tirsdag den 16. marts 2010

Fotos af fotos


Var til stort genbrugsmarked i søndags og fik som det eneste købt lidt gamle tryklåse, er særlig vild med de tudsegamle, som nok stammer fra en gammel dames syskrin. Alle "blade" kostede 2 kroner, uanset hvor mange tryklåse der var. Glæder mig til at bruge dem til scrap, men ærgrer mig da over jeg ikke købte hele beholdningen... så kunne jeg have delt ud.
.
Jeg skal jo lave et barnealbum til en kollega og sendte bud til billedbutikken i går. Sammen med de få fotos jeg skulle have lavet, kom jeg i tanker om, at jeg aldrig har fået lavet billederne fra min datters 3 måneders rejse i Sydamerika, så jeg uploadede dem samtidig. Bestilt i går, ankommet i dag i en stor pakke, det var også ca. 508 fotos i alt (over 500 billeder = ½ pris !). Løber vist ikke tør for scrapegnede fotos foreløbig !

3 kommentarer:

Karina Beck sagde ...

Jeg arvede også en del hægter og stofknapper af de rigtig gamle på originalpappet fra min mor. Jeg havde også tænkt at bruge det til scrap, men kan næsten ikke nænne at bruge dem.
Du forstår da at bestille billeder! Jeg vil se frem til dine kommende layouts ; )

Majer sagde ...

Hold da op. God fornøjelse med de mange billeder! Synes at det er vildt at du kan arbejde på et helt album ud i træk. Jeg er så ustruktureret i forhold til det.

Margit sagde ...

Jeg har også fundet min mors rester frem fra syskrinet ;o) Wauuwww en masse billeder... du får da ikke tid til at lave andet det næste lange stykke tid ;o)
Jeg er lige startet på Cuba... men det bliver uden så mange "dikkedarer".
God dag.