torsdag den 20. september 2012

Minialbum fra Cuba #12


Jeg har lavet et minialbum til Merete fra vores Cubatur.
I LidL fandt jeg en dag nogle brikker til at stille glas på, og tænkte at de lige var velegnede til sider i et album, 50 brikker for 10 kr. ! De er kun 9,2 x 9,2 cm, og albummet blev med for- og bagside + ryg 10,5 x 10,5 cm og knap 7 cm i ryggen, så det har været noget pilleværk at arbejde med, men også hygligt. Jeg har måttet vælge billede med så små emner, at de kunne være på albumsiderne, nogle billeder måtte jeg skære igennem og fordele over 2 sider. Jeg har beklædt pappet med papir i friske farver. "Desværre" blev albummet så tykt, fordi jeg hele tiden lige skulle lave en side til, at selv de største ringe var for små, så derfor måtte jeg fikse noget med en snor i stedet.



Et kig ind i albummet. Der er sat snor i for- og bagside, så albummet kan lukkes helt.


Noget af det eneste jeg kan på spansk: Vamos a la playa: Vi går til stranden ! Siderne er sværtet i kanten, så det matcher med papirfarven.


Her blev jeg nødt til at dele billedet over 2 sider, men det er jo kun sjovt at eksperimentere med mulighederne...


Klap foroven...


Klap til venstre...


På bageste side fik jeg plads til et kort.


Jeg er helt vild med noget, der stikker op og ud, det gør hele albummet mere spændende at kigge på.

Det var lige en smagsprøve på mit minialbum, som jeg ville ønske jeg havde tid til at lave flere af, og måske går jeg også i gang med et til Majken.
Albummet bliver afleveret i morgen, og så er man jo altid spændt på, hvordan det vil blive modtaget !

6 kommentarer:

Karin sagde ...

Ser bare super godt og spændende ud Dorit :) og det gør det jo ikke mindre sjovt når man bliver nødt til at tænke ud af boksen.

Linda sagde ...

Wauh et lækkert album. Har du bare samlet den med det bånd man kan se i ryggen??
God weekend

Annette sagde ...

Det er da bare et rigtig flot album.
Og selv udefra kan man se "Cuba-farverne"
Smart måde at lave et album på, og det gør jo ikke noget at det er en fed lille sag.
God ny uge.

Mette sagde ...

Fedt album...det er sådan et man gerne ville se irl ;-) Flot arbejde...

Charlie sagde ...

Det KAN da kun være blevet godt modtaget for det er SÅ fint - og lur mig om ikke jeg spottede lidt turkis hist og her =0)

Margit sagde ...

Er du da vimmer mand ... sikken et flot album...!!
Du er s.. da bare SÅ kreativ...
Lækre farver og super fine fotos. Og idéen med de flaskebakker er SUPER...
Tak for kigget...