mandag den 22. oktober 2007

Lynkursus i Picasa2

Da vi var til fotoforedrag med Jørgen Bresson på Scrap-a-mania i Ringsted 8. sept., anbefalede han meget billedredigeringsprogramemt Picasa2. Jeg installerede det straks, da jeg kom hjem, men har haft lidt svært ved at få billederne overført, så de har lagt sig i mapper, som var til at finde igen. Programmet er ellers rigtig godt og nemt at anvende.
Derfor var jeg ikke sen til at tilmelde mig et annonceret mini-kursus på det lokale bibliotek. Har netop været af sted i eftermiddag, og jeg fik lige præcis de oplysninger, jeg manglede for at kunne få billeder overført korrekt. Man går bare ind under "importer" og opretter en mappe, INDEN man overfører billederne. Man navngiver mappen og påbegynder opføringen.
Ellers lidt sjovt at sidde som den yngste til et sådant kursus, de fleste var mænd 70+ og så 3 damer. Jo, de ældre har fået digitalcamera og så må man jo også lære billedbehandling.
Der er udgivet et hæfte "Picasa2", som kan lånes på biblioteket, med flere tips i. Må også kunne købes hos boghandleren.
Picasa2 kan downloades via Google og findes i en dansk udgave, og så er det gratis !

Ingen kommentarer: