fredag den 19. december 2008

Den 19. dags gave

Så fik jeg dejlige flotte bånd fra Annikas sidste rygsæk. Der var også fine journalingbilletter i, den udgave har jeg ikke set før, så rigtig fin gave.



Så har jeg ikke flere pakker undtaget den til den 24., som jeg pænt venter med at åbne til den rette dag.
Men i morgen kan jeg da vise, hvad fatter fik med hjem fra julefrokosten i skydeforeningen sidste fredag, det var da noget bedre end sidste år !

Heldigvis har jeg lavet en aftale med min scrapveninde Kirsten fra Esbjerg om at vi lige skulle sende hinanden en julekalenderpakke, igen noget fra hylderne, og jeg har modtaget en stor kuvert, som rasler. Også den pakke vil jeg gemme til juleaften, og da pakken er noget særligt med scrapsager i (ja, det regner jeg da med), vil det blive den sidste jeg åbner juleaften, indtil da vil jeg nyde synet af den og bevare spændingen til "den store åbning".

Og så kan det meddeles, at Max er HELT kattefrisk igen. I aftes var han godt nok sat ud af spillet, han var helt stivbenet, og på et tidspunkt trådte jeg ham på halen uden han sagde noget til det, vendte sig bare om og kiggede. Hvis han havde haft normal følelse i den, ville der være lydt et højt vrææææl.


Max, nu med gult dræn i hagen...

4 kommentarer:

LaChris sagde ...

Nåååh, stakkels lille mis...men gult står faktisk rigtig godt til ham :O) Skønne sager der var i rygsækken ! Hvad mon fatter fik med sig hjem? Skydeforeningen...er det sådan på hobbyplan....har selv gået til skydning i tidernes morgen..det var alletiders sport !

Pia sagde ...

godt at den lille mis har det bedre, ja sådan en lækker scrappakke skal gemmes og nydes til sidst, hvis det ikke bliver for fristende. Har sendt min mailadresse til dig.
Knus fra Pia

Charlotte Ravn sagde ...

Nårh stakkels lille Max, godt han allerede er ved at have det bedre igen! Ja det kan godt være en dyr omgang med de dyrlæger, de ved godt hvad de vil ha'!! De lever højt på, at vi vil gøre alt for vores dyrbare kæledyr.

Margit sagde ...

Stakkels mis... godt han snart er på højkant igen.
Fine sager du har fra pakken...
God aften til dig.