fredag den 30. april 2010

Tørfisk


Der er jo ikke noget, der er forkert i scrap, og heldigvis for det !!
Nu har jeg siddet og moslet med det her billede i laaang tid, og det ville slet ikke funke. Så besluttede jeg, at jeg ville prøve at bruge noget af det kram, der i forevejen lå på mit scrapbord, og så gik det stærkt. Fotoet blev hevet af og lagt på det her prik-papir, der blev rodet lidt op i restesagerne på bordet og så blev det vist lidt freestyle-agtigt, men det kan jeg også godt li'.
Selvom det blev et reste-LO, så er der alligevel ikke overladt noget til tilfældighederne, bl.a. er "tørfisk" sat i samme vinkel som linjerne i billedet. Jeg har dog måttet gå på kompromis med mit princip om, at et billeds kant aldrig må kunne ses i bogstaverne (R), fordi jeg synes, det ser grimt ud. Den skæve linje er fortsat i det stribede papir bag liggestolen. Tryklåsen og den fladmaste muffinform danner sammen med den blanke brad (ser sort ud på gengivelsen) ude til højre en trekant, det skulle være rart for øjet at se på. Endelig har jeg øvet mig lidt med det røde til morgendagens scrap hos Iben !
Tørfiske-billedet er taget i Skagen. Vi skulle finde P.S. Krøyers hus og kom forbi Skagens Egnsmuseum undervejs, og faldt for fiskene på snoren.
Det mørke vejr i dag har gjort, at jeg har måttet tage fotoet med stativ pga den lange lukkertid. Det skulle dog gerne klare op, da jeg har lovet en kollega fint vejr i dag til datterens konfirmation ! Efter regn kommer solskin, så jeg håber og tror, at solen kommer frem i eftermiddag.

mandag den 26. april 2010

In the middle....


Nr. 2/3 LO'er, som jeg fik begyndt på til GFS i lørdags, og som blev gjort færdig i går aftes.
Billedet er i og for sig ikke noget for udenforstående, men jeg er ret vild med de indtørret-saltsø-fotos, som Majken fik taget, og her sidder hun mutters alene i verden. For første gang i år har jeg da fået lavet noget rundt med kageservietten, er ikke så god til at få det runde repræsenteret på mine LO's, må tænke over det hver gang. Jeg har lavet en hjemmelavet blomst, noget jeg heller ikke gør alverden i, bruger meget lidt blomster.
Tror jeg vil forsøge at lave noget i rødt på lørdag, når der skal scrappes inde hos Iben !! Men jeg siger det ikke højt.

søndag den 25. april 2010

Hattedamer


Det LO, som jeg blev helt færdig med i går til GFS. Billedet er fra Majkens Sydamerikatrip sidste år, hun har "fanget" et par bolivianske damer, som lige får sig en snak under indkøbsturen. Synes selv jeg nok har svælget lidt rigeligt i grøn/blåt...
Der er en refleks i den ene dames hat, som måske kunne redigeres, men det har jeg altså ikke lige haft "tid til", og det forstyrrer vist heller ikke helheden.
Majken har taget en del billeder lige efter min smag, og samtidig er de scrapegnede, så der er en del materiale. Skal vist også have lavet et lille album til hende. Der er jo også en del Marokko-fotos, der venter på mig...
Jeg har yderligere 2 LO'er, som jeg fik begyndt på i går, et fra saltsøen i Bolivia og et fra Skagen.
Får vist ikke tid til noget særligt hobbybetonet i dag, har måttet et tur rundt med støvsugeren, har bagt blommetærte og franskbrød og haven kalder også. Manden renoverer soveværelse, så jeg må vist også selv sætte kartofler, hmmm det er jo lige havevejr, hvis man skal være helt ærligt, vil nu hellere noget andet... det begynder med sc !
Hav en skøn forårssøndag !

fredag den 23. april 2010

1, 2, 3 Spring !


I virkelig er dette LO ikke noget særligt, men jeg er lidt vild med billedet af isbjørnen, som jeg lige har fået knipset, da den står med lukkede øjne og gruer for det kolde vand ! Nøjagtig lissom jeg ville have gjort, hvis det var mig...
Men billederne er altså fra sidste sommer, hvor vi var Jylland rundt på 4-5 dage. Jeg havde et ønske om at se isbjørnene i den Djurslandske dyrepark, så der tog vi ud, mens vi boede hos gemalens fætter og fætter-inden.
Vi kom lige, da de hvide bamser skulle fodres med lækre laks... og æbler. Efter måltidet blev bamserne lokket med om til deres store sø, hvor de skulle bade. Fik taget en masse gode billeder, må vist scrappe et par stykker til.
.
I morgen skal jeg til GFS (Gislev Friskolescrap), så jeg skal bruge noget af aftenen til at få pakket, men først skal jeg jo lige blive enig med mig selv om, hvad der skal scrappes. Har været i Netto i dag inkl. scrapbriller og "løb" ind i noget lækkert dobbelt bølgepap, der fungerede som skillerum i kasserne med Belsø Müsli, tog et par "ark" med hjem, så måske bruger jeg det til for- og bagside på et minialbum.
Have a nice weekend !

søndag den 18. april 2010

Fanø #3

Jeg havde besøg af Heidi i går, og vi scrappede lige fra 9-17, selvfølgelig afbrudt af spisepauser med bl.a. rundstykker, tunmousse til frokost og en nam-nam lækker jordbærtærte til kaffen.
Jeg fik lavet mit sidste dørparti-LO fra Fanø. Jeg har rigtig nusset med detaljer og bl.a. brugt glossy accents på græstotterne og fuglen og prøvet mine nye dew drops. Jeg har ikke nogen smarte spellbinders, da jeg nok synes de mere hører kortfolket til, men synes det var sjovt at lave dem selv som tekstfelter. Fotoet, stakittet og tekstfelterne samt hanen er sat på 3-D puder, for at de hele ikke skulle blive for fladt.



Dette bliver dagen, hvor vores 3 vagtler bliver lukket ud i drivhuset igen efter vinterhi i fyrrummet. De har lagt en stak æg, så jeg er spændt på, om der kommer kyllinger.
I morgen kalder jobbet igen efter en skøn ferie, synes egentlig slet ikke jeg er færdig med at holde ferie, og heldigvis er der kun få dage til vi begynder det nye ferieår og sommerferieturen går til Provence i 10 dage, jubiii jeg glæder mig !

fredag den 16. april 2010

Slut med ferien

Vi har været i sommerhus i 3 dage, hvor vi har haft travlt med at lægge fliser i et nyt redskabsskur og jeg kørte sand, så mine scraparme blev ømme ! Der blev plantet lidt blomsterløg og nusset lidt i haven. Onsdag aften var vi ude at spise entrecote i den nærliggende Café Nordstand, uhm den var go' og mør. Derefter friskbagte pandekager med is og mandler vendt i flormelis, bomme-lum....
Jeg havde selvfølgelig pakket til lidt scrap, ikke meget, men så må man jo lave noget af det, man har med, så det blev en slags udfordring for mig selv. Det kom der det her LO ud af, nu med banner og hjemmelavet tekstfelt. Satte en kongekrone på billedet i dagens anledning, lidt royal har man vel lov at være !



Efter middagen gik vi en tur på Lohals Havn, tog lige et aftenbillede, det var helt havblik, så lystbådene spejlede sig smukt i vandet.


I går var jeg hos den lokale købmand, som faktisk er et spændende sted at komme, for der står altid lækre sager i vindfanget, og jeg faldt for disse ugler. Egentlig er det sparebøsser, meeen de skal pynte i sommerhuset.


På vejen hjem i dag over Tåsinge, opdagede vi, at der var fremstillet særlige lykønskningsskilte i anledningen af en vis Dames fødselsdag !


Go' weekend !

fredag den 9. april 2010

Barnealbum #2

Jeg er nu færdig med det album, jeg skulle lave til en kollega... 20 LO'er, viser lige et par stykker til. Det har taget mange timer, men jeg har hygget mig med det, og glæder mig til at aflevere det.



Baggrundspapiret her har jeg selv lavet ved at stemple med et scooterstempel, havde ellers ikke rigtig noget papir, er passede.


Her er jeg da fuldstændig gået amok i blomster, og der er faktisk også kommet stickles på kronbladene, det kan vist ikke ses.





Dette LO voldte mig allermest besvær... måtte lade det ligge nogle dage og sprang så på det i dag. Der er sat en lille paraply på, for ud over damens fødselsdag, er historien den, at hun i fødselsdagsgave fik nyt regntøj og en fin bold, som hun ville spille bold med, men da fødselsdagsgæsterne havde fået de pæne sko på, og det lige havde regnet, ja så var der jo ikke nogen, der ville spille bold, og derfor sidder damen og er ret sur ! Og så hjælper det jo at gnaske lidt i sin sut.
Synes ellers det er et kanonflot billede, hvor solen skinner ind på hendes hår.
Det skal også lige siges, at månedsstemplet er rettet lidt til, da jeg opdagede, at det er sat for skævt på...


NU skal jeg have ryddet op i scraprummet, det ser ikke ret godt ud efter de 20 LO'er...
God aften, og tak for kommentarer fra nær og fjern.

torsdag den 8. april 2010

Mit yndlings(scrap)blad

Jeg er med i SS club 2010, og her mens jeg har ferie, har jeg besluttet at tage billeder hver dag, og virkelig få skrevet dagens begivenheder op i min dagbog.
Billedet i dag vil jeg gerne dele med mine scrapmedsøstre, for det er mit yndlingsscrapblad, der dumpede i postkassen. Jeg er totalt top-tosset med det blad, der er virkelig scrapguf i. Ganske vist er bladet hollandsk, men efterhånden synes jeg godt, jeg kan læse en del af det, og billederne er jo det vigtigste.



Prikker og syninger, det er lige mig !


Der er inspiration til fede detaljer, her lægger jeg mærke til brugen af piberensere og mini-alfabeterne, som er blevet moderne igen.


En af artiklerne hedder: "hjemmelavede blomster er hotte", og her er et eksempel:


Det blad går jeg ombord i Mette Vuns !

onsdag den 7. april 2010

Forårsskovbund



Når man har ferie, har man jo tid til at smutte i skoven, for at se om der skulle være liv efter den lange vinter. Der var faktisk overordentlig meget liv, men desværre var der også nogen, som synes grøftekanten skal grises til med tomme ølflasker og -dåser, cigaretpakker og nogen tømmer ovenikøbet deres askebæger i vejkanten, tænk at nogen kan gøre det, i stedet for at tage affaldet med hjem og smide det i skralderen derhjemme !! Måske det burde været et fag på skoleskemaet: hvordan passer vi på vores natur... eller bedre: vi bør som forældre lære vores børn gode manerer ude i vores allesammens natur.

Scrap i Nim

I aftes endte jeg lige pludselig og meget impulsivt i Nim hos Unikscrap til ... ja scrap ! Det var en vældig hyggelig aften med 11 andre scrapquinder, synes jeg hørte i min øresnegl, at der var nogen helt fra Ålborg.
Der er jo et lækkert udvalg af sager til vores hobby, og jeg fik dette med hjem:



Sad sammen med bl.a. Linda Laugesen, der her lægger sidste hånd på et LO med en billedreportage om processen ved rødbedesyltning, rigtig flot lavet med et ekstra LO 20x20 påsat det store 30x30.


Lige et kig til den mægtige reol med det store udvalg i QK-dies


Ved 9-tiden inviterede Benedikte på kaffe/the og lækker kage, og bagefter var der lige en god halv time til at få lavet lidt scrap eller få handlet det sidste, inden turen igen hjemover.
Tak for en dejlig aften.

mandag den 5. april 2010

Give away

Hey, smuuuut lige over på Lachris'ens skønne blog og tjek en lækker give away !!

Klik HER



Hilsen Dorit

søndag den 4. april 2010

Laver børnealbum

En kollega spurgte om jeg ville lave et album til hendes barnebarn Rasmine. Hun havde billeder fra 0 til pigen bliver 4 år lige om lidt.
Jeg har jo ikke prøvet at lave børnealbums før, så det... men jeg prøver. Synes det er ret svært, fordi pynten jo ikke skal være voksenpynt-agtig men lige noget, der passer til baby-børn, måske lidt farverigt.
Jeg har aftalt med mormoderen, at jeg laver tomme journalingark, så kan hun selv skrive tekst på, da albummet jo er fra min kollega.
Lige et par smagsprøver:







Det sidste LO bærer vist præg af, at jeg lige løb tør for baby-børne idéer, så jeg kom til at noget BG frem fra hylden, det er jo lidt neutralt i farven:


Jeg har lavet 13-14 sider og skal nå 18, så der er ikke så langt igen. Glæder mig til at aflevere albummet.