søndag den 11. oktober 2009

Total lifting

Jeg har tyvstjålet eller lad os kalde det godt og grundigt scrapliftet !! Jeg har lavet et album til mine små clearstamps, og idéen er lige totalt liftet fra Pia Bau, som har lavet et flot lille album til sine clearstamps.
Fandt ud af at det er begrænset, hvor mange stempler man kan have i ét album, da de faktisk er tykke, og jeg har kun bind-it-all ringe på 1".
Men jeg skal da i hvert fald også ha' lavet et album til de store clearstamps.
Jeg har ikke pyntet dette album for meget udenpå, da jeg tror pynten vil blive beskadiget, når albummet skal rode rundt i en scraptaske, men kartonet er jo også temmelig mønstret. Målene er 13 x 11 cm og siderne indvendig 12 x 10 cm, hvis nogen skulle have lyst at lave et tilsvarende, men man kan jo altid måle sig frem i forhold til clearstampsene. Bruger man bind-it-all er det vigtigt at beregne mindst 3 cm pyntefrit område på den side, hvor albummet skal presses ned i maskinen.




.
Selv om det er søndag, så er der lige én, der har været på arbejde... vi har over 2200 uskrevne journalnotater liggende, og det er jo helt uansvarligt, ingen ved om der gemmer sig henvisninger eller andre hasteting, så nu skal vi have skrevet bunken ned. Vi har fået ny ledende sekretær, så nu sker der noget, der er lavet plan de næste 14 dage for, hvordan bunkerne skal forsvinde som dug for solen, og det afstedkommer så noget weekendarbejde, noget jeg ellers holder mig langt fra, de ugentlige 35 timer er nok for mig, der skulle jo også gerne være tid til scrap og andre vigtige og sjovere gøremål !!

7 kommentarer:

Pia sagde ...

så flot Dorit og dejligt at du kan bruge min ide, jeg synes det er dejligt at have styr på de små clearstamps, jeg har også lavet et til mine spellbinders og på siden har jeg limet en gennemsigtig cd lomme hvori de ligger, du kan få en større wire, der hedder 1 1/4.Du må have en fortsat god aften.
knus fra Pia

Karina Beck sagde ...

Ja flot er det og en godt ide.
Og husk nu at komme hviledagen i hu... Nej helt ærligt, så skal man altså ikke arbejde på en søndag!! : )
God erterårsuge til dig.

Kirsten sagde ...

Flot med sådan et album. Det er lækkert når der er styr på tingene, mine stempler ligger bare i en lille skuffe, men jeg har nu heller ikke så mange, det er ikke noget jeg har "gjort" ret meget i :-)

Uha, det er bare så sjældent, at man kan holde bunkerne væk, når man har fået skrevet dem i bund. Det er bare lige til én er syg eller har ferie, så er den gal igen. Der må flere hænder til, men det fatter ledelserne ikke i vores fag.Servicemålene og 48-timers reglen SKAL bare overholdes alligevel. :-/
Vi har været igennem turen mange gange efterhånden, og du har ret i at mange patienter skal viderehenvises til flere undersøgelser, vi finder jo tit cancer, så det duer ikke at tingene ligger for længe.

Kirsten sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Kirsten sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Kirsten sagde ...

Undskyld....
Det er mig der igen klokker i den med kommentarerne. Jeg er vist for utålmodig :-/

Margit sagde ...

Hvor er det smart... Mon ikke man kan lave det til Magnoliastemplerne også... Jeg skal i hvert fald finde en løsning på mine stempler =0) =0) =0)