søndag den 14. marts 2010

Rapport fra 10. Convention


Så løb den 10. Convention af stabelen, og sikken én ! 250 ivrige scrappere fik snakket, handlet, spist og gik på kursus, og måske nåede nogen også at scrappe lidt. Der var et stort udvalg af stande, så der var mulighed for at før kørt visa-kortet varmt.
Vi var nogle stykker, som har været med alle 10 gange og til os var der gaver: fribillet til den 11. Convention, 10. gangs-badge (hoplanål !) og anordning til scrappebordet med flaskeholder og lille papirkurv. Alle deltagere fik i anledning af jubilæet kuffert med skæremaskine, skalpel, scraptaske, lille skæreplade og skabelon.
- Desværre synes Kirsten Gro og Anne Thormose at glimre ved deres fravær, de var dog ellers tilstede i hallen, så en skam I ikke også kom med på billedet !

Hoplanål:


Jeg fik ikke købt alverden, lidt indkøb i forbindelse med et tøsealbum, jeg skal lave til en kollega, men ellers kun glimmermist til mig selv, nu skal det prøves.
Deltog jo i 2 gode kurser, hvor glimmermist var en væsentlig del.
Første kursus med Christiane, hvor vi skulle arbejde med et par sort/hvide fotos sat op på (tyske) pølsebakker !!



Pølsebakkerne fik en gang glimmermist, og den ene blev delt i 2 og sat på hver side af den første. Så husk lige, at pølsebakker eller engangstallerkener også dur til scrap !
I pizzabakken var også 3 lækre stykker karton fra Webster's pages, og motiver herfra skulle klippes ud og pynte LO'et. Uuuh, det krævede lige lidt overvindelse af klippe i sådan noget lækkert papir. Egentlig skulle LO'et også pyntes med tegningen af en gammel barnevogn fra papiret, men jeg synes at tøserne på billederne er for gamle til at en barnevogn også skulle pryde det.
Med til kittet hørte også en side fra en gammel tysk bog.
LO'et er ikke helt færdigt, bl.a. mangler jeg at lave huller i 3 forskellige størrelse i den yderste kant, men det ville jeg ikke spilde tid på ved kurset, så det laver jeg færdigt herhjemme. Der fulgte et sæt chipboards med i turkis (og i det hele taget er det her jo lige mine farver) til tekst på LO'et.

Efter frokost var jeg på kursus hos Nathalie, hvor vi skulle lave et minialbum 15 x 15 over temaet: Love is... Valgte at kalde mit album: Happiness is... travelling med billeder fra tøserne tur til Frankrig/Spanien i efterårsferien.
Sættet bestod af 4 canvassider og igen 3 flotte sider fra Webster's pages samt to ark med bogstaver og 4 brads. Nathalie havde en masse glimmermist med til påsprøjtning af canvassen samt for- og bagside, der blev skåret ud af pizzabakkens låg, sådan ! Herligt, elsker lidt rustikke materialer.

Sættet før:


Så går det løs med glimmermisten:


Mit sæt efter farvebehandling:


Nathalie medbragte også en masse masker, som vi kunne bruge til dekorering af canvas og pizzapap. Samt en hel stak clear stemps, som vi frit kunne stemple vores sider med.
Så her er en lille sneak peak af de første par sider, jeg fik lavet, for hvad når man på 2 timer !?
Ellers supergodt kursus, håber de to damer kommer næste gang igen.

Pizzabakkeforside:


1.og 2. side:


Fredagsscrapperne havde samlet sammen til en flot gave til Heidi for hendes arbejde med at få Conventions på benene: en halskæde, som Heidi straks tog på.
Der var skitsekonkurrence på både kort og LO'er, og jeg må sige: der bliver godt nok produceret superflotte ting rundt omkring hos DK's dygtige scrappere og kortmagere, Totalt svært at vælge, hvilke man skulle stemme på.
Os, der var til stede, som er med i club dagbog 2010 mødtes på et tidspunkt, og nogle havde taget deres dagbog med til stor beundring for alle, meget flotte sider og så forskellige i stilen !

Ellers var det jo bare skønt at hilse og snakke med alle de dejlige tøser og få kigget/handlet i scrapbutikkerne. Vi glæder os allerede til næste gang, som er den 1.-2. oktober.


Lige et par indtryk mere fra en dejlig dag:
Der arbejdes intenst med glimmermist, masker og clear stamps på Nathalies kursus:


Min kollega Mai Britt nåede næsten af blive færdig med sit LO fra Egypten:


Og Anne, som lige har lagt sidste hånd på sit Bornholmeralbum:


Tak for denne gang, vi vender frygtelig tilbage !

7 kommentarer:

Henriette sagde ...

Hej Dorit. 1000 tak for din søde kommentar på min blog, det varmer utrolig meget.

Jeg glæder mig til at se dit mini-album helt færdigt, for det ser meget spændende ud.

Dit layout fra Christianes kursus er også blevet super flot. Det har vist været nogle gode kurser?

Charlotte sagde ...

Sikke en skøn rapport fra convention! Det lyder til at det var en alletiders oplevelse - igen. :0)
Det minialbum du er i gang med ser super spændende ud - glæder mig rigtig meget til at se mere.
Herligt med pølsebakkerne - har jeg aldrig tænkt på, at man også kan bruge. Glimmermisten du har brugt ser bare godt ud - her gav du mig så fin inspiration! Tak for det :0)
Rigtig god søndag til dig.

Margit sagde ...

Nøøøjjjj... hvor der er nogen der har hygget sig.... og arbejdet hårdt.
Lækre og spændende ting du er i gang med. Glæder mig til at se det helt færdige resultat...
Kan godt lide glimmermist... så det var da fed inspiration. Og sjov idé med pølsebakkerne...
Fortsat god dag.

Kirsten sagde ...

Uhhh ja, det var endnu en god Convention. Jeg kunne simpelthen ikke have beskrevet den bedre :-D

Vi snakker ikke om, hvor meget vi fik scrappet ved vores bordende, vel?? ;-D

Pia sagde ...

Lyder til det igen har været en perfekt convention, jeg savnede også rigtig meget at være med, øv at gå glip af det.Super lækre sager.
knus Pia

Karina sagde ...

Det lyder godt nok som en hyggelig weekend. 10 års jubilæum! Hvor vildt! Jeg har kun scrappet i 2 år, så jeg har lidt at leve op til ; )
Rigtig flotte layouts, du fik lavet. Og så lyder det som nogle spændende kurser.

Moster Olivia sagde ...

Tusinde tak for dine søde kommentare på min blog. Jeg har jo ikke været for god til at komme forbi din blog, men jeg håber på forbedring ;-) Det er blvet et rigtig fedt album du har lavet. Det er altså bare fedt med noget ny inspiration på diverse kurser og dejligt at du deler det med os, som ikke var med. Jeg synes helt sikkert du skal komme med til førscrap næste gang...så kan vi måske også få tid til at snakke ;-) Jeg havde jo fornøjelsen af Anne til førscrap, så jeg ved at du har hygget dig om lørdagen. Håber vi ses til scrap inden længe ;-)