søndag den 23. september 2007

XnView...

... ja, det hed det billedredigeringsprogram, jeg har lært en masse om her i weekenden. Det kører efter et andet system end Picasa2, som jeg hørte om og downloadede efter fotoforedraget med Jørgen Bresson på Scrap-a-mania, og som jeg næsten har lært at kende ret godt derefter.

Nu er jeg da i tvivl om, hvilket jeg skal vælge.

Det er muligt at downloade XnViev gratis på: http://www.xnview.com/ . Der kan købes et lille hæfte til 89 kr. hos boghandleren, er udgivet på Libris.

Underviseren startede ud med at gennemgå, hvordan man installerer programmet, dernæst lå der en masse billeder, som vi kunne redigere på, vi prøvede med at ændre lys, kontrast og en særlig funktion "gamma", som kan redde et mørkt billede så det kommer til at se normalt ud. Vi lærte at dreje billeder, at rette op, hvis man f.eks. har fået en horisont til at stå skævt, beskære, rette røde øje mv. Hvordan man kopierer en hel mappe (originalbilleder) over i ny mapper, værksted, hvor man så kan redigere billederne og gemme dem. Endelig også hvordan man får styr på alle sine billeder ved at lægge dem ind efter dato: 2007-08-05 (år, måned og dato). Vi lærte også at omdøbe billeder både enkeltvis og en hel mappe eller måske kun nogle af billederne i en mappe, og det var lige noget jeg kunne bruge til at få givet mine billeder fra Egypten nye navne, så de er nemmere af finde tilbage til. Har taget 450 billeder, som jeg manuelt har siddet og ændret navne på èt for èt, vidste jo godt der var en nemmere måde at gøre det på, men kendte ikke nogen... før nu !

Udover hvad er stod i hæftet kom underviseren med mange gode fif, så jeg kan kun anbefale sådanne kurser for os scrappere.

Kurset bar dog præg af at vi var 14 forskellige damer på hvert sit niveau, så indimellem gik det lidt langsomt.

I dag tog jeg et af mine scrapalbum med, fordi jeg ville vise de andre damer, hvad jeg bruger nogle af mine billeder til, og de var ret begejstrede. En fik adressen på Heidis scrapside, og jeg gjorde damerne opmærksomme på den 06. oktober, hvor vi er en masse, der skal til scrapconvention i Ryslinge ! Vores underviser (som var en mand) havde aldrig hørt om "sådan noget" (scrapbooking) før, men han synes også det var en god måde at anvende billeder på.

I weekenden den 17.-18.11. er der et nyt kursus, hvor man bl.a. lærer at skanne lysbilleder (og det har jeg stærkt brug for) genopretning af misfarvede billeder, tekstombrydning og tabeller, søgning efter billeder på nettet og, filtyper - forstå dem bedre. Så det kursus hopper jeg nok også på, selv om der går en weekend med det, så er det overstået hurtigt.

1 kommentar:

Kirsten sagde ...

Det lyder som om det har været et rigtig givtigt kursus. Ja, jeg er jo noget der ligner "teknisk analfabet", så jeg har folk (læs: B.) til den slags, men jeg håber at finde tid til at lære et godt billedbehandlingsprogram at kende.

Super at du reklamerer for vores skønne hobby.