torsdag den 25. september 2008

Har scrappet

I går var jeg en tur ovre hos Marianne i Ringe, vi skulle lige scrappe lidt. Jeg ved jo af erfaring, at vi ikke når alverden, for vi skal også lige kigge på de nye ting, vi har erhvervet, tjekke nogle sider på nettet, spise lidt frokost mv., så jeg havde kun forberedt til 1 LO.
Det blev dette fra vores Egyptenstur sidste år. På øen i Nilen, hvor vi boede den sidste uge, kunne man hver aften fra kl. 18.30 sidde på dertil indrettede siddepladser ved bredden og vente på solen skulle gå ned på vestbredden af Nilen omkring kl. 19.30. Imens blev der spilles klassisk musik, meget stemningsfuldt. Indimellem kunne vi høre lyden af arabiske messer fra moskéer rundt omkring, en noget under lydsammenblanding.
Dette LO har jeg haft lidt svært ved at få kringlet. Jeg havde besluttet mig til, at det ikke skulle blive alt for pyntet, da jeg synes billedet taler for sig selv og ikke kræver alverden, derfor blev det således.



Jeg ventede tålmodigt på at felukkaen (egyptisk sejlbåd) skulle lægge sig midt i solen, så billedet lissom blev symmetrisk og noget af sejlet dækkede for skarpheden i solen.

..........

Nå ja, så var der lige valget af halskæde, hi-hi, vidste jeg ville fortryde det, hvis jeg ikke fik denne med hjem:




tirsdag den 23. september 2008

Den virkelige artiskokcreme

For nogen tid siden var der lidt artiskokcreme-snak på en andens blog. Jeg har i lang tid ledt efter min opskrift, som jeg synes er meget lækker. Den stammer fra Søndagsavisen, hvor Anne Larsen har en side med sine opskrifter. Da jeg ikke har kunnet finde min opskrift tillod jeg mig at sende hende en mail om, hvor jeg kunne finde den igen. Her kommer den:

100 gr. hvide bønner skylles og sættes i blød i rigeligt vand på køl i 12 timer. Herfter skylles de og koges i friskt vand i en time. Blendes med 1 glas artiskokhjerter i olie eller 1 dåse i vand. 75 gr. smuttede mandler, saften fra 1 citron og 2 spsk. olivenolie. Tilsæt lage fra artiskokkerne, til cremen har en tyk, grynet konsistens. Smag til med havsalt og friskkværnet sort peber.
Cremen er dejligt vanedannende.... !

...
Inden jeg genfandt opskriften fik jeg den lavet med blendede kikærter i stedet, derfor de gule dimser:




Tja, dette har jo ikke noget med scrap at gøre, bortset fra at man jo kunne blende en gang creme sammen til næste scrap-komsammen, bruschetta med artiskokcreme, uuuuhm !
Prøøøøv det !!!!


Lidt scrapkøb

Her i omegnen findes en stofforretning, som har ALT i bånd, blonder og pailletsnore i mange farver, knapper og dimser, som er lige noget for scrappere. Jeg lagde lige vejen forbi i dag, og købte dette: 1 meter af hver bånd + lidt knapper = 128 kr.



Begynder også at tænke på indkøb af gaver til scrapjulekalenderen på The Scrap Cat, hvor blir det hygligt ! Og imorgen er der kun 3 måneder til jul, synes året går lidt hurtigt !
Ha' en go' dag alle !

søndag den 21. september 2008

Ugens højdepunkt, uge 38

Her i vores ferie var vi lige nogle dage i sommerhuset, og mit højdepunkt var da vores selvbyggede carport blev færdig, thi der blev lagt fliser og sten, så bilen har noget at holde på. Det ser nu helt godt ud. Der skal lige sås græs foran og så skal der lægges fliser inde i redskabsskuret, men det kan jo ikke ses udefra, hæ-hæ.
Vi har selv tegnet den og bygget den, så den er i stil med huset. Det har godt nok også taget 2 år, men så er selvgjort også velgjort !




Onsdag var jo dagen, hvor Vi, Margrethe den 2. og Henri på deres sommertogt skulle lægge søvejen forbi Lohals. Vi tog nu ikke derop (2 km), men gik da ned til stranden, for om muligt at se Dannebrog sejle forbi, men det var ankommet. Der spekuleres på, om Henri stadig har ondt i sin skulder, da det var Margrethe, der svang skovlen, da der skulle plantes et træ i den nyligt indviede skovhave, hvor der skal plantes et træ af hver slags, som vi har her i landet.



Mens vi var i sommerhuset var det et henrivende skønt vejr, vi kunne både spise morgenmad og frokost på terrassen og holde vores solbrune skind fra ferien sydpå vedlige.
Jeg plukkede en buket mørklilla lavendler, som jeg hængte til tørre, så kan de dufte inde i huset til næste gang, vi kommer.




søndag den 14. september 2008

Ugens højdepunkt, uge 37

Hele ugen har været eet stort højdepunkt, nemlig vores sommerferie til Santorini. Vi har virkelig haft en dejlig ferie med skyfrit fra morgen til aften, lune aftener, hvor vi har slentret på strandpromenaden. Jeg elsker simpelthen den promenade, den er fyldt med restauranter, barer, caféer, tøjforretninger, smykkeforretninger, gadesælgere i selvlavede smykker, portrættegnere, popcornsælgere, turarrangørere, vekselbutikker og minimarkeder. Der er et leben om aftenen, hvor alle lige skal en tur ned at spise eller shoppe. Forretningerne har åbent til kl. 23, så der er skønt at slentre rundt. Alle restauranterne har udeservering på strandsiden og så kan man sidde og skue ud over vandet og høre bølgerne slå mod stranden... det blir jeg aldrig træt af !
Vi har været på 2 dejlige sejlture inde på calceraen, en dagstur over til en anden ø, hvor vi spiste frokost i strandkanten, og en aftentur, hvor vi lå og vuggede med skibet, mens solen gik ned, og der blev spillet klassisk musik; meget stemningsfuldt.
Så har vi lejet bil en dag, hvor vi kørte fra fyrtårnet i syd til Oia (Ia) i nord. Undervejs besøgte vi SantoWines, hvor der brygges vin fra størstedelen af øens 800 vindruedyrkere, købte et par flasker dessertvin med hjem, den som vi "plejer" at købe, når vi er dernede, den er meget sød, da vindruerne ligger i solen og tørrer i 14 dage, inden der bliver presset 1 dråbe meget sukkerkoncentreret saft ud af hver drue. Vi var også nede og køre på det lave land mod øst, hvor vi næsten var ved at fare vild på de meget smalle veje. Vi havde godt nok et kort med, men ikke alleveje er på, og skiltene kan vi ikke rigtig regne med. Vi kom ned til en mikro fiskerihavn, der var da en lille taverna, hvor vi ville have lidt at drikke... men der var kun servering, hvis man ville spise der, og det havde vi ikke lige til hensigt, så vi kørte igen, og måtte nøjes med vores medbragte vand.
De første par dage dasede vi ved swimmingpoolen, vi kunne jo lisså godt få overstået det med de røde skuldre, men ellers vil vi gerne ud at se, hvad stedet kan byde på. Vi har jo været der før, som sagt, og derfor vidste vi hvad vi ville se igen, og lagde ugens program efter det.
Jeg har taget ca. 350 billeder... en del er af de finurligheder, som er kendetegnende for græske øer, bl.a. at man frejdigt parkerer lige under et "No parking"-skilt ! Det er svært at vælge fotos ud, men har valgt disse:

Til en begyndelse lige et kort over Santorini, som er den resterende top af en vulkan, der sprang i luften ca. 1650 f. Kr. Der har gennem årene dannet sig en ny vulkantop, der er dukket op af vandet og ligger midt i calceraen. Man kan komme på besøg derovre og gå op på vulkanen, hvor der lugter af svovl og ryger op et par steder. Der er opsat seismiske apparater til måling af evt. aktivitet.




Fra en af fiskerestauranterne på strandpromenaden.
Der bliver fanget friske fisk hver dag til aftenens spisegæster, men vi er ikke meget for fisk. Den store foroven er en sværdfisk.



Hotelkatten nyder solbadning ved poolen.



Fira, skilt henvisende til trappen med æsler og muldyr



Når de lange trappetrin ikke er helt i water, bliver en stol da lige klodset op:



Ikke noget kissemisseri her, da man har fået mundkurv på.



Havnen neden for de 680 trappetrin, hjemmegjorte askebægere.



Havnen under Fira, gammel dør.




Øen Thirasia, mole, fiskerbåde og Fira i baggrunden.




Thirassia, front på fiskerhus.




Fira set fra sydøen samt krydstogtskibe, der hver dag kommer med masser af turister, der skal op i Firas mange smykkebutikker at handle guld.



Oia, kunsterby i nord, genopbygget efter jordskælv i 1956. Gammelt dørparti.




Oia, vue ned over solterrasse.




Thirassia, tjaaa hva' ka' man sige... låst dør !




Thirassia, nymalet robåd



Thirassia, genbrug af mad-spand



Thirassia. Kunne ikke stå for denne rustikke opstilling.



Nea Kameni (den brændte ø), besøg på vulkanøen i midten af calderaen.




Kamari, strandpromenaden og bjerget Mesa Vouno i baggrunden.




Kamari, man parkerer hvor er er plads.



Firostefani, by sammenbygget med Fira. Foto taget ind en gård.




Og sidste: hvor der er højdepunkter, må der også være det modsatte:
da vi skulle hjem fra Kastrup Lufthavn var benzinpumpen brudt sammen, og vi måtte hjem med hjælp fra Dansk Autohjælp. I stedet for at være hjemme kl. ca. 18 var vi hjemme kl. 22, da vi måtte læsses om 2 gange, første gang i Glostrup, da den bil som hentede os kun måtte køre i en radius af 100 km, og da vi var kommet godt at sted i en anden vogn, opdagede manden fra DAH, at bilen var rippet for sin brobizz... Så måtte vi skifte lastbil igen i Slagelse, men så kørte vi også direkte hjem, godt trætte efter en lang rejsedag, hvor vi faktisk også blev 1½ time forsinket fra Santorini pga vinden. Vi skulle starte i banen, hvor flyene plejede at lande, men da vi var kørt ud til start, kom man lige i tanker om, at der lå et kabel tværs over banen, som man bruger, når jetfly skal lande. Så retur til gaten og vente 1 time ! Tænker på hvad der ville være sket, hvis ikke lige man var kommet i tanker om at flytte det kabel, og det var jo efterhånden blevet den 13. !!!



Sådan gik uge 37 med en skøn ferie.


12 x 12

Jeg satte mig jo for at lave en gang 12 fotos den 12., og det er blevet som følger.
Vi opholdt os på en skøn ferie på den græske ø Santorini og i fredags den 12. hændte der følgende:


Morgenbad, og jeg er da svært tilfreds med, at hotellets shampoo er i den flotteste turkise farve, brugte dog min medbragte, men har som alle turister, snuppet et par tuber med hjem !





Så er man klar til morgenmaden, vi havde med vilje valgt et hotel med morgenbuffet, da man meget nemt ellers bliver skuffet over den græske morgenmad: kanonkugler med smør og portionsmarmelade, kaffe/the. Men her var alt hvad hjertet kunne begære, vi spiste også græsk yoghurt med frugter og morgenmadsprodukter.



Efter morgenmaden var der særlig motionsinteressede, der tog sig en svømmetur i den ellers meget indbydende pool.




Det var vores sidste feriedag, og sådan en dag plejer vi at bruge til at jawe rundt for at købe gaver til dem der har passet hund, drivhus, blomster og postkasse + børnene. Denne gang faldt jeg da pladask for en halskæde, som jeg måtte have med hjem. Det er nok ikke svært at gætte, hvilken det drejer sig om !



PÅ vej hjem ad strandpromenaden kom vi forbi en lille lastbil fyldt med dejlig friske frugter, så vi måtte lige have 4 store lækre nektariner med hjem.



Så var det blevet frokosttid, og vi er helt vilde med den græske salat med masser af agurk, tomat, løg, peber, oliven, capers, oregano og feta, så vi spiste hver en portíon ved poolbaren. Uhm, lækkert !




Efter frokosten besluttede vi at tage på en sejltur rundt om bjerget, som ligger i vandet mellem vores ferieby Kamari og Perissa. Det tager kun ca. et kvarters tid, men det er en flot sejltur og heldigvis var det nærmest vindstille, sidste gang vi var hernede var vi ved at kæntre, det var ikke nogen sjov oplevelse.
Der er ikke nogen kaj båden lægger til, men den sejler bare ind på stranden, der bliver sat en stige ned, og så må man klare sig så godt om bord som muligt, men det er altså svært ikke at få våde bukser, men de tørrer heldigvis hurtigt, når det er 28-30 grader.



Vi gik lidt rundt i Perissa, som mest består af strand, småhoteller og minimarkeder, og dernæst tog vi bussen til hovedbyen Fira, som ligger helt oppe på kanten af den 300 m høje kraterkant. Heroppe fra er verdens flotteste udsigt ned over calderaens vand (12 km2) og over til vulkanen i midten og øen Thirassia, som ligger modsat Fira:



I Fira går en zig-zagtrappe ned til havnen, der er 680 trin ned, man har mulighed for selv at gå ned eller ride på æsel/muldyr. Trappen vender mod vest og da solen står ind på kratersiden hele eftermiddagen, er her meget varmt og man må sige, at her pga ridedyrene lugter lissom i zoologisk have, men det opvejes af den formidable udsigt, som man må stå stille og beundre hele tiden.
Lissom sidste gang vi var her (2004) gik vi ned af ALLE trappetrinene, og vi overfaldt da også straks en taverna, da vi kom ned, for at få noget at drikke. De næste 3 dage havde jeg godt nok ondt i læggene af al den trappegang, men det er sikkert rigtig sundt.... Heldigvis har en af øens skibsredere doneret en svævebane, så man kan komme op uden af få sved på panden. For ikke at det skal gå ud over æseldrivernes indkomst, tilfalder indtægten fra skiliften dem, og det må jo siges at være en fin ordning. (2 euro for en enkelt, man vælger selv transportformen).



Her kan man fra trappen helt oppe se, hvordan Fira klamrer sig til kraterkanten, alle hoteller er lissom flettet ind i hinanden, der er trapper og terraser allevegne, hvor man kan nyde den flotte udsigt.



Efter besøget i Fira tog vi bussen retur til Kamari (10 km, 1,40 euro/næse), og smuttede ned på strandpromenaden og fik en dejlig isdessert: chokoladeis, nødder, fløde og karamelsauce.



Det var jo vores sidste aften, så vi spiste på en af de talrige restauranter på strandpromenaden, ca. 25 m fra vandet. Det blæste ellers ret meget de første par dage, men denne aften var lun og stille, næsten-fuldmåne-månen skinnede i vandet, og med lækker mad og rødvin kunne det vist ikke blive bedre.
Inden vi gik ind på vores værelse, satte vi os ved poolen og nød den lune aften og synet af springvandet.
Det var den dag, den 12. september 2008.




fredag den 5. september 2008

Ugens højdepunkt, uge 36

1. uge i september, 1. efterårsmåned.



Når der ikke er nogen store højdepunkter i ens liv, må man have øje for de små, som jo også kan være store på en anden og måske mere smuk måde, f.eks. da en stor gåseflok her sent på eftermiddagen højtskræppende fløj henover vores hus, flot syn.
Når man om morgenen på vej til arbejde kører forbi en mark med rigtige køer, dvs morkøer med deres søde små kalve, elsker køer der gumler græs under åben himmel.
Det var jo også et højdepunkt da Majken endnu en gang slap levende igennem motorvejshelvedet her en fredag eftermiddag på MC'en fra Århus og hjemover.
Og at min mand via sit arbejde har været til lægetjek (Bedriftsundhedstjenesten), fik taget blodprøver, målt om livet osv. Tænk at have et BMI på kun 22.... det er rigtig mange minutter siden mit var det...
Og så endelig kl. 13 i dag, hvor der stod FERIE i 3 uger på min kalender.
Det er jo snart den 12., hvor jeg vil prøve at få taget 12 billeder fra min dag, og jeg kan godt love, den ikke bliver helt almindelig, mere om det senere.
Ha' en god uge 37 !

torsdag den 4. september 2008

Javablu Award


Så har jeg været så heldig at få denne skønne award af Karina, 1000 tak.


Jeg skal finde 5 andre kreative scrappere, det er jo svært, for mange fortjener den, men her er de så:

Kirsten Gro ,
fordi det er en fryd at gæste din blog, særlig i den forgangne tid, hvor et nyt LO kom på bloggen hver dag, godt gået !

Kirsten Kimic,
fordi du er så kreativ, og fordi vi også snakker om alt det "andet" !

Marianne, Ringe, fordi du er så rar at låne dine scrapting ud, og for at opmuntre dig til at vise noget mere af det flotte scrap mv. du laver, på din blog

Jeanette, Ringe,
for din kort-kreativitet, og for opmuntring til at få noget gjort ved bloggen !

og

Lachris,
for dine flotte franske ferie-LO'er


And here are the rules:


1. The winner can put the logo on their blog.


2. Link the person you received your award from.


3. Nominate at least 5 other blogs.


4. Before listing the nominees give a brief reason why you chose them


5. Put links of those blogs on yours.


6. Leave a message on the blogs you have nominated.