mandag den 28. december 2009

28/31

I dag har jeg været på scrapvenindebesøg, det nåede jeg ikke pga vintervejret før jul. Da det havde regnet i går og frosset i nat, var der spejlglat i dag, så det var med at køre forsigtigt rundt i svingene. På vej hjem kører jeg forbi et gods, hvor der overfor ligger en gammel smedje, som bliver vedligeholdt. Man må ikke tale i mobiltelefon, når man kører, men man må godt drikke kaffe, lægge make up, tænde sin smøg, ryge samt fotografere, det sidste var så lige, hvad jeg gjorde i farten ! Så billedet er altså taget gennem forruden med 40 km/timen. En skam solen skinnede fra den forkerte síde, så fronten ligger desværre i skygge.



På vejen hjem kørte jeg også forbi den kirke, jeg tog billede af forleden. Jeg fik den idé at jeg ville fotografere fra kirken og hjem, da man jo kan se en sag fra 2 sider. Så jeg stoppede, gik ind på kirkegården og tog dette billede:
det er vores hus ude i horisonten, for desværre havde jeg ikke telelinsen med.


...og sagen set fra den anden side:


Til slut en sag mere, set fra den anden side, nemlig Max i vinduet:

(Er vores nye vinduer forresten ikke pæne !?)
...
I aften skal vi spise hos min mor, og hun kan heldigvis godt finde ud af at lave en masse lette retter med diverse salater, så det glæder jeg mig til.
Ellers har vi fået juletræet afmonteret, det er sat ud til fuglene med kugler på, og alt julepynt er efterhånden pakket ned, det er nu dejligt at få væk igen. Hvis det var rigtigt, så skulle der vel gøres rent nu, meeen det hører jo til i den kedelige afdeling, så det bliver ikke liiiige så'n før i det nye år...
Ha' en dejlig aften !

4 kommentarer:

Charlie sagde ...

Jo dejligt med nye vinduer - det "fik" vi også i september. Og fin Max også forfra =0). Jamen jeg skal "tilfældigvis" se Margit i aften - og den ene af filmene er hjemme, så den får hun lov til at låne. For JO - dem skal man kende.

Kirsten sagde ...

Hvor har du ret mht. hvad man må og ikke må, når man kører bil, men du skal nok være glad for at du ikke mødte en betjent mens du tog billeder. Min svoger har fået en bøde for det en gang ;-D ;-D
Nå pyt - det gik jo godt, og det ER jo et idyllisk lille hus.

Vi har haft filmene liggende oppe i sommerhuset i et par år efterhånden, men vi har ikke set dem endnu. Måske det er et projekt til Nytårsdagene :-)

Anonym sagde ...

Godt at du kunne holde bilen på vejen under fotosessionen!!! Og nogle skønne billeder du fik...jeg tænkte straks "Hist hvor vejen slår et bugt..." :O) Fik du mon set din film...jeg eeeelsker bare Kilden i Provence og Manon og kilden! Har du også set Min mors slot samt Min fars store dag ? De er også vidunderlig!!!!

Margit sagde ...

Vinduer har vi også skiftet i hele huset.... og fik endda "banket hul" til to ekstra i stuen. Det er helt skønt med al det lys.
Super flotte billeder du har fanget. Fantastisk hvilken forskel sne kontra grøn mark gør på landskabet. FLOT smedje.
Nu er filmen "i hus" - tak for hint'et til Charlie.
Tak for hilsnen til lillepigen ;o)
God dag.