fredag den 1. august 2008

Ugens højdepunkt, uge 31

I søndags var vi på besøg i en japansk inspireret have, som ikke ligger langt fra, hvor vi bor. Det er jo tit sådan, at steder, der ligger tæt på hvor man bor, det får man ikke set, mens man gerne kører til den anden ende af landet, for at besøge diverse turiststeder. Da flere af vores familie og venner havde været i haven, bestemte vi, at nu måtte vi vist hellere selv komme af sted. Haven lukker nemlig til næste år, da manden, som gennem 20 år har anlagt og udbygget haven, stopper til næste år, da han runder de 70 år og ikke mere kan overkomme pasningen.
Haven er startet omkring en gård og udvidet efterhånden. Den ligger meget smukt lige ned til Det sydfynske Øhav, og oppe fra en udsigtshøj, kan man se ud over hav og øer. I søndags var det fint solskinsvejr og meget klart, så der var en smuk udsigt.
Jeg tog en masse billeder, og det der ret svært at udvælge, men er her nogle:
...............


Det er her, lad os gå indenfor:




Store granitelefanter tager imod. Der var faktisk en 3., som gemte sig bag bambus'en:




Den største og flotteste sø med åkander, fisk og bro:




Stort japansk tårn. Man kunne gå op på højen fra modsatte side, og på pladsen foran tårnet var borde og stole i granit:




Fra den nyeste del af haven er der en formidabel udsigt. Der er bygget en stor høj og under den er der en grotte med siddepladser.




Der er lavet et stort bassin med spingvand, flodhestefamilie, sæler, frøer, fisk mv.




Højen med grotte, springvand og rosenbede:




8-kantet drivhus med lækre vindruer:




Nærbillede af flotte hvide blomster:
Har hørt, at den skulle hedde Cleopatras nål.




Blå blomster, ved ikke hvad de hedder:




Og endelig hvide kalaer, som er så smukke:




Gæster man Sydfyn er haven bestemt et besøg værd. Det koster 50 kr. for voksne/25 kr. for børn. Man må gerne medbringe madkurven, da der ikke længere er mulighed for at købe noget, og der masser af bænke/borde.
Udover det japanske er der masser af store flotte fucsiatræer og som sagt en stor afdeling med forskellige roser.

------
Ellers har det godt nok været en travl uge på arbejde, halvdelen af personalet er på ferie og tilmed har det været så varmt, at man bliver helt uoplagt.
I morgen er vi jo nogen, der skal til Ibens åbningsreception, det bliver spændende at se de nye kvadratmeter og nok få købt "lidt" med hjem.

Award



Har fået denne award af Anne og Pernille, og 1000 TAK for det, nu vil jeg lige surfe rundt for at se, hvem jeg gir den til, det bliver svært !

søndag den 27. juli 2008

Strudse-æg


Da Majken begyndte på gymnasiet i Grenå kendte hun ikke et øje, og havde glæde af, at Henning har en fætter, som bor deroppe. Som tak for at de tog imod Majken, når hun havde brug for det, fik de lov at låne sommerhuset, og som tak for det fik jeg i går, da de afleverede nøglen, dette flot dekorerede strudseæg. Jeg har set et andet, som han har lavet, det er med drager og ret flot.
På mit æg er der over 130 får, som han først klipper ud og derefter limer på ægget, hvorefter hele molevitten bliver spraymalet. Så bliver fårene pillet af og voila, så er der 138 får på ægget. Så skal der også lige duppes 276 øjne på, så fåret kan se.
Det er 13 cm højt og sat på en lille fod, så det kan stå. Æggebægeret til sammenligning af størrelsen.
Man kan jo gisne om, hvorfor han synes, jeg skulle have et æg med får, men var det ikke værre, hvis jeg havde fået et med drager, hi-hi ! Men jeg er meget glad for det og ret beæret over, at han har siddet og lavet det til mig. Vi har lige fået renoveret entré, så det skal pynte på et kommende stykke entrémøbel.
De så forøvrigt noget af mit scrap, så jeg tror nok Anettes Papir og Stil snart får besøg fra Grenå, ihvert fald er konen også ret kreativ, så jeg tror hun så småt kunne finde på at lave lidt scrap. De har lige været i Brasilien med sejltur på Amazonas, og det må der jo bestemt være kommet nogle flotte billeder ud af -lige til at scrappe !
God søndag !

lørdag den 26. juli 2008

ATC-kort test


Så har jeg fået fabrikeret 2 stk. ATC-kort af en serie på 12.
Det overordnede emne er forskellige rejseformer, og det bliver i disse blå/grønne farver. Ville have lavet dem med afrundede hjørne, men det blev altså alligevel ikke denne gang.
Så nu er evt. bytteintereserede advaret og forberedt på stilen !

fredag den 25. juli 2008

Ugens højdepunkt, uge 30

Det var onsdag aften, hvor vi havde sat Majken, Marianne og Carsten stævne henne på Egeskov Slot, hvor Majken igen i år har sommerjob i "Billetten"
Det var den skønneste aften med superdejlig vejr. Vi startede med at spise en Egeskovburger og så gik vi tur ned til voldgraven, hvor der blev sejlet med små modelbåde, men der var nu også pæne ænder, der svømmede rundt.




Vi mødte en påfuglehun med sine 5 kyllinger (den sidste er ude af billede (!)), og hvis ellers den unge mand i baggrunden havde stået ordentig på sine ben, kunne man også have set påfuglens hovedet rigtigt. Det er hygligt de har fået påfugle igen, de tidligere blev nemlig aflivet, da fugleinfluenzaen hærgede.



Majken havde bagt kage og vi fandt et bord i skyggen, hvor vi kunne hygge med kaffe og kage. Kl. 20.30 skulle et orkester spille foran labyrinten, det var Repeatles, og som de kvikke nok kan gætte, så var det de gode gamle Beatles-melodier, der blev spillet. Det gjorde de rigtig godt, jeg tror da næsten ikke man ville kunne høre forskel på original og kopi !



Der er virkelig skønt på Egeskov sådan en dejlig sommeraften, der er længe åbent hver onsdag (nej, jeg får ikke procenter), og der sluttes af med gys og spøgelse i parken og kl. 22.45 fyrværkeri. Det blev vi dog ikke til, da vi havde en arbejdsdag for os.

Et andet lille personligt højdepunkt var at jeg fik en buket blomster af min søde mand, ikke pga nogen særlig begivenhed, men blot fordi "jeg trængte til det", og vil enhver kvinde ikke gerne beæres med en buket blomster en gang imellem !

lørdag den 19. juli 2008

Ugens højdepunkt, uge 29




Endnu en uge er væk, en uge midt i sommeren, hvis man skal tro kalenderen, men der har jo mest været regn og blæst, vist typisk dansk sommervejr; regnen trængte planterne jo til, så intet er skidt uden at det er godt for noget. Bare træls for feriefolket, ikke underligt at charterselskaberne bliver kimet ned af solhungrende danskere.
Men ugens højdepunkt var da i mandags, hvor Jeanette, Ann og jeg var til stempelaften hos Marianne, og hvor jeg lige fik begyndt på dette kort til min svigermor, som bliver 93 år i morgen, vi skal til frokost om lidt. Synes stemplet med den gamle dame er herligt.
Vi startede jo med en stor stak frisksmurte sandwich, og så så vi Jeanettes feriebilleder fra Kroatien, de havde bl.a. været inde i en rigtig flot park med en masse vandfald, superflotte billeder lige til scrapbogen.
Så stemplede vi en masse, for Ann har to kasser med stempler og vi låner jo hinandens stempler. Nu er jeg jo ikke så meget til stempler, så jeg lavede i stedet et minialbum, for dem er jeg helt vild med og de er hyggelige at sidde og nørkle med.
Så fik vi the/kaffe og kage, som vi var for mætte til at spise. Rigtig hyglig aften med stempling og snak.

torsdag den 17. juli 2008

Naturalier


Har lige haft lånt sommerhuset ud til nogen med forstand på scrap og fik lækre scrapsager ! Tror der er noget jeg kan bruge til flere sider, hvor jeg vil prøve min nye stil: freestyle.
Der er alfabeter og andet pynt, bl.a. en pose med udstansede blade, lækre lilla anckers, en blok fra DCWV med blomsterark, limdims, clearstampts, klisterark med mærkater til ATC og en dejlig stor stak karton. Faktisk rigtig sjovt at få noget andre har valgt, det gir udfordringer.

søndag den 13. juli 2008

Freestyle

Jeg er altså helt fascineret af freestyle, fordi jeg synes mine LO'er er alt for lige og firkantede, forstået på den måde at jeg synes de er for "pæne". Jeg kan egentlig godt li' at det er lidt "rodet", så nu har jeg forsøgt mig med dette LO.
Måske har jeg i virkeligheden altid lavet freestyle, da jeg altid sidder og flytter rundt på tingene, indtil jeg er tilfreds med placeringen af diverse pynt osv. Kunne godt tænke mig at bruge skitser, da man så måske kunne scrappe hurtigere, men det ligger lissom ikke naturligligt for mig (altså at bruge skitser).
Freestyle går efter lidt research ud på at der i hvert fald ikke er noget der skal passe sammen, man må godt være sløset. Så endnu er min freestyle-stil vist for "pæn".



Tak til dem, der kigger med; det er tilladt at lægge en kommentar evt. med gode råd til hvad jeg kunne have gjort anderledes/bedre, man kan jo kun lære af alle de superdygtige scrappere, der findes.

lørdag den 12. juli 2008

Frøer og tudser.

I meget lang tid har mine scrapveninder samlet diverse udgaver af frøer og tudser til mig, nok fordi jeg har givet udtryk for at jeg ikke specielt har noget imod padder, og at jeg ikke løber skrigende bort når een er i nærheden. Jeg har derfor efterhånden en del forskellige udgaver, som jeg tænkte at jeg en dag måtte scrappe. I Sverige købte jeg dette pæne åkandepapir, som da lige kunne bruges til frø-emnet.
Men jeg må nok indrømme, at det vist er blevet mere sjældent end kønt. Den flotteste (og dyreste) frø sidder lige oppe over slidsen i åkanden og er faktisk et revers-smykke, som mistede sit spænde, for at kunne bruges på mit LO !
Tja nogen scrapper ildere, hunde, katte, børn, børn og børn, og jeg har så lige lavet et med frøer. Så'n har vi jo hver vores interesser.

fredag den 11. juli 2008

Ugens højdepunkt, uge 28

Tror bestemt det var, da Majken i søndags kom hjem, og skulle logge sig på og se sine karakterer for sine 1+2 år i IB klassen på Grenaa Gymnasium. Da det jo er en international klasse kører den helt sit eget løb, hvor de skriftlige opgaver (alle på engelsk) bliver sendt til censorer i andre lande. Derfor tager det ekstra tid, inden IB-studenter får deres karakterer og dermed besked om man har bestået eller ikke. Men alt er gået godt, så nu kan Majken holde et langt pusterum fra skolebænken med først feriejob på Egeskov, derefter byder det næste år på nogle rejser, først til Spanien og dernæst nok til Sydamerika.



Vi ved det har været rigtig hårdt, for der startede over 30 elever i klassen, og der var kun 18 tilbage + der har været et vist flow af elever, der måtte holde op igen. Godt gået, at du holdt ud !

.....

Jo, og så var det jo også et højdepunkt, da fru Orion Design, Heidi, Marianne, Lise, Ann og jeg selv mødtes på café Wessel i tirsdags kl. 18 og nød deres dejlige tapas. Fire mente osse de havde plads til en portion is med frugter, serveret i høje glas. Bagefter var vi hjemme hos Marianne og få kaffe, the og en lille kage. Superhyglig aften i gode scrapvenners lag.
Vi snakkede bl.a. om efterårets scrapbegivenheder, først skal vi være med til at fejre Ibens nye butik, og måske der kommer en gang GFS i august. Der er også lidt andet på programmet, og så er der jo alle de gange vi scrapper impulsivt !

onsdag den 9. juli 2008

Ny blog

Så har vores allesammens scrapmaskinedemonstrator og amerikansk-lotteri-sælger-dronning fra convention Marianne fra Ringe endelig fået lagt lidt nyt på sin blog.
Der er nu lagt billeder ind af figurerne fra Peter Plys i mål, så de passer til en hel side, eller måske kunne man lave en uro til børneværelset, kun fantasien sætter grænser. Figurerne er lavet på den store Cricut, som kan stanse ud i 30 cm's højde.
Jeg slår hermed et slag for Mariannes blog, hvor man kan se hendes kreationer, adressen findes under mine blog-links.

lørdag den 5. juli 2008

Ny sommer-header

Synes jeg skulle lave en ny header, nu da sommeren har holdt sit indtog.
Headeren ligner vist noget af en skovtur... og stadig kan jeg ikke finde ud af at få den til at fylde hele bredden.
Jeg har ellers formået at få ryddet op i mit scraprum, selvom jeg kom til at begynde på headeren, inden jeg gik i gang med støvsugningen, men jeg har det nu en gang så'n, at det er sjovere af scrappe, end det der med støvsugeren, det kan man jo altid gøre !
Nogen vil måske synes, det er underligt at sidde inde og scrappe i dette for nogen skønne vejr, men når det er så varmt, har jeg det altså bedst indendøre med vinduerne på vid gab, så det lufter lidt.

fredag den 4. juli 2008

Ugens højdepunkt, 27

Ugens højdepunkt har faktisk været de sidste 7 timer !
Efter at have haft ferie i sidste uge kom jeg tilbage til de samme bunker, som jeg havde forladt ! Så hele ugen har jeg bare gået på arbejde og skrevet og skrevet, så det har mest været hårdt arbejde.
Men efter arbejdstid i dag fræsede vi til Odense, for jeg fik langt om længe taget mig sammen til at få købt de par lænestole til sommerhuset, som jeg har haft planer om så længe.
Havde set dem på nettet og vidste, at det var dem, jeg ville have.
Så vi susede af sted i fredagsmylderet, og pyh hvor var det varmt alle vegne, og særlig i den nye MEGA møbelforretning i Odense, der er lavt til loftet, så der var godt nok ulideligt.





Derefter fræsede vi (ja der er jo nærmest motorvej nu helt til Svendborg) retur sydpå og derpå til Nordlangeland. Manden slog græs, jeg fik stolene pakket ud, der blev sat filtdupper på benene, og bagefter vandede jeg planterne i haven, som er forholdsvis nyplantet. De kan ikke tåle denne tørke.

Efter alt det arbejde bestemte vi, at vi ville besøge Lohals Kro (igen), men der var fuldt optaget inde og ude i gårdhaven blev der serveret helstegt pattegris. Det synes vi var lige en tand for meget af det gode, så vi gik over til genboen, Smørstakken Café, hvor vi nød et stykke lunt kyllingbryst med lækker salat og flute til.
Mens vi ventede på maden drev jeg lidt rundt og fik øje på et rigtig flot kloakdæksel:



Synes da det er fantastisk, at man på et tidspunkt har lavet sådanne flotte dæksler. Lohals har hørt ind under Tranekær Kommune, deraf et Tranekær-byvåben i Lohals.
Ovre på den anden side gaden, og her taler vi om hovedgaden, ligger dette underlige lille hus, hvad mon det har været brugt til, og hvorfor er det ikke blevet vedligeholdt ?! Kunne det have været en lille ventesal ved bussens endestation, det kunne være lidt spændende at høre om. Omme på venstre side er en dør, den stod på klem.



Efter vi kom hjem, nød vi lige en kop te på terrassen, indtil duggen begyndte af falde.
Grunden til at vi havde så travlt med de lænestole er, at sommerhuset skal lånes ud i næste uge, og så mangler der lige et par siddepladser mere.
Ja, det var så mit højdepunkt, ikke et af de store, men i forhold til resten af ugen, så var det OK.

søndag den 29. juni 2008

Bidrag til Kirsten Gros scrap-venindebog

Kirsten Gro har bedt nogle scrappere om at besvare 29 stk. spørgsmål a la de venindebøger vi udfyldte, da vi gik i skole, bare som LO'sider, som hun vil samle i et album.
Jeg har fået lavet disse 2 sider.
Har dog lavet siderne om en gang, da jeg havde skrevet spørgsmålene på felter som svarene, men der var slet ikke plads til så mange. Så fandt jeg på at skrive spørgsmålene på strimler og udnytte pladsen på denne måde :







Du får garanteret et rigtig fint venindebogs-album, Kirsten.
Rigtig god idé og supersjovt at lave, man kommer jo uvilkårligt til at tænke på dengang man var teenager, sikken en forrygende tid !

lørdag den 28. juni 2008

Ugens højdepunkt(er), 26

For mig har der været 2 højdepunkter i denne uge: dels så afgjort den dejlige dimissionsfest, vi og Merete har overværet over 2 dage ved Majkens afslutning på de 3 års hårde arbejde. Vi startede torsdag aften med festmiddag på "Kosten", hvor der blev holdt fest for de elever, som er færdige og som har boet på kollegiet. Rektor holdt tale (han er nemlig også formand for kollegiebestyrelsen) og de 4 ganglærere holdt sjove taler over hver elev. Og to af pigerne holdt sjove taler om ganglærerne. Der blev sunget og grædt og grint.




Nu er maden jo også en væsentlig del af et sådant arrangement, og køkkenpigerne havde sørget for lækker mad: først tapas med forskelligt, bl.a. rejer på spid, marinerede champignon, kartoffelpandekage, oliven m. mandler, røget skinke og et stykke ost. Dernæst "nænsomt stegt afrikansk springbuk" med tomatsalat m. pinjekerner samt marinerede bønner i salat og jordbær"sovs", flot med det grønne og røde sammen. Til dessert fik vi på et laaangt fad serveret forskelligt is i kugler på marengsbund m. nødder og friske jordbær.







De børn fra Samsø, der skal på gymnasiet, kommer på Grenaa Gymnasium, og der er altid forældre, der til afslutningsfesten sørger for Samsøjordbær, -kartofler, og som noget ekstraordinært blev der til desserten leveret sommer på flaske: solbærsnaps fra Samsø.

Efter middagen blev vi lokket med på den lokale pub, mens de unge skulle på discotek, men der var helt dødt, fordi der havde været holdt studenterfest aftenen/natten før, så alle var trætte. Så da vi havde drukket vores ½ liter fadøl og kl. var blevet 01, gik vi de 1½ km retur til vandrehjemmet, hvor vi overnattede. Det var jo en lun sommeraften og lyst på himlen, så hyglig tur hjemad.

Næste dag var der morgenmad på kollegiet og kl. 10 dimission. Det var meget festligt med optræden af skolens musiklærere, der gav en parodi på Natasjas Giv mig Danmark tilbage, som i dagens anledning var ændret men rigtig sjov.
Rektor holdt igen tale, elevrådsformanden holdt tale og så blev der delt eksamensbeviser ud. Både Majken og hendes 2 nærmeste veninder var så heldige at få legater.




Derefter skulle alle studenterne ud at køre i lastbil. I Majkens klasse var en del allerede rejst hjem, da mange af eleverne jo er fra andre lande, så de var kun 10 tilbage. De 4 drenge havde bestilt en limousine, og det så da vældig flot ud, da de kørte af sted i den. Pigerne fulgte efter i privatbiler.
Mens de var af sted pakkede vi Majkens papkasser ned i den lukkede trailer, vi havde lånt (Regnvejr !) Derefter kørte vi ud til Fornæs fyr og nød udsigten og muligheden for at få et lille hvil.



Kl. 16.30 hentede vi Majken det sidste sted på ruten og så kørte vi ellers hjem, trætte men fulde af gode minder fra et par dejlige dage.

------------
Mit næste højdepunkt er et rigtigt af slagsen: Andesbjergene.
Min veninde er lige vendt hjem fra en tur til Sydamerika med spændende trekkingtur på 40 km til Machu Picchu samt sejltur på Titicaca-søen, hvor de havde besøgt nogle af de helt specielle siv-øer, som folk bor på.
En meget spændende tur, som lige er min drømmetur, og så var hun ovenikøbet kommet med på afbud.......

 
Posted by Picasa



http://en.wikipedia.org/wiki/Machu_Picchu

http://en.wikipedia.org/wiki/Image:Titikaka_Uros.jpg

Hun plejer ikke at tage så mange billeder, men har sørme fået "skudt" 6 film af, hun er ved at lære det, er hun.
.....
Nå, egentlig har jeg slet ikke tid til at sidde her, for vi har indbudt et par gæster til 3 retter mad i aften, så jeg må hellere løsrive mig. Men ugens højdepunkt skal jo passes !
Ha' en god weekend !

torsdag den 26. juni 2008

To kort

Jeg har sørme begivet mig ud i kortlavningens kunst, men det er da nok både de første og sidste kort jeg har lavet, det er ikke liiige mig, men da nu det er studentertid, og jeg fandt dette stempel med en studine, ja så måtte jeg jo prøve. Jeg købte også et stempel med en studenterhue, men det sidder inde i kortet sammen med tekst til modtagerne.
Jeg kunne godt have gjort mere ud af dem, men jeg var i tidsnød, så det blev som det blev. - Bemærk farvevalget....




lørdag den 21. juni 2008

Nostalgi

Jeg skal i gang med at besvare Kirsten Gros venindespørgsmål, og kom tilfældigt ind på You Tube og yndlingsmusikken fra dengang, som spænder lige fra Deep Purple, Creedence Clearwater Revivial over til denne, prøv lige at høre, jeg får gåsehud. Det er vist min yndlingspopsang:



Og så denne i en noget anden boldgade. Oplevede selv Deep Purple live i Fyns Forum i 1972, fed, fed koncert (måske skulle de billeder jeg tog scrappes !)



Og så lige denne, den er god at gøre rent efter !

fredag den 20. juni 2008

Ugens højdepunkt, uge 25

Kirsten ovre fra Esbjerg har foreslået, at vi skulle lave indlæg hver fredag med ugens højdepunkt, og den er jeg jo så hoppet på.
Mit højdepunkt kom først her fredag kl. 17, hvor jeg gik hjem efter en langs dags arbejde, og nu kan vi se frem til EN HEL uges ferie !! Juhuuuu, frihed !
Vi skal have klippet hæk herhjemme, så lidt i sommerhus og holde Sct. Hans. Desværre bliver det vist regn og blæst, som det plejer, men så kan vi bare hygge os, og jeg skal huske at have lidt scrap med. Tirsdag kommer en veninde og viser billeder fra MIN drømmetur, som hun bare kom med på ved afbud... øv da også, nå, men jeg glæder mig selvfølgelig vildt til at se hendes billeder fra turen til Macchu Pichu og Titicaca-søen. Senere på ugen tager vi til Grenå, men om det senere, ha' en god weekend alle, der læser med her.

tirsdag den 17. juni 2008

Tagged

Jeg er blevet tagged af Karin og Kirsten Gro, 5 spørgsmål og svar:

Hvad lavede du for 10 år siden:
(det ku jeg da ikke huske, så var lige henne og kigge i kalenderen)
Arbejdede på medicinsk afdeling på Faaborg sygehus.
Gik en del til øjenlæge med mit venstre øje, som jeg i nov. 07 havde fået transplanteret en ny hornhinde på.
Min hobby dengang hed patchwork og jeg syede en del og gik på kurser.
Kørte mine piger til ridetimer og arrangerede ridestævne på vores mark.

5 ting på to-do listen i dag
Huske at være på arbejde kl. 8-15.
Ind omkring Brugsen og købe frugt.
Ringe til forsikringsmand.
Få ryddet mine scrapsager fra i lørdags på plads
Aftensmaden.
(Pyha, det var vist kedeligt)

Snacks jeg kan lige:
(Det var nemmere hvis jeg skulle skrive dem jeg ikke kan li)
Flæskesvær
Popcorn
Oliven
Colavingummi
Nathuer (Buggles)
Bølgechips
Nachos
Chilimajs
Mørk chokolade
Toffeefee
Mørk Bounty bl.a.

Ting jeg ville gøre, hvis jeg var milliardær
Allerførst sige mit job op.
Give halvdelen til de fattige børn i verden, så de kunne komme i skole og få uddannelse, så de kunne blive i deres egen kultur og få et lykkeligt liv som os andre.
Købe mig til et privatkursus i foto hos Casper Thybjerg.
Købe et hus til min mor.
Rejse en tur til Galapagos igen.
Rejse til Australien og snuppe en del af de små øer med Fiji og Tonga.
Også gerne de Caraibiske øer, Dansk Vestindien og ja, mange steder.
Rejse til Hawaii og besøge Richard Chamberlain.
Ansætte en til at lave (slanke)mad og gøre rent.
Købe mig en cykel med 7 gear.
Invitere alle scrappigerne på scrapweekend på D'Angleterre.
Hvis der er mere tilbage, så skulle resten deles i 4 til hver af os her i familien og lidt til dem, der ellers trænger.

Steder jeg har boet
Rønne, Udbyhøj, Randers, Helsted, Hjallese (Odense), Svendborg, Ø. Skerninge.

.........................................................
Jeg giver spørgsmålene videre til:
Kirsten Kimic
Susanne Meltesen og
Pia Bau

---------------------------¤------------------------------

søndag den 15. juni 2008

2 dages scrap-arbejde

Ja, så fik jeg da lavet et par LO'er til sommerhusscrap, det 3. gjorde jeg færdig til formiddag, inden vi kørte hjem fra sommerhuset og et 4. er på vej (rødt !)
Underligt nok, så er de holdt i blå alle 3, hmmm, tror jeg skal prøve at undgå alt blåt papir/karton/pynt næste gang jeg er på ude-scrap, ha-ha, så får jeg nok ikke lavet en døjt.




Det første er med et foto af mine 2 nye krus, som jeg er helt vild med, fik dem af Majken til min fødselsdag. Som det fremgår af teksten er de håndlavet i Equador og solgt gennem fair tradebutikkerne. Fås også i små skåle.
Fik faktisk også 2 krus af Merete, det bliver der også en LO af en dags tid.




Næste LO er med fotos af nogle døre, taget på den græske ø Santorini, hvor vi holdt ferie i 2004. Det er en superdejlig ø med en spændende historie og natur, og da vi ikke rigtig synes vi blev færdig med den ø dengang, har vi igen booket billet derned, og jeg glæder mig helt vildt til at komme derned igen. Denne gang skal vi bo på Hotel Kamari Beach, som ligger lige ud til strandpromenaden med alle dens butikker og restauranter, og der er ca. 10 meter til vandet, herligt.




Sidste LO er lavet med billedet af svanen, som jeg tidligere har lavet et LO med, det var vist efter en af skitserne fra sidste convention.