torsdag den 3. september 2009

VisitSejerø.dk

Jeg har været på søndagstur til Sejerø, det er en 12 km lang og 2 km bred ø, som ligger syd for Sjællands Odde, 1 times sejlads fra Havnsø.
Vi ankom med færgen ved 12-tiden, og straks kom en indfødt guide ombord på bussen, for at følge os hele eftermiddag.
En god start var jo at lande på kroen, hvor de ventede med en lækker meget mør kalvesteg og en hjemmelavet citronfromage, en rigtig søndagsmiddag. Efter middagen gav krofatter en sang, og det viste sig at han sammen med kromutter for tiden befinder sig på Dansktoppen, men den hører jeg aldrig, så jeg havde ikke før hørt Oles kompositioner. Men meget hygligt var det da, og de 3 numre, han har komponeret om Sejerø kunne efterfølgende købes på en CD-rom i baren.



Så havde vi jo siddet på kroen og tænkt på kirken, så den skulle vi jo også lige se. Guiden Kurt kunne en masse historier om de tidligere præster, som i gamle dage kæmpede med indbyggernes syndefulde liv, bl.a. Grundtvigs bedstefar havde været præst på øen. Han havde udtalt: "Et misundeligt folk, lovløst, opsat på svig og vinding, der dyrker deres kvinder og deres lastefulde sæder mere end et fromt liv" ! det har ikke været kedeligt !
Desuden huser kirken flotte gamle kalkmalerier, som Kurt var rigtig god til at beskrive.
Efter kirkebesøget kørte vi videre ud af Sejerby, forbi lægehus og plejecenter (som Dr. Margrethe i sin tid var på vej for at indvie, men pga blæst og oprørt hav, måtte den indvielse aflyses !) Vi kørte ud langs nordkysten med lave skrænter og kig ned til stenstrand og fugleliv.
På vej over med færgen kunne vi se tunge skyer med regn forude, men da færgen lagde til skinnede solen igen, og skyerne forsvandt, så det var rigtig godt vejr øen rundt, bl.a. var der fra Møllerhøj, en rasteplads på vejen, hvor vi gjorde holdt, en superflot udsigt ud over havet til Sjællands Odde og de store færger fra Ebeltoft.



Vi kørte helt ud nordpå til det gulkalkede Gniben Fyr fra 1852. Tror faktisk jeg vil til at samle på billeder (som jeg selv har taget) af fyrtårn, det er nogen statelige bygninger, de ligner vel nærmest overdimensionerede brandhaner !
Her tog vi en kaffe/kagepause, og dem der havde kondi til det kunne forcere bakken op til fyret (som vi ikke kunne komme op i, da fyrmesteren var taget til fastlandet).



Herefter tilbage gennem den dejlige natur med bløde bakker, hede og overdrev, økologisk gåsefarm, sommerhusområde, Lars HUG og Hjerne-Madsens sommerhus, sommerpensionater, campingplads, små og store gårde.

Sejerø er virkelig et besøg værd med rigtig hyglig kro og skøn natur med et rigt dyre- og fugleliv.
Jeg var ikke hjemme før kl. var over 22, så det var lidt hårdt, da vækkeuret ringede mandag morgen.
Nogen, der kender noget til Sejerø ??
.
.

Og så venter vi jo bare på det skal blive lørdag, så vi kan ses til crop I Bording, jeg har pakket, det hele står klar !

God weekend til dem, som skal scrappe et andet sted, eller bare skal scrappe for sig selv eller lave andre spændende ting !!!

3 kommentarer:

Charlotte sagde ...

Det lyder til at det var en skøn tur - og sikke flotte billeder. Jeg har aldig været på Sejerø - men vil det mægtigt gerne efter din fine beskrivelse af turen.
Og super smukt billede af det gule fyrtårn! :-)
Rigtig god weekend og hyg dig til croppet - her er der jo en der "bare" skal arbejde både lørdag og søndag. ;-)

Kirsten sagde ...

God fornøjelse i Bording :-)

Margit sagde ...

Hvor det lyder som en rigtig hygge tur. Og spændende meget at se, kan jeg høre. Det er én af de få øer i DK jeg IKKE har besøgt... det kan man jo gøre noget ved. Ser altså rigtigt rart ud... ;o)
Og flotte pletskud du fik i "kassen".