mandag den 14. maj 2012

Odderkøb

. Har været på en skøn weekendtur til Århus, hvor jeg lige droppede ind på vejen hos Gittes hobbybutik i Odder, og fik handlet godt ind. Her er lidt af indkøbene, alt kan jeg ikke vise, da noget nok skal bruges til adventsgaver, jaaa, det er med at være i god tid :-) I Århus var der et arrangement, som hed Mejlgade for Mangfoldighed, så vi gik op og ned af den til lejligheden græsbeklædte gade og så på folk, hørte musik og faldt ind på diverse gallerier, for at få varmen, det var pivkoldt. Mejlgade ender ved domkirken og på Bispetorvet var der kræmmermarked, her fandt jeg nogle Mors dagsplatter, som er hippe for tiden til dessert/kagetallekener, til kun 5 kr. stykket ! Der var alverdens sager at kigge på, men resten af familien var mere hooked på Mejlgade. I Odder købte jeg en del clearstamps, er lidt vild med dem, synes de er ret anvendelige. Det nye var nogle "Candy", har ikke set dem før, de ligner lidt paillietter, fås i flere farver. Desuden mini-mini puslespilsbrikker, tænker de kan få en gang mist eller anden slags farve, så er det fint pynt på LO'erne. Skulle nogens vej falde forbi Odder, så kig ind til Gittes hobbybod, der er masser af gode sager.

1 kommentar:

Annette / aka sagde ...

Der var du vel nok heldig, at vejen faldt forbi Odder. hæhæ
Og hvem kan ikke bruge en time eller to hos Gitte ? Sikke mange fine ting du fik med hjem - incl. de flotte stempler.
Det lyder som en dejlig tur til Århus. Jow, jow, der er dejligt i Jylland !
Godt det ikke er i dag du skulle af sted. Det blæser en halv pelikan og er hundekoldt.