 2009

Convention 28.03.09

Så er den 8. Convention godt overstået. Ca. 160 glade scrappere havde fundet vej til det nye domicil i Middelfart.
Der var præmier på indgangsbilletten og fine gaver til det amerikanske lotteri.
Der blev afleveret en mængde LO'er og kort til skitsekonkurrencen, så mange, at det var ved at blive et problem, hvor de allesammen skulle hænges op. Det bliver der lige lavet lidt om på næste gang. Synes iøvrigt kreativiten har været stor, der var så mange flotte LO'er og kort denne gang, superflotte var de allesammen.
Jeg var bl.a. medhjælper på Majers 1. kursus med Tim Holz-produkter, et rigtig godt kursus med fin introduktion til de 4-5 produkter, der skulle anvendes af kursisterne. Man blev delt i grupper, som cirkulerede så alle fik afprøvet alle produkter.
Her dagen derpå tror jeg nok alle os hjælpere er noget trætte i bentøjet af at stå og gå hele dagen, og jeg har da godt nok lige fået mig en lille morfar her til middag. Men det er jo en stor glæde at se så mange dygtige scrap/kortpiger muntre sig en hel dag med scrap, snak og ikke mindst indkøb (er det måske ikke højdepunktet hva' ?) Synes der var en godt udvalg i de deltagende stande, min scrapopsparing til denne Convention blev hurtig brugt på gode sager.

De følgende billeder er et udsnit af dagens optagelser set fra min cameralinse:



Ankomst til Middelfart, bilen er proppet med scrapsager, men næste gang tager jeg som medhjælper ikke noget med, fik overhovedet end ikke lagt min skæreunderlag frem... havde ellers planlagt en del.



Marianne og Jeanette sidder klar til indmarch af 160 scrappere/kortpiger



Vi var lidt forsinkede, men kl. 10.00.05 åbnedes dørene til den 8. Convention.



Kursus ved Majer i Tim Holz produkter. Her arbejdes med Distress Ink Pads, man skulle prøve at distresse tags.



Her afprøves Alcohol Ink på vellum, af det skulle stanses blomster ud, som evt. kan pyntes med Liquid Pearls.



Blomster males med Distressing Crackle Paint.



Majer som lige svarer på distressing-spørgsmål i workshopsene.



De 60 første tilmeldte + medhjælperne fik en gave, der bestod af stempel til LOs og kort. Ud af dette stempel havde Jeanette kreeret et flot navnebadge til os medhjælpere.



Her er en glad vinder af 24 stk. Tim Holz Distressing Ink Pads... glemte helt at spørge om vinderens navn.. måske nogen ved det ?



Paperfarm med de 2 stand-ins for Anne Thormose, som lige skulle have afviklet en rund familiefødselsdag, så Kirsten Gro og Susanne passede farmen.



Uddeling af gaver ved amerikansk lotteri.



Foto fra Jeans store scrapstue.



Foto fra Gurlis stand, hvor der dagens igennem blev afholdt Makes and Takes.

-------------

Næste Convention er den 3. oktober 2009, håber vi ses !!

fredag den 20. marts 2009

Dagens fugl




Da jeg kom hjem fra arbejde gik en fasan og nappede solsikkefrø fra fliserne under foderbrættet. Straks var jeg der med cameraet og fuglelinsen. Da den fløj op på rækværket skinnede solen på den, og jeg tog en hel serie billeder, fordi jeg synes fasaner er så flotte med deres gyldne farver.
Den tøffer rundt om matriklen for tiden, tror den har konen til at ruge.

God weekend til alle, jeg skal se at få planlagt lidt til Convention, det er jo allerede næste lørdag !!

søndag den 15. marts 2009

Forårshavearbejde

Vi har været i sommerhuset, hvor vi havde planlagt at beskære hegn, så gevæksterne ikke vokser ud over den i forevejen smalle tilkørselsvej.
Det var faktisk mig, der havde det hårdeste arbejde med at slæbe grene ind på grunden... kender I ikke det, når mænnerne får fat i et ørnenæb, beskærersaks eller motorsav, så er går de fuldstændig amok og beskærer og beskærer helt ind til benet!! Efterhånden som der blev beskåret længere og længere op af vejen og afstanden til indkørslen blev længere og længere, så var det mig, der skulle slæbe grene længere og længere... Men selvgjort er velgjort, det ser rigtig godt ud ned af vores vej, og JEG fik dagens motion.
En af slåengrenene var faktisk begyndt at springe ud, så nu må det være forår::::




Den dårlig nyhed i dag var, at et søskendepar på 17 og 20 år blev trafikdræbt tidligt til morgen her på Svendborgegnen, i en kurve kørte de ind i et stort træ i en allé ved Hvidkilde Slot. Tankerne må gå til forældrene, der fik den værst tænkelige søndag, man kan forestille sig.
Den gode nyhed var, at min kollega på samme tídspunkt fødte en stor pige derhjemme, 56 cm og 4100 gr., TILLYKKE med det Anne Marie, glæder mig til at se vidunderet !
Det var lidt fra livets ekstremer.