torsdag den 12. april 2012

Køb bananer, Cuba #2




Vores byrundtur i Camagüey foregik den formiddag i en cykeltaxa, guiden kendte et firma, hvor han lejede 3 cykler inkl. 3 chauffører. Turen gik rundt i byen og endte ude på et grøntsagsmarked. Inden var vi lige kørt forbi en mand, som kom bærende på 2 pattegrise i hver sit bagben. De var ikke helt tilfredse og gryntede/hylede, tænker de var på vej til skafottet, da der spises en del helstegte pattegrise.
Ude på markedet var der et væld af grøntsager, forskellige slags tomater, hvidløg, bønner, majs, kalabasser, forskellige slags rødder, salat, pebre, ananas, papaye og som her bananer, ja en hel cykellad-fuld ! Det var et marked for de lokale, og der blev handlet for lokale pesos. Alt mad er meget billig, ingen sulter på Cuba. Nogle steder på markedet så vi mænd sidde med en stor portion plastposer, og vi fik at vide, at det er de handlende, der sælger deres poser til disse mænd, som så sælger dem videre til kunderne på markedet. Derfor ser man, at de fleste kunder selv medbringer net/kurv/poser. I butikkerne/boderne kan man sjældent få poser, for de er allerede solgt, og på den måde er der så flere, der tjener på poserne !
.
Jeg er rigtig dårlig til at få brugt mere end 2 forskellige papirer på mine LO'er, men her har jeg da fået splittet 3 stykker ad ! Igen har jeg brugt lynlås, denne gang er stoffet klippet fra, og tænderne syet sammen efter lynlåsen er "formet", tråden kan nemt forsvinde mellem tænderne.
Nogle kender nok, at man får lavet nogle LOs, som man egentlig ikke er 100 % tilfreds med, men dette blev OK i orden for mig !!

4 kommentarer:

Karin sagde ...

Ohh det er bare godt det der LO!!! ;) Lige mine farver.

Alfie sagde ...

en flot og spændende lo. Du er da bare for sej til det med de lynlåse :-)

Charlotte sagde ...

Godt klaret med alle de forskellige ark! :) Og lææææækre farver! Det ser vildt ud med SÅ mange bananer på det lad. he he. Flot billede og i det hele taget et rigtigt flot layout med mange lækre detaljer.
God weekend til dig.

Kirsten sagde ...

WAUW, det er altså et knaldhamrende lækkert LO, det her :-) Dine lynlåsdetaljer er ret cool. Det er super god sammenhæng mellem billede og de materialer du har brugt.