fredag den 26. juni 2009

Fritime

I går var jeg og Majken på en lille bytur, hun var hjemme fra Århus, og vi bestemte, at jeg lige skulle afspadsere 3 timer, så vi kunne være lidt sammen, inden hun skulle hjem til Århus hen på eftermiddagen.
Vi startede i byens Fair Trade-shop, ikke fordi vi skulle have noget, men der røg alligevel et par penge til nogle flotte thekopper, et supplement til nogen, jeg har i forevejen. Derefter tog vi med på en 2-timers sejltur med udflugtsskibet Helge fra Svendborg Havn til Vindebyøre, Christiansminde, Grasten, Valdemar Slot og retur, en rigtig dejlig tur i høj solskin og blæst, dog blev det noget overskyet på hjemturen.
Bagefter nåede vi lige det lokale museum, hvor man bl.a. kan se, hvad der er gravet frem ved anlæggelse af den nye motorvej fra Odense til Svendborg.

Lige lidt fotos fra sejlturen:




Rigtig dejlig eftermiddag med gode oplevelser.
Nu står weekenden for døren, og hurra for det. Gode fridage til alle !

2 kommentarer:

Karina Beck sagde ...

Hej
Det lyder som en råhyggelig dag, du har haft med din datter og dejlige billeder.
Rigtig god weekend.

Kirsten sagde ...

Det lyder som om I har haft nogen dejlige timer sammen. Super idé at tage på sådan en sejltur i det flotte vejr. Af de steder du nævner kender jeg kun Christiansminde (kurser x flere)og Valdemar slot, hvor jeg har været på rundvisning og en super lækker frokost for år tilbage.