lørdag den 6. december 2008

Her er Max

Ja, det var Max, vi skulle hente, er han ikke nuttet !?



Historien om Max er, at jeg i forgårs var hos frisøren, og så spurgte hun, om vi ikke kunne bruge en kat... skulle jo lige konferere det derhjemme. Men Max har i en tid cirkuleret lidt rundt i kvarteret, dels ved en børnehave og dels ved et mekanikerværksted, hvor de tog ham ind og gav ham lidt mad, men da det blev weekend fik han jo lov at komme med hjem, og nu var han så flyttet ind der. Men de har både en hund og en kat i forevejen og ville ikke beholde ham.
Vi blev enige om, at vi godt kunne have Max, selv om vi også har en hund og en kat i forvejen. Vi havde jo en kat, der blev kørt ned omkring påsketid, så vi er vant til 2 katte, og da vi bor på landet, ja så kan Max godt være her. Han er vist en stor killing fra i sommer, meget rolig og kælen, så det skal nok gå. Nu skal alle dyrene bare lige vænne sig til hinanden.
Grunden til at han hedder Max er, at det hedder indehaveren af mekanikerværkstedet, så hvad kunne missen hedde andet ? Tænkte også på Fister, men han ligner en, der hedder Max, og det navn havde børnene også givet ham, der hvor vi fik ham fra.
Jeg tror Max's forhistorie er, at han bare har været uønsket i sit gamle hjem og er blevet sat af et sted, altså her i vores lille by. Stakkelse mis, men nu bor han altså her.
- Så godt gættet piger !

8 kommentarer:

Karina sagde ...

Nåååå, hvor er han sød. Tænkte det nok...

LaChris sagde ...

Åhhh hvor er Max sød at se på ! Godt at I havde hjerterum til ham :O) Nu må I spinde-mig ha' en dejlig aften.

Jeannette Lauridsen sagde ...

Den er da bare sød. Godt at i havde en ledig plads til den. Jeg kunne nok heller ikke ha´ sagt nej.
Håber han falder godt til hos jer.
Ha en dejlg aften.

Pia sagde ...

Tillykke med det nye familie medlem, hvor ser han sød ud og godt at hans omtumlede liv slutter og han kommer til et kærligt hjem. Du må have en god søndag.

Charlotte sagde ...

Ihhhh - hvor er han bare sød! Han ser meget mild ud. Har helt lyst til at røre ham! :-)
Dejligt at der er plads til ham nu i et godt hjem.

Heidi Jensen sagde ...

Hvor er han kær. Glæder mig til at se ham IRL.

Jeanette sagde ...

Hej Dorit hvor er han dejlig din nye mis man bliver helt misundelig, menjeg har jo rigeligt. Det er nogle fine ting du har fået i din kalender. hilsen Jeanette ringe

Cowgirl sagde ...

Max er skøn - tænk at der er nogen som ikke ville have ham...Wau der kan da scrappes nogle skønne billeder med ham...Tillykke med det ekstra familiemedlem.