søndag den 6. december 2015

Aloe vera #2

Overalt fra vores lille by Vico Equense på nordsiden af Sorrentohalvøen, kunne man se byen klamre sig til de stejle bakker, kalkstensbjerget, og vi kunne se en kirke og meget længere op i bakkerne en Kristusfigur. Vi bestemte, at vi ville gå op til kirken, vejen forløb som en ret snoet vej op og op, og da den asfalterede vej endte oppe ved kirken Church of Our Lady of the Bull (!) fortsatte den bagom kirken og blev til en smal vej, og sikke en skøn udsigt heroppefra ud over Napolibugten og til vulkanen Vesuv. Der var masser af citronbuske og oliventræer på skrænterne, vi synes virkelig vi var kommet ud i det autentiske landskab. Vi fulgte stien et stykke og nød roen og den fantastiske udsigt. Vi kom også forbi pæne (sommer)huse og små landsteder. På vej op og ned mødte vi nogle kæmpe aloe vera planter :-)

Selv om jeg ikke har scrappet i meget lang tid, kan jeg da se, at min scrappestil ikke har ændret sig !!


1 kommentar:

Kirsten sagde ...

Wauw, de er store - de aloe vera'er, - der kan dem på Mallorca ikke helt være med :-D
Det var friskt gjort at gå sådan en lang tur, men så er det jo skønt at blive belønnet med en fantastisk udsigt.
Lo'et er super friskt og lækkert,det virker fint og let med de orange og grønne farver.
Ønsker dig en god ny uge :-)