fredag den 5. september 2008

Ugens højdepunkt, uge 36

1. uge i september, 1. efterårsmåned.



Når der ikke er nogen store højdepunkter i ens liv, må man have øje for de små, som jo også kan være store på en anden og måske mere smuk måde, f.eks. da en stor gåseflok her sent på eftermiddagen højtskræppende fløj henover vores hus, flot syn.
Når man om morgenen på vej til arbejde kører forbi en mark med rigtige køer, dvs morkøer med deres søde små kalve, elsker køer der gumler græs under åben himmel.
Det var jo også et højdepunkt da Majken endnu en gang slap levende igennem motorvejshelvedet her en fredag eftermiddag på MC'en fra Århus og hjemover.
Og at min mand via sit arbejde har været til lægetjek (Bedriftsundhedstjenesten), fik taget blodprøver, målt om livet osv. Tænk at have et BMI på kun 22.... det er rigtig mange minutter siden mit var det...
Og så endelig kl. 13 i dag, hvor der stod FERIE i 3 uger på min kalender.
Det er jo snart den 12., hvor jeg vil prøve at få taget 12 billeder fra min dag, og jeg kan godt love, den ikke bliver helt almindelig, mere om det senere.
Ha' en god uge 37 !

5 kommentarer:

Susanne sagde ...

Hej Dorit
Du ønskes en rigtig god ferie, glæder mig til at se flere af de skønne billeder du tar´og hygger meig med at læse dine højdepunkter som både kan være hyggelige- sjove - spændende og meget mere at følge med i.

Kirsten sagde ...

Jeg vil også ønske dig en rigtig god ferie, glæder mig meget til at høre/se nærmere til den ;-)

Du har fuldstændig ret i, at det er med at have øje for de små ting her i livet, og glæde sig over dem. Det er da (heldigvis) sådan at der ikke sker de helt vilde ting hver eneste uge :-)

Håber du må nyde de næste 3 uger (ej... det ved jeg du vil gøre ;-).....)

Tusind tak for awarden, - den er jeg rigtig, rigtig glad for. Lægger den lige på bloggen, når der er lidt mere der skal på. :-)

Pia sagde ...

Det er et smukt billede af en flot af slagsen. Du må have en rigtig god ferie

Kirsten Gro sagde ...

Rigtig god ferie psssst... hvor skal du hen?

Cowgirl sagde ...

Dejligt at læse om de små ting i livet og så vil jeg da lige ønske dig en god ferie - ØH, kommer du så ikke til convention ???