søndag den 27. januar 2008

Agurketid...

Da der ikke sker så meget blog-mæssigt - i hvert fald på min blog - pga travlhed med Ibens udfordring, må man jo tage nogle gamle LO'er frem. Derfor har jeg lavet en slide med billeder fra min Galapagos-tur i 1993. Indrømmer, der er et par sider, der mangler tekst, og der mangler også stadig 2-3 sider, for at albummet er færdigt, men det når jeg nok inden SÅ længe.
Da albummet er lavet over lang tid, er der en del forskellige af de gamle teknikker og materialer brugt. Så underligt at tænke på, at hvis jeg skulle begynde på det nu, ville det komme til at se helt anderledes ud.
--------------------->>
..........
Lige en sidebemærkning: vi har i dag fået aflivet vores gamle shetlandspony Musseline præcis 2 måneder før den ville blive 31 år, snøft. Den stod som selskabspony hos nogle venner, og til morgen havde den det fint, da den fik morgenmad, men til middag, da den skulle på græs sammen med de andre heste, lå den bare og pustede og ville ikke rejse sig op. Dyrlægen kom efter 20 min., og han havde heldigvis den store sprøjte med. I løbet af 1 minut sov vores og børnene gamle pony ind. En ponyepoke for os er slut...
Jeg kunne ikke lade være med at klippe en lille tot af dens hestehale for at have et minde, håber ikke det er usømmelig omgang med lig...

2 kommentarer:

Kirsten sagde ...

Åh, hvor trist med Musseline. Man bliver jo knyttet til sådan et væsen, især efter så mange år. Kan godt forstå du var nødt til at have et minde om den.

Dit Galapagos-album er blevet rigtig flot. Har jo set en del af det IRL.
Jeg kender godt det dér med, at man ikke ville have lavet tingene i dag, som man gjorde i starten af scrapkarrieren. Jeg har bestemt mig for at lave "de værste" af mine første ThailandsLO'er om. :-)

Anne Bente sagde ...

åhhhh så trist med jeres pony, man bliver sååå glad for sådanne dyr, og de elsker jo en betingelsesløst.