søndag den 25. oktober 2009

Til søs


Så blev jeg langt om længe færdig med mit dobbelt-LO om den sommerdag i 2008, hvor Majken og jeg tog på en 2 timers tur med den lokale sundfart "Helge" fra Svendborg Havn-Valdemar Slot og retur. "Helge" lægger til i Christiansminde, Vindebyøre og Grasten, hvor man har mulighed for at stå af og tage med tilbage senere på dagen.
Egentlig var det jo slet ikke meningen, at der skulle komme 2 LO'er ud af det, men jeg synes også Helge (skibe er altid damer og denne hedder Helge !) fortjente at blive scrappet, eftersom hun var "hovedpersonen".
Baggrundspapiret har jeg købt i en stor tyk blok med 180 ark, blev købt på konvention, og straks så jeg muligheder i dette blå-grønfarvede papir og nogen af alle mine knapper, som jeg køber en del af uden at være særlig god til at få dem brugt.
Og ja, alle knapperne er syet på, det tog en god times tid; for mig ville det nemlig være "snyd", hvis jeg bare limede dem på. Andre må gøre hvad de vil, men mine knapper skal altså have tråd igennem sig. Hvis papiret er tyndt, som dette er, så lægger jeg et stykke hvidt papir bagpå, noget af det der sidder i plastiklommerne, når man køber albums. Så er der lidt mere hold på det, og man er sikker på, syningen holder.
Jeg havde et lille problem i, at jeg gerne ville have Helge-billetterne med, de er jo røde, og derfor måtte jeg lige plotte noget rødt på hist og pist, for at der ligesom skulle blive balance i "værket".
Så er jeg ellers godt i gang med en gave til en scrapper jvf. den lille udfordring nogen lod sig friste til via Monas blog. Af gode grunde kan jeg ikke vise noget her, men når gaven er givet, må vedkommende jo vise den frem, hvis den er det værd, hæ-hæ ! Glæder mig i hvert fald til at give gaven bort. Og selv om den ikke skulle falde i smag, så har jeg allerede brugt en del timer på den, også fordi jeg har lavet kladde inde i hovedet, så den er virkelig "planlagt".
...
Ha' en god søndag, det der er tilbage af den, snart truer en ny uge...

5 kommentarer:

Karina Beck sagde ...

Rigtig lækkert layout. De havblå knapper ser rigtig godt ud. Og jeg synes også, at det er en fin harmoni, du har fået med det røde.

Nu er der kun en uge til SAM. Kan du holde dig væk? ; ) : )

Charlotte sagde ...

WOW!! Lækkert layout med skønne farver. Hvor blev det godt - og så harmonisk at se på. Den opsætning er jeg helt vild med. Knapperne giver en flot effekt, måden du har placeret billederne på er så flot og de små røde farveklatter hist og pist er bare prikken over i'et.
Super flot!! :0)

Margit sagde ...

Sikke et flot DOBBELT LO... Wauwww... det ser rigtig godt ud at du har de to "næsten- cirkler" på begge sider. Jeg kan godt lide at du har flere små billeder på begge sider og at du har holdt færgen og personen hver på sin side.
Fin balance til LO'et med de "røde klatter".
Mon vi ses til SAM?

Charlie sagde ...

Flot LO og skønt "misbrug" af knapper - det ser kanongodt ud. Ses vi til SAM??? Jeg er der begge dage sammen med Margit og Gitte.

Kirsten sagde ...

WAUW - det er blevet SUPER flot. Harmonisk og samtidig med mange fine detaljer. Det er en fed måde du har brugt alle knapperne på ;-D

Det er noget skønt papir, pokkers at der ikke var flere af blokkene med det papir tilbage, - den jeg købte er med nogle kraftigere farver.

Kanon billeder af Majken :-)