onsdag den 1. august 2012

Elviras hus/Casa Elvira #10






Da vi kom hjem fra Cuba stod det jo lysende klart, at dette foto måtte laves i stor størrelse. Tænk at de maler deres huse i ens yndlingsfarve :-0 )) - Faktisk var det slet ikke meningen, vi skulle bo hos Elvira, men det casa particulare (bed and breakfast), der var booket blev pludselig optaget af stamgæster, så vi måtte jo vige. Det vidste vores guide Luis ikke, men det gjorde den taxachauffør, som hentede os i den lille lufthavn. Hvor charmerende, taxafolket har styr på sagerne... Elviras hus var ret hygligt, og byens torv med katedralen, som er under renovering frem til 2013, gallerier, postkontor, internetcafé, små supermarkeder og spisesteder og ikke mindst chokoladesælgere (området her er kendt for dyrkning af kakaobønner og dermed chokoladefabrikker), lå lige rundt om hjørnet.


Huset lå i et smalt stræde med ikke meget trafik, fortovet var smalt ca. 40 cm, og døren, ja jeg må jo indrømme, at jeg var nødt til at gå sidelæns ind :-( - Merete er her ved at flytte cyklen, så vi kan komme frem på fortovet og ind af døren.


Baracoa var en rigtig hyglig by med gader gående øst-vest og nord-syd, derfor er det nemt at finde rundt, alle gader mod syd ender nede ved havet.


Næste formiddag skulle jeg have vekslet penge til de cubanske pesos (CUC), og Luis viste, hvor banken lå, blot et par blokke fra vores vej Frank Pais-stræde. Det var en helt spec. eksotisk oplevelse ! Der var kø uden for banken, for Luis mente det var dagen, hvor man kunne få sin pension udbetalt. Efter at have stået i køen lidt, gik han ind i banken, og fik os gelejdet derind. Til venstre for døren stod en mand ved et bord og uddelte sedler med numre. Vi fik nr. 72 (Majken var heldigvis med, hun kan jo lidt spansk, mens Luis gik ud igen). Ikke nogen fancy færdigtrykt talon, men blot et hjørne hevet af en stykke papir. Herefter satte vi os på de dertil indrettede stole, der var nok 10 stole i 4 rækker, stolene med betræk, men meget slidte. En nummerviser angav, at man var ved at ekspedere nr. 54. Der var en 5-7 luger, hvor man blev betjent af bankpersonalet. Nu troede vi jo at vi skulle vente fra nr. 54 til 72, men pludselig var det vores tur, så'n uden om systemet....


Vi kom hen til en midaldrende bankmand med brillerne på næsen og et ikke helt fuldendt tandsæt. Vi rakte 1500 Euro frem, som vi gerne ville have vekslet. Og så begyndte festen. Først måtte han jo tælle, om der nu også var det beløb vi angav, vi havde fået sedler med små beløb med 5-10 og 20 Euro, så der var mange. Så holdt han hver eneste seddel op mod lyset for at se vandmærke og hvad ved jeg. Derefter puttede han dem A-L-L-E-S-A-M-M-E-N enkeltvis ind i en lille kasse med fluorescerende lys. Han var så heldig at finde en 5 euro-seddel, som han mente, der var noget galt med. Han henvendte sig til en kollega, som skulle se fænomenet. En 20 euro-seddel blev også kasseret, fordi der manglede et hjørne. Han sagde til os, at han ikke ville antyde, at den var falsk, men han ville i hvert fald ikke have den, og ej heller sedlen med det manglende hjørne. Så var der 1475 Euro tilbage...... På en hylde ved siden af sig lå så de cubanske sedler vi skulle have i stedet. Så begyndte han igen at tælle, tælle, tælle... inden de kunne udleveres. Det tog en farlig tid, men det var ærlig talt ret morsomt at iagttage.


Da jeg kom hjem til banken, hvor jeg havde hentet Euroerne og skulle have vekslet tilbage af de resterende euro, som vi ikke havde brugt, var jeg jo meget spændt på, om bankmanden ville tage 20 og 5 Euroen retur, men der var ingen problemer med det :-)) Da jeg stod med mine danske penge i hånden, -jeg skulle jo ikke risikere, at han ikke ville have de mistænkelige Euro igen... fortalte jeg ham, hvordan det var foregået på Cuba... så grinte han bare og viste mig iøvr., at han også havde sådan en kasse med flourescerende lys.


I Havana var vi også i banken, men det foregik mere "almindeligt" og kedeligt.


Nå, men LO'et her består af et stort foto, og en masse tekst, for der er så meget at fortælle. Det er første gang jeg prøver at scappe et så stort billede og også lave så meget tekst, men det er ikke sidste gang, det skal gøres på denne måde. Jeg var nødt til at dele kartonet, da det ellers ikke kunne gå i min meget gamle rejseskrivemaskine, som heller ikke er beregnet til 10-finger skrivning, men faktisk kun en finger ad gangen. Derfor blev der nogle slåfejl, men så har jeg jo bare skrevet ordet igen på noget andet papir og limet ovenpå, det giver da lidt liv i "billedet" egentlig.


Faktisk har jeg også lavet et LO med samme billede, dog alm. størrelse, men det er lavet lidt i Anna-stil og meget blåt og vildt, så det gemmer vi lige til en gråvejrsdag !



- Mon der er nogen som er med endnu, så tak for opmærksomheden *G*






5 kommentarer:

Linda sagde ...

Fedt LO og sikke en morsom historie:-))))
Utroligt så meget man skal igennem bare fordi man er turist;-)
Rigtig god sommer, håber vi ses til convention??

Karina Beck sagde ...

Flot layout og sjov læsning!

Annette sagde ...

Superflot layout med det store foto. Og sikke en dejlig underholdende læsning. Du har da oplevet noget må man sige.
Måske skulle du overveje en kur......Tænk at skulle gå sidelæns gennem dørene...haha. Det er da til at grine af. Er cubanere så små - eller er du så stor.....Jeg har ikke tænkt på dig som tyk, når jeg har set dig, vil jeg lige trøste dig.

Den effekt med de rettede bogstaver er da bare perfekt her. Det giver netop liv på den store journaling.

Fortsat god sommer.....Nu er det jo snart...

Charlotte Ravn sagde ...

Skønt layout og hvor er det bare underholdende at læse om jeres oplevelser!

Charlotte sagde ...

Ja da - jeg var med hele vejen i dit herlige indlæg. Sjovt og spændende at læse om jeres bank-oplevelser :)
Flot stort billede og skønt at se så meget tekst. Jeg er vild med dette layout - og effekten af de rettede ord er fed. :)
Jeg har været lidt stille her i blogland. Først alt for meget arbejde, dernæst nogle dejlige dage i Spanien (kom hjem i forgårs) og nu endnu en uges ferie herhjemme. :)
Rigtig god søndag.