mandag den 23. maj 2011

Minetog

På turen mod Provence skulle vi undervejs fra Annecy med på en togtur med et gammelt tog, som kører på de tidligere spor fra minedrift. Turen var på ca. 15 km og toget kørte gennem en masse tunneler og over en masse gamle broer. Banen var nogle steder lavet sådan, at man nærmest kørte på nogle "balkoner", hugget ind i bjergsiden, og med vid udsyn over landskabet, et par steder til dybtliggende søer. Meget flot. Vi stoppede ved en station, hvor toget kun kommer forbi 2 gange om dagen. På vej ind på perronen kunne vi se dørene blive åbnet og ismontre og kaffeautomater skubbet ud, så der var mulighed for at købe en forfriskning. I stationsbygningen var der et bi-museum, ret sjovt at se. Da toget skulle køre videre, lagde jeg mærke til, at inden toget var ude af perronen, blev alle "forretningerne" skubbet ind i bygningen igen. Dagens salg var overstået.
Skulle nogen have sin gang i området, hvor toget kører, er det bestemt anbefalelsesværdigt, det er en meget smuk tur.


.
Dette LO har flere gange været meget tæt på at blive pillet fra hinanden, men nogen gange kommer LO'er jo til at se ud som de gør, og sådan i dette tilfælde.
Måske man skulle forsøge sig med en skitse !

5 kommentarer:

Charlotte sagde ...

Neeej - du må ikke pille dette LO fra hinanden. Det er bare SÅ flot! Sikke et smukt billede du har fået taget fra turen. Det lyder spændende, det sted i holdte pause.
Det er ikke ofte man ser røde LOs - dette her er så lækkert og springer lige i øjnene. Og så fint med de små fugle på snor. :0)

Margit sagde ...

WAUWW... hvor er det FLOT!!!
Og så er det i en ny og anderledes farve ;o)
Vildt lækkert billede... hold da op, hvor I har oplevet meget på den tur!
Flere LÆKRE detaljer du har med...
Nyd aftenen..

Karin sagde ...

Du behøver slet ingen skitse, det er bare fordi du ikke er vandt til farven. Det ser brand godt ud, og fin detalje med rammen :-)

Charlotte Ravn sagde ...

Det er da et fint LO, tror også bare det er fordi det er en helt anden farve end du plejer at scrappe!

Kirsten sagde ...

Ja, du havde jo "truet" med at pille LO'et fra hinanden, men hvor var det godt du ikke gjorde, - det er jo smadder flot. Det hele passer jo perfekt sammen med de røde farver. Billedet minder om et vi tog da vi var ude at køre på Dødens jernbane i Thailand, det er lidt sjovt at tage billeder ud af vinduer der kan åbnes helt, eller rettere, - der var slet ingen vinduer i toget i Thailand :-D