tirsdag den 12. februar 2008

Har du talt.... 2. kapitel

Nøjagtig 4 dage efter der blev taget de billeder fra min scrapaften med katten på nakken (se under den 06.02.), blev han kørt over 2 gårde henne af vejen. Havde lukket ham ud ved 21-tiden i lørdags, og stik mod alle "regler" kom han ikke igen ca. 10 minutter efter. Heller ikke i går var der nogen kat... I dag gik vi så tur ned af vejen og mødte naboen, spurgte ham om han havde set noget til katten, og "ja, den ligger henne under et træ..." Vi fandt katten stendød, hel og pæn, kun lidt blod ved munden. Senere da vi begravede ham, kom naboen forbi igen, og fortalte, at de der havde kørt katten ned, havde fået slået hul på køleren, så vandet var løbet ud, og de måtte have Falck til at bugsere bilen hjem !! Sørgeligt at katten blev slået ihjel, men jeg synes det er lidt (tragi)komisk, at han lissom fik "det sidste ord"...


---
Vi har ferie her i uge 7, skal ikke noget særligt, bortset fra i skoven og hente brænde til den kommende fyringssæson og så til Langeland inkl. flis-maskine til at findele nedklippet hegn. Men der bliver også tid til scrap, er i gang med Valentinudfordringen...


Ha' en go' uge !

2 kommentarer:

Kirsten sagde ...

Neejj, altså...
Det er forfærdeligt at miste et dyr, som har været en del af familien. For et par uger siden var pony'en, - uha, bare der da ikke sker flere ulykker at den slags. Pas nu rigtig godt på Sille...

Rigtig god ferie.

Scraplnus
Kirsten

Majer sagde ...

Øv Dorit, hvor er jeg ked af at læse, at katten nu er død. Men kan også godt lide tanken om, at en fik "det sidste ord" :-)