mandag den 25. februar 2013

PL13, uge 6

Det morsomste der skete denne uge var, da jeg efter arbejdstid kom ned til min bil, og der sad et lille hjemmelavet stykke papir med teksten: Flot parkering... kvinde !!! Man kan jo tage det som en hæder... men det var det nok ikke ment som, fniiis :-D
Jeg skulle møde kl. 10, og så er det nærmest umuligt at finde en P-plads, så jeg holdt et lidt "frækt" sted, og så fik jeg altså denne hilsen med hjem, og den ryger selvfølgelig lige i albummet med dokumentation af, hvad der sker en helt almindelig hverdag !
Ellers var det Majkens (rigtige) fødselsdag, vi fik bestilt sommerferie til Sydengland og jeg havde besøg af 2 tidligere kollegaer, rigtig hygligt.




Så mangler jeg uge 7 og 8...  jeg har været alene hjemme denne weekend, og skulle scrappe en masse, men jeg har også brugt tid på at vaske alle mine glas af, da vi skal have flyttet om i stuen, så var nødt til at tømme mit dækketøjsskab

fredag den 22. februar 2013

LO til SS

I januar måned var jeg gæstedesigner på SS, og til dette lavede jeg bl.a. dette grønne LO, hvor jeg startede ud med at male på en pizzabakke, som først fik afrevet det yderste lag papir, synes det giver et flot rustikt look.


Billedet er fra Cuba, vi rejste den 6. marts sidste år.... det er snart 1 år siden, det har jeg lige lidt svært ved at fatte... Nå, men yngste datter er lige ved at tjekke de billeder, hun har fået taget her ved det gamle fort i Baracoa.

søndag den 17. februar 2013

Så blev jeg færdig med uge 5, som sædvanlig er jeg 14 dage bagud, men bare det ikke bliver mere. Har fået en Canon CP800, men jeg mangler noget papir og toner, havde fået bestilt det forkerte. Så for eftertiden er jeg kun højst en uge bagud, hmmmmmm :-?

Ugen var præget af fejring af Majkens fødselsdag (egentlig er det først 08.02., men der blev den holdt sammen med vennerne fra Århus, så vi fik tildelt ugen før... ), tænk den bette blev 25... !!!

Desuden var vi bagefter i skoven og save brænde op, og kløve de tykkeste stammer, inden JEG løfter dem op på traileren, det er så første gang med sæsonens brænde, at man får sved på panden. Nu ligger der så 10 meter træ og skal kløves og stables og senere på sommeren skal det køres ind. Joh, man har meget fornøjelse af træarbejde, inden det ryger i brændeovnen til næste vinter




Til uge 5 valgte jeg farvene grøn og rød, måske lidt for forårsagtigt; håber snart der kommer nogle billeder/emner, hvor jeg kan boltre mig i blå/turkis :-D
Jeg har fundet på at bestille fotos, hvor jeg laver en collage med 2-4 eller 6 billeder til et foto på 10x15, det bevirker at jeg får plads til flere og mindre billeder og det passer bedre til de små lommer.
For sjovs skyld tog jeg tid på frembringelse af nr. 2 side, det tog 3 timer, jeg gør måske for meget ud af det, men vil gerne lave noget, som jeg selv er tilfreds med, og det er jo superhygligt at sidde og nusse med, og det mest fantastiske er jo, at man bruge alt sit flade pynt, og jeg er rigtig flittig til at få brugt de gamle sager fra hylderne, så projektet er perfekt til at få ryddet ud i scrapsagerne.

søndag den 10. februar 2013

PL13, #3 og #4

Jeg er kommet godt i gang med PL13, men det ta'r da godt nok tid, jeg er konstant bagefter og er lige blevet færdig med uge 4 :-( Men da et rigtig hygligt projekt at nusse med. For at jeg hele tiden kan have billeder klar, har jeg nu investeret i en Canon CP800, men tænker at jeg jo er nødt til først at lave hver uge så sent som muligt, da man vel ikke kan planlægge siderne, hvis man starter først på ugen; man kan jo ikke vide, hvad der vil ske, og måske får man taget for mange billeder til de sidste dage... eller hvordan gør I andre ?
Mine sider kommer nok til at bære præg af, at der ikke sker så meget, vi er jo kun os to herhjemme, og ugen består jo mest af at gå på job, lave mad, aftenhygge, sove og det samme næste dag, men nu får vi se ! Indimellem tager jeg nogle billeder, som vil kunne anvendes til enhver uge i fald jeg får taget for lidt billeder den pågældende uge.
.
I går lavede jeg også lidt lige pynt til forsiden af det ellers grå og kedelige omslag.


Uge 3:


Uge 4:

For at skabe mest mulig ro på siderne, planlægger jeg at holde mig til nogenlunde den samme farve som baggrund, her rødt for uge 3 og sort/hvidt til uge 4.

Tak til dem der kommer forbi, hav en god søndag :-)