onsdag den 30. april 2008

Ny award




Har fået den af Susanne i Odense, 1000 tak Susanne, du er altid så hyglig at mødes med, når der holdes scrap diverse steder. Håber snart det sker igen.
Vil lige tage en tur rundt på bloggene og se, om jeg kunne finde et par stykker at glæde denne award med.

....... Jeps, her kommer de:


http://lonesscrapbooking.blogspot.com/
Lone, fordi jeg er vildt betaget af de flotte billeder du har taget på Maldiverne !


Charlottes bits and pieces, fordi vi er kolleger både hvad scrap og job angår. Og så er det jo altid en fornøjelse at besøge din blog !


Og endelig skal Kirsten fra Esbjerg have endnu en award, fordi du har udviklet din scrapstil utrolig meget gennem tiden, og fordi du vandt den 7. udfordring med et superflot LO, tillykke endnu en gang !

tirsdag den 29. april 2008

Efter Eventet

Så er alle hjemme fra scrappeturen til Helsingborg, og vi er vist dårlig landet endnu. Det var en rigtig dejlig weekend. Der var ikke så meget nyt på kurserne, det bedste ved sådan et arrangement er da helt bestemt at møde alle de andre scrappeskønne tøser, man ellers kun "ser" på blog'ene ! Dejligt at møde Jer IRL !
Jeg synes vi fik så meget dejligt materiale, at jeg har lyst til at vise det her til dem, der var så uheldig at måtte blive hjemme. Tag med næste gang, sir jeg bare !
Heidi og jeg ankom fredag til Helsingør, hvor vi mødte Charlotte H., Charlotte R., Karin og Kirsten. Vi fandt hurtigt et sted at spise frokost, og derefter fandt vi også det billigste sted, ha-ha, hvor vi købte lidt våde varer.
På turen over Øresund sejlede vi om kap med Dannebrog, der dog returnerede til Helsingør og lagde sig flot lige foran Kronborg. Se senere !

Vel ankommet til Sverige kørte vi 10-15 km nord på til Höganæs, hvor Scraproom ligger, og der handlede vi lidt, ikke meget, kun så'n en smule. Retur til Helsingborg, hvor vi fandt vores hotel, tjekke ind, finde de 2 mikroelevatorer, der var til rådighed for alle 136 deltagere, dog ikke på èn gang (der var alt for lidt elevatorkapacitet, tænk dog på vores scraptasker !) Vi spiste aftensmad sammen i restauranten, vældig hygligt, for der var efterhånden kommet flere, som skulle overnatte til lørdag.
...
Lørdag morgen tidligt op, tjekke ind ved bordene og få vores godteposer. Der var et stort kit med album m. alt tilbehør, har endnu ikke haft det lukket op, men lækkert set det ud.
Til forskel fra sidste år skulle vi blive i det samme lokale til alle 7 kurser, og så måtte scrapfirmaerne rykke rundt i stedet. Dejligt for os ikke at skulle bruge tid på at finde frem til en nyt lokale efter hvert kursus. Der var bare alt for lidt plads ved bordene, vi sad som sild i tønder. Synes også der var utrolig dårlig akustik af et mødelokale at være. Vi var 53 quinder i vores kursuslokale...

Ikke at forglemme var der jo gode indkøbsmuligheder for de scrappelystne: Arkivet og scrapaddicted havde hver 2 dobbeltværelser, der var omdannet til scrapforretninger. Der var ikke meget plads, det var med at komme, når der var mindst belastning.
...

Vores 1. kursus kl. 09 var Making Memories med Garden Party Program "Spring Fever". Vi skulle lave 4 LO's i dejlige forårsfarver. Vi har ikke billeder med, men skal kun gøre LO'erne klare til at sætte fotos på derhjemme. Der var flotte chipboard til, som jeg slet ikke kunne nænne at bruge, klistermærker, samt en æske transperante blomster:


---
Til hvert kursus er afsat 1½ time, og det er meget passende, ikke alle er lige hurtige. Vores næste kursus var med hyperaktive Karin, en af arrangørerne. Hun synes det var passende at lave en "Canvastavla", altså hvor vi fik udleveret et styk malerlærred 20 x 20. Vi skulle stanse et par store sommerfugle ud og lidt blade, klæbe dem på lærredet og derefter duppe det hele til med grøn acrylmaling. Når det var tørt kunne sommerfuglene fjernes og vupti stod det hvidt efter dem. Canvassen blev pyntet med bånd og en enkelt blonde, en stor blomst, et par klemmer, der skulle males orange. Ved ikke helt hvad den canvas skulle anvendes til, og på evalueringsskemaet bedømte jeg canvassen som det mest trælse kursus.



...
Herefter var der frokost og bagefter et tiltrængt lille middagshvil.
Kl. 13.30 start på 3. kursus, som var med Basic Grey. Vi skulle lave en kasse med noget ellers meget lækkert papir, tilbehør i form af knapper og fibers i forårsfarver. Kassen består af sider i 15 x 15, der er låg og bund...
Kassen er ikke helt færdig og nok ikke helt værd at vise frem, men papir, knapper og bånd er OK:




...

Kl. 15.30 var vi klar til dagens sidste kursus, som efter min mening var det bedste: vi skulle lave 2 venskabs-LO'er med papir fra Maja-design. Det er svensk, men udmærkede sig ved, at til os danskere var det lavet med dansk tekst, ligesom vi forresten fik vores informationshæfte med kursusbeskrivelser på dansk, hvilken service !
Det ene LO mangler billedet, og det andet er kun halvt færdig, der mangler 4 store tags, hvorpå er skal sættes fotos. Men papiret fra Maja er superlækkert, fås indtil videre også i rødlige farver.




...

Kl. 18 mødtes vi i restauranten til en dejlig middag med lækker salatbuffet. Kl. 19.30 begyndte det store crop, hvor vi alle sidder i eet stort lokale og bare scrapper på livet løs. Der er lodtrækninger på en billet, og pludselig måtte vi vende vores store, for at se om der skulle sidde et guldhjerte under den. Hjertet gav en præmie med en blok med 14 forskellige ark papir, ved det, for der var et hjerte under min stol.
Forud for eventet var der stillet en opgave med at lave et smykke, der var mange flotte og ikke mindst fantasifulde udgaver. Pia Bau ved vores bord vandt en 2. præmie, se det flotte smykke på hendes blog !
Endelig var der en konkurrence, hvor vi blev delt op i grupper på 7, vi fik udleveret et kit, der lagde op til et minialbum, men det er selvfølgelig meningen, at fantasien skal bruges til at finde på noget helt andet. Jeg var i gruppe sammen med Bau'erne, Kirsten fra Holstebro, Charlotte Scrapbook Fun og Heidi. Vi besluttede at lave en kikkasse forestillende en scrapbutik, og minsandten om ikke vi vandt: en pose hver med det papir, vi havde brugt til opgaven, en æske med filtbogstaver, et lille blomsterstempel og en æske med hjerte/blomsterstempler. Der var andre fine forslag, bl.a. havde en gruppe lavet en zoologisk have, da der var dyr på papiret. Superflotte kreative forslag allesammen.



...

Croppet varer lige til kl. 24, hvor vi også er ret trætte.
Men da vi kom op på vores værelse var der jo speedway i TV, som jeg kom til at tænde for, og speedway, det er noget, der interesserer Heidi, så jeg var tvangsindlagt til at se det lige til klokken var over 01, pyha.

...

Efter en god morgenbuffet med ALT startede vi igen kl. 09 med første kursus: Bazzill med den meget talende Joye og hendes hjælper Kelly. Vi lavede 3 LO i størrelse 9 x 12", der var også et flot lysegrønt album, som vi skulle pynte med bånd og blomster, men det nænnede jeg ikke.
Kurset var ret ens med det sidste år, det eneste nye var, at vi skulle brodere et hjerte og lave et par syede krydser. Undervejs i kurset deler Joye gaver ud til dem, der kan svare på hendes Bazzill-spørgsmål. Jeg var så heldig, at Heidi vandt en præmie, og jeg kom til at lukrere på, at der også var gevinst til hendes ven, så jeg fik noget karton i 12 x 6.




...

Sidste kursus denne formiddag var med materiale fra Karen Foster.
Vi skulle lave et LO, som det ses med diverse stempler, et rub-on træ, kløverpapir, lidt diamant-brads, sværte mv. Et frisk og forårsagtigt LO, hvis man er til det lidt miksede LO med stempler og maling med penne. Jeg må indrømme at jeg bagefter kom til at købe stempelsættet med 2 forskellige blomster, hjerte, det ternede tekstfelt, en kuvert + et par andre !




...

Efter frokost skulle vi i gang med sidste kursus, det er godt, for så kan vi ikke i stand til at tage imod mere lærdom, vores scrappehjerner kan trods alt også få nok !
Der var QuicKutz på programmet og her skulle vi lave et LO, beregnet for en "positiv forandring i vores liv". Der skulle stanses sommerfugle ud, blomster, en 12" lang ranke "Leavy vine", og bogstaver til teksten, men der var ventetid på QK-maskinen, så vi nåede ikke bogstaverne, og vælger nok også en anden titel end: without change there'd be no butterflies.
Jeg vandt ved lodtrækningen til sidst på kurset den lange QK med vinranken, men da jeg ikke har QK og heller ikke har tænkt mig at anskaffe det, er den til salg, hvis nogen skulle være interesseret.




-------------> og nu til noget helt andet:

mine beskedne scrapindkøb:



--
mine gevinster:




og:



...

og sponsorgaverne:




...
Alt i alt har det bare været supergodt. I min evaluering skrev jeg, at de havde gjort det igen: holdt en veltilrettelagt scrapevent.
Jeg har fået en del med hjem, i hvert fald fyldte det 2 poser mere da jeg skulle hjem.
Håber vi skal med næste år !


.
.
.
.
.
.

Og nu lidt for de royale:

Udfordring 7

Så er spændingen om opgave 7 udløst, og mit bidrag kom til at se sådan ud. Som sædvanlig har jeg brugt meget tid på det.
Denne opgave var vist præget af usikkerheden om, hvad definitionen på at beskære er... og tankevækkende er det, at der kun var 17, der havde fundet denne udfordring udfordrende nok og brugt krudt på at få taget billeder over en hel dag. Det skulle så vise sig, at der kun skulle bruges 7 !
.......... Og jo mindre deltagere, jo flere vindere.....


søndag den 27. april 2008

Award

Dejligt at komme træt hjem fra Scrapevent og så opdage, at der er en, der har betænkt på mig med en sød og sjov award ! Tusind tak for den Kirsten/Kimic.
Finder lige 5 andre, som jeg synes skal have denne hilsen fra mig. Giver den til:


Kirsten, (Holstebro)

Majer,

Heidi (Gislev),

Charlotte Ravn,

Karin,





fordi det var nogen af de søde scraptøzer, jeg har tilbragt weekenden sammen med.

søndag den 20. april 2008

Mit første minialbum

Så har jeg prøvet at lave mit første minialbum, det som Majer gav kursus i til convention. Det er godt nok rigtig hygligt at lave, og bliver bestemt ikke det sidste. (Tak til Karin)
Fordelen er, at man kan få brugt alle sine tiloversblevne billeder fra en serie, hvor man har valgt de billeder fra, som man ellers har scrappet. Og så kan man jo få brugt en mængde papir- og pyntrester.
Jeg har lavet et minialbum med billeder fra vores sommerhus. Der er lavet 3 tags, som er puttet ned i de åbne lommer.
Hvis man har været så uheldig ikke at være på Majers kursus, kan opskriften hentes ovre til højre under "Mine Ynlingslinks".
Dog har jeg sat ryg i, da der så er mere hold i albummet:







fredag den 18. april 2008

Mors nye dyt...og fars, nu med foto

Jeg har lige købt anden bil, med et dejlig STORT bagagerum i, sådan rigtig til alt scrapudstyret, når man tager ud for at dyrke sin hobby. Det er en Peugeot 306 st.car, fik den i går, og nu står den pænt ude i garagen, og må ikke gerne komme ud i regnvejret ! Den har en pæn rød farve, er bl.a. med centrallås og airbags, hvilket der ikke var i den gamle, og alt mulig smart dims, som jeg ikke er vant til. Den vil så også have lidt mere benzin end den gamle, men så kommer vi også hurtigere frem, da der en en del flere heste under kølerhjelmen. WRROOOOOOOOM, så I røgen !!!





Og min gemal er lige blevet ejer af en Porche, den er også rød..... det skal vist lige tilføjes at det er en 1-cylindret traktor fra 1959...... det smarte ved den er, at den er udstyret med en brændekløver, så er vi fri for at leje en, hver gang der skal kløves brænde til vinterfyringen.
Er den ikke sej !? I hvert fald er vi jævnaldrende...


mandag den 14. april 2008

Skitse-LO

Så har jeg endelig fået lagt sidste hånd på det Lo, jeg egentlig ville have lavet efter en af skitserne til Convention, men som jeg ikke nåede.
Det er nok det mest enkle LO jeg har lavet til dato, da jeg altid skal ha smasket så meget på som muligt, men baggrundspapiret gør det ud for de detaljer, jeg ellers plejer at komme på.
Jeg har benyttet mig af de tips vi fik ved S. Meltesens grafikerkursus, så dette LO var nok ikke kommet til at se sådan ud, hvis jeg havde lavet det til skitsekonkurrencen.
Jeg har et ekstra billede i forstørret udgave af svanen (øverst til højre), og det skal jeg ha lavet på et andet stykke papir, så en anden dag kommer der en udgave 2.



søndag den 13. april 2008

Mit beskedne Conventionkøb.

På dette halvårs Convention fik jeg ikke købt alverden, da jeg egentlig ligger inde med en del scrapsager, som jeg synes skal bruges først... hæ-hæ, men det er jo ikke altid til at stå imod alle de fristelser, man kan komme ud for på Convention.
Så det blev til disse journalingsider og et enkelt ark til en hundeside, en lille journalingblok og en ny skalpel. Endelig fik jeg købt et ark klistermærker, som jeg ellers ikke er tilhænger af og aldrig bruger, men disse her er beregnet til krydstogt, så jeg regner med at kunne bruge lidt af dem til mit Nilkrydstogt-album.





Dette her er jo simplethen MUST-papir for mig !! Superlækre farver, fandt det hos Unikhobby. Ved da godt nok ikke om jeg har billeder til det, men det er jo en helt anden snak. Så må jeg bare ud og tage nogle fotos, der matcher disse farve.





Den her serie fra Basic Grey, faktisk så kraftigt som karton, er virkelig mums for en scrapper. Består af de papirer som ses + 2 ark med klistermærker, dels et med bogstaver og dels et med tilbehør i papirets mønster, Tuborg'ere, fotohjørner, tags, frames, anchers, pile mv. Købt hos Scrapbookfun.
Jeg har rigtig siddet og mærket på den lækre kvalitet og sat arkene op i hånden som et spil kort. Spurgte så min gemal, om han ikke synes, det er noget lækkert papir. Han lettede et splitsekund blikket fra den bærbare og sagde blot: "jow", og så blev der ikke talt mere om det. Mænd har simpelt hen ikke flair for lækkert papir.




Endelig fik jeg købt 2 gange clearstamps, en med tre små blomster og en med journalingfelter, sidstnævnte som gave til min kollega og medscrapper, som havde ønsket sig sættet af mig i fødselsdagsgave.
Det var de køb, men der venter jo nok også nogle fristelser til Scrapevent om 14 dage !

lørdag den 12. april 2008

I tråd med tiden

I denne uge fandt jeg på min indkøbstur i Netto denne lille æske med lækkert broderegarn. Det er jo lige noget, vi kan bruge til vores scrap, både til isyning af knapper og broderi på LO'erne, meeen jeg stod længe med æsken i hånden og tænkte, at jeg vel hellere måtte være fornuftig for en gangs skyld... købte den altså ikke. Men hele døgnet efter hev og sled æksen i mine tanker, så næste dag måtte jeg bare af sted i Netto igen. Da jeg kom hen til hylden var den gabende TOM !!! Chok... Men da jeg havde sundet mig lidt over det og kigget lidt rundt på de andre hylder, så jeg heldigvis at resten af partiet af æsker, de få der var tilbage, var blevet flyttet op på øverste hylde og havde fået et meget lille og smalt rum. Pyyyyh, heldigvis. Så købte jeg også 2 æsker, for der er jo altid nogen, der vil dele.
Men er den ikke lækker den æske, 100 dukker (hedder de vist) i alt, 2 af hver farve. Juhu, nu skal der broderes og sættes knapper i !











Og så sniger der sig lige et billede ind fra i forgårs, hvor det var så tåget, at vi knapt kunne se hegnet ovre på den anden side af vejen. Men smukt var det, at solen stod bag al tågen, og ventede på at "brænde" den af !


fredag den 11. april 2008

6.udfordring

Tja, man må jo til det, afsløre hvad man fik ud af Ibens udfordring denne gang.
Syntes udfordringen denne gang lagde op til andet end et almindeligt LO, så jeg fik straks den tanke at lave en dørskilt til min datters værelse. Egentlig skulle der stå Majken eller Merete, men så var der jo nok et par stykker, der kunne gætte dette bidrag var mit...
Og det har godt nok taget mange halve timer - som sædvanligt. Jeg har også haft den udsøgte fornøjelse at jemsøge Jem og Fix for at indkøbe grønt spraymaling til svæverammen, så alt i alt er der gået en del energi af forskellig slags til.
Skiltet med: "Please wake me up for some of the meals" er faktisk pillet af Meretes værelsesdør, så det er rigtig teenageagtigt og autentisk !
Den hæklede blomst er hæklet i eet stykke, og er fra en opskrift jeg meget tilfældigt fandt i et 2 år gammelt Familie Journal, men opskriften var jo lige aktuel nu, hvor det er scraptrend at sætte hæklede blomster på LO'erne.
De blanke ting og strimlen med pigerne er fra en æske jeg en gang købte i Fakta med denne her slags accessories.
Begge piger har været hestepiger, så derfor billedet af hesten (som hed Oberstinden !)
Denne gang synes jeg, der var mange flotte bidrag, og det var meget svært at vælge, hvad man skulle stemme på.
Jeg vil gerne sig tillykke til Shadow, synes du havde løst opgaven til UG med X og slange !




mandag den 7. april 2008

Mini-æskealbum

Se lige et minialbum. Det er ikke mig selv, der har lavet det, men min kollega Maibritt, som også var med til Convention. Hun havde så meget energi dagen derpå, at hun lige fik lavet et album til barnebarnet, som skal konfirmeres her sidst i maj. Da Maibritt ikke har nogen blog, lånte jeg lige albummet for at få det offentliggjort, det syns jeg da lige det fortjener.

























søndag den 6. april 2008

Tegneseriehumor

Foranlediget af MH72's indlæg om tegneseriehumor den 19.03. kom jeg til at tænke på de her 3 striber, jeg længe har haft liggende i en skuffe: Garfield. Jeg har læst en masse Garfield for mine piger, da de var mindre, og der er virkelig mange af "stiberne", der er hylemorsomme, hvis man er til lige netop den slags humor.
I fremmedordbogen står om humor: sans for livets muntre eller komiske sider med en velvillig, positiv holdning som grundlag: evne til at afvinde også alvorlige forhold lyse sider.
Det skal måske lige siges, at den sidste stribe nok mere en sakset ud, fordi der på pakken står Til Galapagosøerne, og dem har jeg jo lidt kendskab til.
Men de andre 2: er de ikke bare hylesjove ?!

6. Convention

Så er den 6. Convention vel overstået. Vi var 120 scrappeglade piger i alle aldre, der scrappede på livet løs og handlede lækre sager i standene, og der var jo lidt for enhver smag.
Ikke mindst afleverede mange færdiggjorte LO'er og kort til skitsekonkurrencen, og der var simpelt hen så mange flotte og superkreative af hver slags, så det da nærmest var umuligt at vælge ud. Men der blev kåret en 1., 2. og 3 plads i de hver kategori.
Kurserne forløb godt, der blev undervist i minialbum, værtindegaver og -æsker samt holdt et foredrag i grafisk design og scrapbooking v. Susanne Melthesen. Da det var det eneste kursus jeg deltog i, kan jeg kun sige, at det var supergodt, for her fik man gode idéer til hvordan man opbygger sit LO, måske et slags basiskursus, som alle kunne have gavn af. Tak til dig Susanne !
Der var tag-koncurrence hos Scrap-is-Fun, pynt dit bogstav hos Orion-design, og sponsorgave-udtrækning og meget mere, så mange gik hjem med en eller flere gode præmier.
Kl. 19 var festen forbi og oprydningen begyndte, alle var færdige kl. 21, hvor der blev serveret smørrebrød til alle handlende og hjælpere.
Håber alle fremmødte scrappere og kortmagere havde en dejlig dag, i hvert fald er det rigtig dejligt at møde så mange glade hobbyfolk.
Der er sikkert foregået meget andet, men dette var set gennem mine briller.
Som så mange andre fik jeg ikke lavet alverden, nåede faktisk kun at få billeder og lidt papir/karton frem, men pyt, jeg hyggede mig gevaldigt.



Udtrækning af gaver v. Heidi





Ulla skal til at scrappe sin barnebarns 1 års fødselsdag





Kirsten Gros LÆKRE scrapkuffert, Tim Holtz skulle være designeren !





2 x Marianne, lodder skifter hænder





LO'er fra skitse 1






LO'er fra skitse 1






LO'er fra skitse 1






LO'er fra skitse 2






LO'er fra skitse 2






LO'er fra skitse 2







Jeanette demonstrerer diverse scrapmaskiner







Lise: så er der gang i oprydningen

fredag den 4. april 2008

Klar til 6. convention

Så er der gjort klar til convention i morgen kl. 10.
Vi har været 12 mennesker, der har sat borde op, lagt duge på og ordnet poser med lidt overraskelser. De fleste stande er ankommet og begyndt at sætte deres varer frem, der er jo både forretninger fra Norge og Sverige denne gang, så der er lidt anderledes varer end tidligere, bl.a. er der vist noget for stempel- og kortfolket.
Jeg glæder mig i hvert fald til at se det hele i morgen, og også kurserne og demonstrationerne af diverse scrapmaskiner glæder jeg mig til. Der kommer til at foregå noget, så I har noget at glæde Jer til !
Vi ses i morgen ved 10-tiden.