søndag den 24. marts 2013

Casa de los Arabes #19


Igen et LO fra Cuba-turen, som vi kom hjem fra den 22.03.12, altså for 1 år siden.
Den sidste formiddag, inden vi skulle rejse hjem om eftermiddagen, havde vi på egen hånd, og vi besluttede os til at gå hen på Plaza de Armas, hvor der var et kæmpestort secondhand bogmarked, rigtig fedt for os bognørder. Da vi igen slenterede hen mod hotellet kom vi forbi en bred åbning, hvor der sad et par koner, og så gik der en dame-påfugl rundt. På et lille skilt på væggen stod: Casa de los Arabes, altså det arabiske hus, en slags museum og tilholdssted for cubanske muslimer. Der stod nogle andre turister, så vi besluttede også at mase ind. Vi gik gennem bygningen og kom hen i enden, hvor der kom lys fra oven, helt henne ved bagvæggen stod denne hanpåfugl. Pludselig sagde den en klik-lyd og vupti, så spredte den halefjerene ud og drejede rundt, så vi kunne se den fra alle sider, et mageløst skue, smuk var den. Det var ligesom den var ansat til at lade sig vise frem med opslået fjerpragt. Der blev taget en del billeder, og påfuglestemplet er indkøb ved Convention i oktober med henblik på et LO med disse påfuglebilleder. Da jeg så ved sidste Convention fandt det helt rigtige karton, gik jeg i gang. Jeg ville nu gerne have pyntet LO'et lidt mere, men synes alligevel det er nok. Påfuglefjeren, som er fra en af mine Nook-pakker, er selvfølgelig også gemt til her LO :-)
I dag fik jeg også lavet PL for uge 11 færdig, jeg er MED, billeder for uge 12 er bestilt, da jeg alligevel skulle bestille en større antal, så kan Selphy printeren få et hvil.
Så er det ved at være påske og en dejlig masse feriedage venter, desværre skal jeg lige på job tirsdag den 2., men så har jeg ferie igen, dejligt.

6 kommentarer:

Linda sagde ...

Wauh hvor er det smukt, både dit LO og påfuglen.
Rigtig god påskeferie til dig.

Kirsten sagde ...

Er du vimmer hvor er det blevet flot. Som du sagde så skulle det nye papir bruges til noget ganske særligt, og hvor er det blevet lækkert. Så fint det er blevet på påfuglefjeren, jeg har stadig min liggende, og jeg har virkelig svært ved at få den brugt.
Det må have været en meget speciel oplevelse sådan helt impulsivt at besøge Casa de los Arabes.

Karin sagde ...

Flot og rimeligt enkelt! :) De fugle er bare SÅ flotte. Jeg har været på Højskole i Vordingborg mange gange, og byen har jo en del påfugle som lever frit. Man liver aldrig træt af at kikke på dem.

Karin sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Charlotte sagde ...

Wow hvor er den smuk, den påfugl. Sikke et syn i fik der og ikke mindst nogle lækre billeder. Imponerende farver de har!! Super flot layout med de perfekte farver til billederne. Og god ide at bruge fjeren på dette LO. :)

Annette sagde ...

Hold fast hvor er det bare flot. Og papiret er jeg ret vild med. Så det jo i Middelfart, og da jeg så ville købe det forleden i scrapklub...ja, så havde hun det ikke. Jeg har tænkt på den serie du købte siden jeg så dit.....Nå måske kommer jeg ud af shoppe en anden gang igen....
Du har sandelig også planlagt og forberedt dette layout i lang tid....Men det har været umagen værd. Det hele passer jo perfekt sammen. Tænk at se sådan en fjerpragt udslået - og så selv have sådan en fjer. Stemplet er jo bare helt fantastisk.

Rigtig gode fridage/ferie - og god påske.
Knus.