lørdag den 29. september 2012

Nr 40 #13

I denne weekend kører der et washi-kurus på Scrapsisters, og jeg deltager, da jeg har fået skrabet en del washi/maskingtape til mig.
Vi har fået tip til idéer, og bla. denne med at sætte et stykke tape på en clips, stor eller lille, og bruge som pynt. Det var bl.a. en af kriterierne for at lave den første udfordring.
Jeg har brugt tape på clipsen, banneret, sommerfuglene, kanten, nr. 40, på tag'en og clusteret foroven samt under knappen nederst til venstre (ikke rigtig washi, men det er OK for mig). I morgen fortsætter kurset, så der lærer vi flere tricks.
.
Billedet er taget hos Basita, som vi boede hos i Viñales, hun havde et turkis hus, og inden for var væggene lyserøde og orange, billedet er taget på hendes veranda med de hvide trægyngestole, noget man ser overalt på Cuba. Måske har man kun en træhytte, men en veranda med gyngestole, det har alle. Nok derfor de er ret gode til at tage den med ro. Basita serverede en masse skønt friskpresset juice og serverede retter med meget tilbehør at alle mulige slags grøntsager fra haven. Hun talte ikke mange gloser engelsk, men manden var taxichauffør, så han kunne godt tale lidt engelsk. Vi boede 2 nætter i Basitas hus i Viñales, en dejlig lille by næsten 300 km vest for Havana.
.
.
Det var jo ellers denne weekend jeg skulle have deltaget i kurset: liv i de gamle klude. Men ak, der var kun 1 tilmeldt (mig), så det blev ikke til noget, så må man jo bruge tiden på noget andet kreativt, nemlig washitapens anvendelsesmuligheder.

3 kommentarer:

Charlotte sagde ...

Flot layout - og sikke en farverig dame i har boet hos. :) Lækker brug af tape - sjovt at se de mange anvendelsesmuligheder. Rigtig god søndag til dig. :)

Charlotte Ravn sagde ...

Super lækkert layout, lækre washi detaljer og hvor må det bare have været en stor oplevelse sådan at bo i et "privat" hjem på Cuba!
Rigtig god søndag!

Annette / aka sagde ...

Så flotte og så festelige farver på det smukke layout.
Super som du har brugt tape til alle mulige ting.
Tænk at sidde herhjemme og få alle de billeder og oplysninger om Cuba. Herligt !
God ny uge herfra.