søndag den 13. juli 2014

Græske nerier

Manden min var ved at støbe gulv i vores snart nyrenoverede stue, så jeg blev pludselig usynlig og listede for mig selv op i mit scraprum. Har således fået scrappet et par billeder fra vores ferie på Santorini.
.
Hvem skulle tro, der fandtes så meget lyserødt på mit lager, at jeg kunne kreere et sådant LO... havde aldrig forestillet mig, at TH og græske farver kunne forenes, men synes det passer godt sammen her:
Typisk græsk: blå himmel, blå skodder, hvid mur og så en stak neriummer foran.
Jeg er ikke for flink til at få brugt at min pænt store stak washitape, men har gjort mig umage her.

---
På en af vores køreture kom vi ude på landet forbi en mand, som gik med sin hakke på ryggen, en af de lokale, som man næsten ikke ser, men de holder vel siesta fra 11-16, hvor vi turister absolut skal ud i sol og varme.
På vejen mod Oia, spændende kunstnerby nordpå, mødte vi en indfødt med sine 3 muldyr, de 2 havde mundkurv på, så de er måske sure og vil bide turisterne.
Dette LO måtte gerne se lidt rustikt ud, så derfor har jeg hakket med punchere i kanten, syet lidt på billederne og stemplet på må og få. Og så er der sørme 2 billeder på samme LO, det er en sjældenhed for mig.
Hmm, så er der kun 698 fotos tilbage, det bliver et travlt efterår :-))




3 kommentarer:

Karin sagde ...

Det ser da vare knaldhamrende godt ud Dorit :)

Kirsten sagde ...

Lækre LO'er du har lavet mens H. knoklede :-D Det synes jeg er en ganske fin arbejdsfordeling ;-)
Det er ikke så tit man ser LO'er i pink farver fra dig, men du er sluppet rigtig godt fra det. LO'et med hverdagsbillederne lyser jo langt væk af "Dorit", det er simpelthen så fedt at du har din helt egen personlige stil med alle de små finurligheder.

Linda sagde ...

Wauh det er nogle helt fantastiske LO'er du har lavet. Rigtig fedt med lyserød/pink sammen med de blå FOTO .
:-)

Skønne billeder du lige har fået af de indfødte.