søndag den 27. juli 2008

Strudse-æg


Da Majken begyndte på gymnasiet i Grenå kendte hun ikke et øje, og havde glæde af, at Henning har en fætter, som bor deroppe. Som tak for at de tog imod Majken, når hun havde brug for det, fik de lov at låne sommerhuset, og som tak for det fik jeg i går, da de afleverede nøglen, dette flot dekorerede strudseæg. Jeg har set et andet, som han har lavet, det er med drager og ret flot.
På mit æg er der over 130 får, som han først klipper ud og derefter limer på ægget, hvorefter hele molevitten bliver spraymalet. Så bliver fårene pillet af og voila, så er der 138 får på ægget. Så skal der også lige duppes 276 øjne på, så fåret kan se.
Det er 13 cm højt og sat på en lille fod, så det kan stå. Æggebægeret til sammenligning af størrelsen.
Man kan jo gisne om, hvorfor han synes, jeg skulle have et æg med får, men var det ikke værre, hvis jeg havde fået et med drager, hi-hi ! Men jeg er meget glad for det og ret beæret over, at han har siddet og lavet det til mig. Vi har lige fået renoveret entré, så det skal pynte på et kommende stykke entrémøbel.
De så forøvrigt noget af mit scrap, så jeg tror nok Anettes Papir og Stil snart får besøg fra Grenå, ihvert fald er konen også ret kreativ, så jeg tror hun så småt kunne finde på at lave lidt scrap. De har lige været i Brasilien med sejltur på Amazonas, og det må der jo bestemt være kommet nogle flotte billeder ud af -lige til at scrappe !
God søndag !

10 kommentarer:

MH72 sagde ...

Hold da op hvor er det flot! Og sikke et arbejde, det er godt nok imponerende :-)

Kirsten sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Kirsten sagde ...

WAUW det er flot. Sikke et arbejde at lave, han må jo vide, at du sætter pris på det, siden han giver dig en gave, som er så omfattende at lave ;-)
I er da vist helt igennem en kreativ familie.
;-)

Majer sagde ...

Wauw... Det er da vildt flot og unikt. Og så er de da nogle skønne får :-)

Kirsten sagde ...

Hovsa, hvor er indlægget fra havebesøget mon blevet af??

Susanne sagde ...

Hold da op hvor er jeg misundelig. Det er vel nok et fantastisk flot strudseæg og et kæmpe arbejde der ligger bag.

Anne Thormose sagde ...

Sikke et arbejde, det er vist ikke noget man "bare lige" gør.

Der ligger en award til dig på min blog.

Jeannette Lauridsen sagde ...

Sikke da et arbejde at lave sådan et æg. Det er bare super flot.
Ved du om Multiscrapforretningen åbner klokken 13 når der er reception, eller klokken 9 som de skal til at gøre om lørdagen?
Håber du kan hjælpe mig. Vil nødig gå glip af de dejlige tilbud.

OLIVIA sagde ...

Hej Dorit

Det var da en skøn gave at få...så unik og speciel :-)

Tjek min blog og se hvad jeg har givet dig....

Kh Olivia

http://oliviasloveletters.blogspot.com/

Anne Bente sagde ...

wawwwww det er dog bare total flot :)