torsdag den 11. marts 2010

Svanen den snehvide


I lørdags var vi lige en tur ved sommerhuset for at se om alt stod til som det skulle. Det var virkelig høj og flot solskin, og som vi plejer trissede vi en tur ned til stranden for at nyde udsigten og vandets bølger og lyde.
Der svømmede ca. 8-10 svaner rundt i nærheden af pælene til badebroen, særlig en svane svømmede tættere på end de andre, så den måtte lige finde sig i at komme i kassen. Sjovt, som den holdt øje med mig, mens jeg fotograferede, man skal jo også passe på med de turister !
Uhh, jeg elsker virkelig de smukke store hvide fugle, tænker på hvor strengt de har haft det her i vinter...


Det var så klart i vejret, at vi fra stranden kunne se Storebæltsbroen ca. 25 km væk, og på det billede jeg tog, kan man både se fyrtårnet på Sprogø, og at der kører 2 hvide køretøjer på broen. Selv da vi kørte hjemover kunne man fra broen mellem Siø og Langeland se Den store Bro, det har jeg aldrig lagt mærke til før, og nu taler vi nok om mere end 50 km's afstand. Så klart nok !!
.
På lørdag er det så Convention for 10. gang ! Jeg har pakket det, jeg skal have med til de 2 kurser, jeg skal deltage i og nix weiter, for jeg ved nemlig som 10. gangs conventiondeltager, at man ikke får lavet en dyt, så denne gang er det ikke mig, der kommer slæbende på den store scraptaske, tote og andre tasker.
Skal kun have en ekstra taske med til evt. indkøb, for det blir det jo nok til, jubiii jeg glæder mig til at se og pille og snakke med dem jeg kender og ikke kender !

3 kommentarer:

Karin sagde ...

Jamen, hvor er sneen?? Er det helt forsvundet ho jer?
Lækre billeder, og vi ses jo ;-)

Kirsten sagde ...

Hold da op, det er godt nok nogle dejlige billeder :-D

Jeg har kun lige pakket det allermest nødvendige: Skæreunderlag, tote og materialer til et enkelt LO (som jeg alligevel ikke får lavet ;-D )samt det jeg skal bruge til kurset.

Men vi ses jo, så kan vi sludre der :-D

Margit sagde ...

For pokker, hvor det lyder hyggeligt med jer scrapQ'er...
Tror på, at det bli'r en god dag ;o)
Jeg må vente til SAM d. 29.-30. maj
(suk...) =0)
Vildt flotte billeder.... det du har oplevet her, talte vi om da vi gik tur langs Øresund... Det VAR nemlig HELT fantastisk klart i week-end'en. Vi følte næsten vi kunne "røre" ved Sverige...
Smukke fotos... lige til at scrappe... MED din historie... ;o)
God week-end...