onsdag den 19. november 2008

Spillemandsmessen

Pernille har spurgt, hvilken CD der ligger i min afspiller. Nu er det faktisk lang tid siden, jeg har hørt noget musik på den, somme tider er det bare så dejligt, når her er helt stille. Hører mest P3.
Men da jeg åbnede skuffen lå CD'en Spillemandmessen deri.
Lidt historie knytter sig til den CD: Majken har sunget i kirkekor i vores lokale kirke, fordi hun gerne ville lære at synge. Da hun flyttede til Grenå, for at gå på gymnasiet, kom hun straks ind i Grenå Kirkekor. På et tidspunkt skulle der indspilles en CD med orkestret "Jydsk på Næsen" og kirkekoret skulle medvirke. For ikke at der skulle komme støj på ude fra gaden, Grenå Kirke ligger lige midt i Grenå, flyttede man optagelsen ud i landsbykirken i Ålsø. CD'en blev optaget og vi fik et eksemplar. Det er frisk spillemandsmusik tilpasset forløbet i en gudstjeneste og faktisk holder jeg meget af den CD. Specielt da også fordi navnene på alle de medvirkende i koret står i omslaget, og det er da lidt sjovt at ha' en CD, hvor der står navnet på ens datter...
Det skal måske også lige tilføjes, at kirkekoret var medvirkende ved nytårsgudtjenesten ved årsskiftet 07/08, som blev sendt i TV der kl. 00.10 den 01.01., men vi så det, fordi Majken var med.... sikken en god udsendelse, hi-hi !












Skulle lige finde 5 andre, der kunne svar på CD-spørgsmålet det tænker jeg lige nærmere over i den kommende tid.

Men nu tror jeg lige, jeg vil genhøre Spillemandsmessen, mens jeg tilbereder middagen !!

1 kommentar:

Olivia sagde ...

thi hi...Dorit. Det er da pudsigt, hvilke historier der kan høre til sådan en lille udfordring. Jeg håber du nød musikken til madlavningen.

Knus fra Pernille