fredag den 2. november 2007

Klar til Gislev Friskolescrap

Så er det i morgen, der er det halvårlige Gislev Friskolescrap, og jeg må se at få de sidste ting pakket ned. Det er en superhyggelig dag, hvor 24 scrappetossede tøser indvaderer skolen. Vi starter kl. 09 med kaffe/the og rundstykker, og så er der mulighed for at køre de få km over til Iben, som har lovet at holde åbent. Så scrappes der lige indtil maverne knurrer igen. Måske er der nogen, der har en god idé de vil vise os andre, f.eks. har fru Oriondesign demonstreret det der med barberskummet og Charlotte scrapbookfun har haft sin cricut med.

Nogen har måske bagt en kage, som vi får til eftermiddagskaffen. Så scrappes der løs igen og til aften henter vi pizza hos den lokale fastfoodbix.

Vi plejer vist at slutte, når aftensmåltidet er ovre, men så er vi også trætte, og nogen skal jo helt hjem til Jylland. Og så venter vi kun på næste gang....

Ingen kommentarer: