torsdag den 25. april 2013

Cuba-album.



Endelig blev jeg færdig med Cuba-albummet til Majken, selve albummet har været færdig et stykke tid, men der hørte iflg. instruktionen også en æske til, så den er lavet nu og det hele er fiks og færdig. Der er brugt papir magen til det, det går igen i selv albummet og også det album Merete fik tidligere. Inderst i låget har jeg lavet en lomme, hvor der er puttet bykort i fra nogen af byerne. Bogstaverne på låget er stanset ud af billeder, som vi tog. Dels det præhistoriske maleri v. Viñales, kakaonødder, havet v. Toaflodens udløb og Capitolio-bygningen i Havanna.
Og for dem der tænker, at nu kan det snart være nok med Cuba, så nej, der kommer mere endnu, for det var virkelig en fantastisk tur vi havde, og der er masser af billeder jeg skal have scrappet endnu :-D

tirsdag den 23. april 2013

Andalusiske Cervezas


Blot et LO jeg fik lyst til at lave med halvdårligt billede fra en mobil fra Merete og Emils ferietur i uge 5. De var åbenbart ude at kigge på det spanske øl...

mandag den 15. april 2013

PL13. uge 14

Uge 14 var præget af, at vi havde ferie, bortset fra tirsdag, hvor jeg måtte ud af huset. Vi fik vores hjemmelavede fuglekasser hængt op, så nu kan vores mange mejser godt flytte ind. Vi havde vores mødre til spisning onsdag, og torsdag tog vi i sommerhus, for at fortsætte klipning af  hegn og træer og nu med egen flishugger...
Og tænk, lørdag middag kunne vi sidde ud og spise frokost, fantastisk ! Efterfølgende kom der så en halvkedelig grå sky forbi, og så blev det hundekoldt igen.





Nu er jeg spændt på, om jeg kan få uge 15 til at fylde 2 sider, for der skete da virkelig ikke meget... ;)

søndag den 14. april 2013

Fiskeren #21


Den sidste morgen i Cienfuegos, inden busafgang retur til Havanna og derefter hjem dagen efter.
Vi startede tidligt ud, for Luis  havde spottet, at vi helst skulle være hjemme inden frokost pga varmen. Kl. 8.30 gik vi således ind af strandpromenaden, Maleconen, til selve byen. Merete holdt fri denne morgen, da hun havde været meget tidligt oppe for at fotografere solopgangen oppe fra hotellets tag.
Vi kom forbi denne fisker... eller måske sad han bare og nød morgenkaffen. Kunne lige se dette foto skulle blive fint og symmetrisk som han sad der i midten mellem de 2 palmer i det spæde morgenlys.
LO'et er det 2. af de 2 LO'er jeg fik påbegyndt til Anjas midnatsscrap i oktober. Synes altså det er svært at genoptage et LO efter så lang tid.
Og nu skal jeg i gang med PL for uge 14.

søndag den 7. april 2013

Rotur på Toa-floden #20

Under opholdet i Baracoa var vi på 2. dagen en tur ude at køre i en gammel, gammel safaribil, H. siger det var en Dodge fra ca. midt i 50'erne... men den var da fint shinet op. Efter at have besøgt en lille fabrik, der forarbejdede kokosnødder, kørte vi videre ud af byen op til en botanisk have, hvor Toafloden løber igennem. Der blev budt på sejltur ud til havet, det vil sige floden løber ikke direkte ud i havet, men slår et knæk til venstre for en kæmpe sandbanke. Men jeg skulle ikke ned i den bette robåd, så jeg blev tilbage og ventede. Gik en tur rundt i haven og kiggede på diverse planter. Vores chauffør kom hen til mig, pegede på sit øje og vinkede af mig: der var noget jeg skulle se; han talte jo ikke dansk og mig ikke spansk. Jeg fulgte efter, og vi kom hen til en lille hytte, hvor 2 mænd sad og stegte 2 pattegrise på spid...
- Efter ca. 1½ times sejltur kom min familie + Luis retur. Synes det her billede er så godt, fordi de vinker af bare gensynsglæde :-), de havde haft en fantastisk tur ud til den store revle og Det caribiske Hav.
Det her LO begyndte jeg på i oktober, da jeg var til midnatsscrap hos PTW, billedet var sat på og vimplen med de runde dimser... det var faktisk lidt svært at tage tråden op, er ikke sikker på LO'et var kommet til at se sådan ud, hvis jeg havde lavet det hele fra starten af i dag.
Jeg har et andet halvfærdigt LO fra den aften, kommer på senere.
Baracoa var et spændende sted, der er så mange billeder derfra, der egner sig til scrap. Vi fløj dertil fra Havanna og var så med bus til byerne langs sydkysten.


PL13, uge 13


Vores uge 13 gik mest med at skære hegn ned ved sommerhuset, H. skar/savede og jeg samlede op på trillebøren og kørte ind på grunden til senere flisning. Jeg fik en masse torne i fingrene, som jeg "opererede" ud, da vi kom hjem. Desuden var det jo igen lidt snevejr og ugen sluttede med påskefrokost hos svigeren.
Selv om det grangivelig er hammerkoldt endnu, har jeg formået at få skiftet til lidt forårsfarver !





Og nu er uge 14 jo også snart passé, så egentlig burde man jo starte på PL13 for denne uge; synes altså aldrig man bliver færdig ...tror nu jeg vil scrappe LO'er i dag.
.
Forleden dag var jeg så heldig at få fotograferet en spurvehøg fra køkkenvinduet, tog ca. 40 billleder, lagde 4 af dem på min anden blog:    http://dorittens-boligblok.blogspot.dk/

mandag den 1. april 2013

PL uge 12




Uge 12 er færdig, igen en uge der kun fylder en side, både godt og skidt, synes det er lidt irriterende, at en uge ikke fylder 2 dobbeltsider, vil nok bestræbe mig på 2 sider, selvom det jo så tager dobbelt tid :-(  -Jeg forventer, at PL13 bliver rigtig sjovt at se på, når året er omme.
- Faktisk havde jeg 4 kolleger til ost og rødvin om fredagen, men det fik jeg ikke taget nogen fotos af :-/
Om lørdagen var jeg til kontrol med mine linser, og bagefter var vi på Jensens Bøfhus. Vi har indført den regel, at den, der foreslår at vi skal spise ude, bestille pizza el.lign., skal betale, så det var H., der betalte denne gang ! God regel... så er det gratis næsten hver 2. gang ca. :-))
Synes der bliver brugt lidt rigeligt med snefnug ***** - nu må det forår altså godt komme, vi er inde i 2. forårsmåned, men så længe det fryser om natten, sker der vist ikke rigtig nogen fremskridt udenfor. Vi er gået over til sommertid, hvor vi skulle sætte  havemøblerne ud, hmmmm, det må vist vente lidt endnu.
Og i morgen skal vi på job igen, heldigvis napper vi så resten af ugen med ferie :-D  ;-))
God søndag aften.