torsdag den 29. november 2007

Fotoforedrag v. Claus Tybjerg

I aftes var Heidi og jeg til fotoforedrag med en superdygtig fotografi, Claus Tybjerg.
Se hans hjemmeside: http://www.ttf.dk/Dansk/Forside.aspx
Foredraget foregik ude i Rosengårdscentret i et mødelokale i kælderen. Det var fotokæden Click, der stod for foredraget.
Claus fortalte i første time om sin karriere inden for fotografering. Hvordan han som 20-årig biologistuderende fik udgivet en bog om danske edderkopper og dertil hørende flotte nærbilleder af disse kræ. Bogen medførte artikler i aviserne. Senere blev han fotograf for National Geografic og senest er han blevet ambassadør for Nikon, dvs at han får lov af afprøve deres nye opfindelser. Sidste skud på stammen er et 3D-system, der gør at man kan fotografere med 4000 ISO, altså tage billeder under meget dårlige lysforhold, uden at disse billeder bliver kornede. Han viste et eksempel på et billede taget 1 time før solgang af en bakke med en masse krondyr og med et bælte af nåletræer bagved. Billedet var superskarpt, også da han lavede et udsnit af 3 af dyrene og det blev forstørret op til normal størrelse. Det var stadig skarpt og uden blå/røde korn. Et Nikon camera med dette nye system koster i omegnen af 35.000 kr.
Claus har skrevet en fotobog om digital fotografering for Click-kæden, og der er aftale om endnu 8 i en serie, den første om fototeknik er på gaden.
Claus fotograferer under alle forhold, i junglen, i ørknen, i sne og kulde, på koralrev og på safaris, mennesker, dyr. Det næste år byder på rejser til koralrev i Røde Havet ud for det sydlige Egypen, rejse til Nepal og Katmandu samt Sydafrika.
På anden halvdel af foredraget så vi eksempler på billeder fra alle slags lokaliteter. Disse billeder kan ses på hjemmesiden, så kig der.
Han fortalte om oplevelser med at få fotograferet delfiner og hajer, problemer med murmeldyr i teltet på Island, de er i underskud med salt og æder gerne bøllehatte pga den sved der opsuges i en sådan og dyrene var svære at holde ude af teltet. Vi så hans basisudstyr, der bl.a. omfatter 2 camera'er (hvis nu det ene skulle gå i stykker), en masse forskellige objektiver, fiske- og vidvinkel samt undervandsudstyr.
Alt i alt en spændende tilværelse som fotograf. Kunne dog godt have tænkt mig lidt tips om bedre billeder, men det må blive en anden gang.
Claus holder af og til fotokurser på Samsø, og jeg tror nok Heidi og jeg tilmelder os så'n et !

3 kommentarer:

Kirsten sagde ...

Selvom I ikke fik så meget teknisk ud af kurset, må det alligevel have været kanon spændende at høre om alle hans oplevelser. Du og jeg har jo en "svaghed" for de spændende rejsebeskrivelser :-)

Kirsten Gro sagde ...

Øjh det må have været spændene. Jeg har den bog der hedder "Fotobogen" Den kan jeg anbefale.

Dorit sagde ...

Ja, Kirsten, det ender vel med at de bøger bliver det nye samlerobjekt for os scrappere, så vi kan tage superfotos til vores LO'er. Ønsker mig også den bog i julegave.
Dorit