søndag den 17. november 2013

PL13 med PTW-kit, #45

Om jeg er nået til uge 45 ??, jaaaa, men jeg mangler uge 24-44 :-D


lørdag den 16. november 2013

søndag den 10. november 2013

Sjældent syn

Ja, mig i vandet er sjældent at se, og nok meget godt... men jeg bryder mig altså ikke om vand.  Kun når det er tilpas varmt og kommer ud af en bruser !
Men her under vores sidste ferie på Santorini måtte jeg i hotellets pøl.
Har været færdig med LO'et flere dage, men det er ikke nemt at få taget foto, når det er mørkt, når man tager på arbejde og mørkt, når man kommer hjem. 
Jeg har igen skævet til og ladet mig inspirere af skitsen fra Nina Ostermanns kursus til Convention, synes det er en sej skitse, som jeg næsten ikke kan komme væk fra.
Jeg har brugt min nye fly-dies, som passer fint her, da lufthavnen på S. ligger lige syd for byen, hvor vi bor. 


----
Igen har jeg stemplet på husblas, og jeg har været i en genbrugs og købt et fint atlas, så der også lige kunne komme kort på... når man nu er kortoman :) Og matten under billedet er lavet af krøllet madpapir, som efterfølgende er foldet til passende størrelse.



Santorini er superfotogen, et eldorado for fotofolket, så der kommer nok flere LOs ! Men jeg skal jo også i gang med kittet fra PTW, glæder mig til hvad jeg får ud af det ;-)

Tak til dem, der kom forbi !


lørdag den 2. november 2013

Novemberkit fra PTW


Da vi kom hjem fra sommerhus i dag (skulle jo lige tjekke for evt. stormskader) lå der en spændende pakke til mig, nemlig det 1. kit fra Anja (PTW), wauw hvor lækkert. Ikke mine sædvanlige scrapfarver, men jeg er jo også tilmeldt for at blive inspireret og udfordret. Det er materiale i chalkboard-stilen, ikke en stil jeg kender i forvejen, så det må jeg lige have undersøgt. Glæder mig til at komme igang hurtigst muligt. Der er både til LO'er og PL13, så det skal nok blive anvendt.