Vi opholdt os på en skøn ferie på den græske ø Santorini og i fredags den 12. hændte der følgende:
Morgenbad, og jeg er da svært tilfreds med, at hotellets shampoo er i den flotteste turkise farve, brugte dog min medbragte, men har som alle turister, snuppet et par tuber med hjem !
Så er man klar til morgenmaden, vi havde med vilje valgt et hotel med morgenbuffet, da man meget nemt ellers bliver skuffet over den græske morgenmad: kanonkugler med smør og portionsmarmelade, kaffe/the. Men her var alt hvad hjertet kunne begære, vi spiste også græsk yoghurt med frugter og morgenmadsprodukter.
Efter morgenmaden var der særlig motionsinteressede, der tog sig en svømmetur i den ellers meget indbydende pool.
Det var vores sidste feriedag, og sådan en dag plejer vi at bruge til at jawe rundt for at købe gaver til dem der har passet hund, drivhus, blomster og postkasse + børnene. Denne gang faldt jeg da pladask for en halskæde, som jeg måtte have med hjem. Det er nok ikke svært at gætte, hvilken det drejer sig om !
PÅ vej hjem ad strandpromenaden kom vi forbi en lille lastbil fyldt med dejlig friske frugter, så vi måtte lige have 4 store lækre nektariner med hjem.
Så var det blevet frokosttid, og vi er helt vilde med den græske salat med masser af agurk, tomat, løg, peber, oliven, capers, oregano og feta, så vi spiste hver en portíon ved poolbaren. Uhm, lækkert !
Efter frokosten besluttede vi at tage på en sejltur rundt om bjerget, som ligger i vandet mellem vores ferieby Kamari og Perissa. Det tager kun ca. et kvarters tid, men det er en flot sejltur og heldigvis var det nærmest vindstille, sidste gang vi var hernede var vi ved at kæntre, det var ikke nogen sjov oplevelse.
Der er ikke nogen kaj båden lægger til, men den sejler bare ind på stranden, der bliver sat en stige ned, og så må man klare sig så godt om bord som muligt, men det er altså svært ikke at få våde bukser, men de tørrer heldigvis hurtigt, når det er 28-30 grader.
Vi gik lidt rundt i Perissa, som mest består af strand, småhoteller og minimarkeder, og dernæst tog vi bussen til hovedbyen Fira, som ligger helt oppe på kanten af den 300 m høje kraterkant. Heroppe fra er verdens flotteste udsigt ned over calderaens vand (12 km2) og over til vulkanen i midten og øen Thirassia, som ligger modsat Fira:
I Fira går en zig-zagtrappe ned til havnen, der er 680 trin ned, man har mulighed for selv at gå ned eller ride på æsel/muldyr. Trappen vender mod vest og da solen står ind på kratersiden hele eftermiddagen, er her meget varmt og man må sige, at her pga ridedyrene lugter lissom i zoologisk have, men det opvejes af den formidable udsigt, som man må stå stille og beundre hele tiden.
Lissom sidste gang vi var her (2004) gik vi ned af ALLE trappetrinene, og vi overfaldt da også straks en taverna, da vi kom ned, for at få noget at drikke. De næste 3 dage havde jeg godt nok ondt i læggene af al den trappegang, men det er sikkert rigtig sundt.... Heldigvis har en af øens skibsredere doneret en svævebane, så man kan komme op uden af få sved på panden. For ikke at det skal gå ud over æseldrivernes indkomst, tilfalder indtægten fra skiliften dem, og det må jo siges at være en fin ordning. (2 euro for en enkelt, man vælger selv transportformen).
Her kan man fra trappen helt oppe se, hvordan Fira klamrer sig til kraterkanten, alle hoteller er lissom flettet ind i hinanden, der er trapper og terraser allevegne, hvor man kan nyde den flotte udsigt.
Efter besøget i Fira tog vi bussen retur til Kamari (10 km, 1,40 euro/næse), og smuttede ned på strandpromenaden og fik en dejlig isdessert: chokoladeis, nødder, fløde og karamelsauce.
Det var jo vores sidste aften, så vi spiste på en af de talrige restauranter på strandpromenaden, ca. 25 m fra vandet. Det blæste ellers ret meget de første par dage, men denne aften var lun og stille, næsten-fuldmåne-månen skinnede i vandet, og med lækker mad og rødvin kunne det vist ikke blive bedre.
Inden vi gik ind på vores værelse, satte vi os ved poolen og nød den lune aften og synet af springvandet.
Det var den dag, den 12. september 2008.
