tirsdag den 28. august 2012

Hjemme fra Mosel

Vi har været på ferie ved Mosel, boet i Cochem og været på ture til: Trier, tornerosebyen Beilstein og Bernkastel-Kues, begge byer med masser af gamle bindingsværkshuse og blomsterkummer, vi har været på vingårdsbesøg og besøgt Koblenz og stået på Deutscher Eck og endelig besøgte vi og fik rundvisning på den gamle borg Reichsburg, der knejser bag Cochem by (blev heldigvis kørt der op i minibus, den ligger 100 m over Mosel). Der var sejltur på Mosel, hvor vi kom igennem en sluse. Alt i alt var der en masse ting at forevige og det blev der !
Men varmt var der også, så der har virkelig været tale om en sommerferie, skønt ! Mosel snor sig enormt meget, så der var mange fine ture langs med, hvor vi hele tiden havde udsigt til de flotte vinmarker. Vi har set Europas (tror jeg det var) stejleste vinmark, ja den var jo ikke lodret men næsten. Vi blev enige om, at vinbonden nok måtte bruge pigsko for at pleje sine vinstokke, som skal tilses 16-18 gange om året.






Endnu engang blev der materiale til nogle rejse-LO'er !




5 kommentarer:

Margit sagde ...

VELKOMMEN HJEM...
Nøøøjjj... hvor ser det ud til at det har været en dejlig ferie...Området er vidunderligt og meget, meget smukt, så jeg kan godt forstå du har fået sådan nogle flotte billeder i kassen. Herligt I har haft godt vejr... det betyder jo en del ;o)
Glæder mig til at se LO'er... ;o)

Annette sagde ...

Velkommen hjem. Sikke fine billeder - de ligner jo postkort.
Jeg glæder mig til layouts fra turen, for jeg har været alle de steder du skriver om.

Charlotte sagde ...

Uhh - sikke nogle spændende billeder fra det smukke Mosel. Jeg har været det engang og jeg vil SÅ GERNE tilbage. :)
Café Hansen - er jo lidt sjovt. :) Og ham kunstner-fyren i den øverste billedstribe han er herlig. Sådan en har jeg set før (I Spanien sidste år). Jeg glæder mig i hvert fald til at se ferie-layouts fra dig.
Og velkommen hjem.

Kirsten sagde ...

Sikke nogle skønne feriebillder det bliver helt sikkert til nogle lækre layouts :-)

Kirsten sagde ...

Rigtig fine billeder fra Jeres tur, som jeg skrev andetsteds så har vi besøgt en del af de samme steder. Det var desværre før jeg blev scrapper, for man kan jo tage nogle gode, scrapegnede billeder dernede.
Glæder mig til at se layouts fra turen, tror måske du hopper over i
noget vintage noget her ??? :-)