tirsdag den 8. december 2009

8/12


I dag ville jeg bage en panforte, det er en italiensk kage fra Sienna, som vi blev udsat for, da vi var i Toscana. Det er en ret fast kage med en masse frugt og nødder i. Den opskrift jeg havde ville jeg bage dobbelt af, fordi det lige passede med indholdet af æskerne med sukat og pomeransskal, det blev det også lige bortset fra melportionen, som jeg fik vejet af til kun en portion. Med det resultat, at jeg nu har opfundet en ny slags juleknas, for det blev helt karamelagtig, men indholdet er jo stadig guf med mandler, valnødder, rosiner, sukat, pomeransskal, honning, sukker, krydderier og MEL !
Portionen er nu skåret i mundrette stykker og bliver gemt til jul !
.
Så har katten været hos dyrlægen og blevet opereret for sin byld... joh det blev da 1000 kr. +++++, godt og vel da... ja altså +moms !!
Jeg ved godt, hvorfor det hedder DYRlæge, og han siger også selv, at sådan en skal man holde fra døren !
Det ser jammerligt ud med en barberet kind, hvorfra der stikker et dræn ud, og hun var også ret fornærmet, men efter bedøvelsen er aftaget og hun har fået lidt kogt skinke, er hun nu gået ud.
.
Det er jeg også, vi er nogen, der "ses" i morgen.

6 kommentarer:

Kirsten sagde ...

Eeejjj... stakkels kat, men det er da godt I har fået det ordnet. Uha ja, det koster at tage til DYRlæge, vi har heldigvis en hundesygeforsikring til Cæsar. Den har tjent sig ind mange gange, alene da han skar sin pote på noget glas under en skovtur sparede vi ca. 3000,- kr. alt i alt.

Tillykke med den nye opfindelse ;-)
Sådan kan det gå når man forregner sig ;-)

Charlie sagde ...

Kender godt de der nye opskrifter man "pludselig" opfinder når man har klokket i det. Men din ser trods alt lækker ud. Stakkels misser god bedring og sov godt begge to. =0)

Karina sagde ...

Karamelguf med fyld lyder lækkert!; )
God bedring med din kat og sov godt.

Margit sagde ...

Puh-ha-da... stakkels lille mis...Godt I fik gjort noget ved det... så er der vel en frisk mis inden jul?
Den der nye "opfindelse" ser da super lækker ud!! Den skal da nok blive et julehit!!
Håber du og mis har sovet godt og er vågnet friske op til morgen ;o)
GOD DAG...

Pia sagde ...

Rart at høre katten overlevede den grimme oplevelse. Kagen ser guf ud lyder som en kage jeg engang har lavet til jul og den var et hit

Charlotte sagde ...

Det lyder altså lækkert!! Gad godt smage! :0) Genkender også godt det med, at en ny opskrift bliver opfundet undervejs.
Åhhhh - stakkels lille kat - og sikke en DYR regning.
God aften til dig.