fredag den 2. september 2011

Mit yndlingsscrapblad



I dag lå der er god overraskelse til mig i postkassen, nemlig mit hollandske yndlingsscrapblad, der er noget for enhver smag med forskellige stilarter. Når jeg tænker nærmere over det, har jeg vist aldrig set noget med kort i det blad, og det passer mig fint. Der er altid et eller andet slags minialbum og et rejsealbum, og et eller andet projekt, denne gang en slags sættekasse, hvor der er sat billeder i fra et bryllup, men den idé kunne jo også sagtens bruges med andre begivenheder.
Bladet kan betragtes som en slags reklame for forretningen, der udgiver det, alle de papirer og dims, der er brugt på LO'erne, kan købes, så derfor er de midterste sider fyldt med billeder af nye kits og dims og diverse af de maskiner/værktøj, som er anvendt til LO'erne. Er man abonnent fås 10 % rabat, så godt hvis man boede i nærheden af shoppen, men desværre, der er lidt langt til Holland. - Nå, det er måske heldigt, man kunne jo nemt blive temmelig stor stamkunde...
Men super blad, jeg gransker det flere gange, man får hele tiden øje på noget nyt, så der er inspiration til mange timer.

4 kommentarer:

Linda sagde ...

Det ser virkelig også ud som om det er et fedt blad....kommer du til convention så kunne jeg da godt tænke mig at se det med fingerne:-)

God weekend

Annette / aka sagde ...

Det ser lækkert ud. Og nye ideer kan altid bruges.
Heldigt for din økonomi, at du bor så langt fra Holland. LOL.
God weekend til dig.

Charlie sagde ...

Holdt også engang et hollandsk blad efter vores første Scrapaganza tur og var overrasket over hvor eget man faktisk kan læse af et sprog man ikke fatter en meter af når man hører det talt.
Gode ideer ser det ud til.

heidi jensen sagde ...

Ja det er et dejligt blad. Men husker nu godt vores tur til forretningen,... ikke mindst bulen i crossbilen.Og vores overnatning på cykelstien.